Radikale Venstre vil genåbne konto for hjælp til EU’s stormflod af bæredygtighedskrav

Af Claus Djørup
Det radikale Venstres finanslovudspil indeholder en post på 5 mio. udviklingsbistandskroner årligt til Etisk Handel Danmark og Videncenter for Bæredygtige Værdikæder.

Beløbet synes beskedent i forhold til den opgave, som dansk og europæisk erhvervsliv står overfor med certificering, rapportering og revision af sociale og grønne standarder.

“Der stilles stadig stigende krav til danske virksomheders indsats for miljø, sociale forhold og menneskerettigheder. Her er det afgørende, at virksomheder og organisationer bliver klædt bedre på til arbejdet med bæredygtighed og samfundsansvar i globale værdikæder,” hedder det i R-udspillet.

Det er en reaktion på, at SVM-regeringen har sat et nul ud for finanslovbevillingen til formålet næste år, alt imens den selvsamme regering støtter EU-kommissionens forslag om metoderegler for vurdering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aktiviteter.

Dette forordningsforslag om en ramme for ESG-vurderinger (Environmental, Social and Governance) fik økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) forhandlingsmandat til i europaudvalget fredag 13. oktober

Alene EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) voterede imod. Han beskriver det som bøvlet bureaukrati og udgiftstungt, og det er såmænd de færreste uenige i.

-Det risikerer at blive dyrt for mange virksomheder, og derfor desto større grund til at have en regulering for disse ydelser, sagde Jakob Ellemann-Jensen (V).

Risiko for genveje til grønne mærker
Der er store summer på spil, og Marianne Bigum (SF) rejste bekymring for, at nogle kunne købe sig til favorable vurderinger.

EU-ordfører Karin Liltorp (M) så ligeledes en risiko for, at der går penge i ordningen i den forstand, at en virksomhed uberettiget kunne købe sig til et grønt mærke. Store, ressourcestærke virksomheder er super glade for dem, mens SMV’er risikerer at blive presset ud.

– Det vil værre smukt at arbejde for en ordning, hvor mindre virksomheder får en nemmere vej, så de ikke skal ofre det halve budget på at opnå certificering, sagde Karin Liltorp.

Formålet er etablering af en tillidsskabende ramme for vurderingsvirksomhederne med vandtætte skotter mellem ESG-vurdering og revision, kan man forstå på økonomiministeren.

– Kan man købe sig til en mere positiv vurdering? Derfor er der behov for regulering af dette marked, så man ikke opererer i Det Vilde Vesten, svarede Jakob Ellemann-Jensen.

Tredjelande
EU-ordfører Kim Valentin (V) pegede på risikoen for, at ESG-vurderingsudbydere fra tredjelande undgår regulering, hvilket vil skabe ulige konkurrencevilkår.

– Ja, den risiko er der, bekræftede Venstre-ordførerens partiformand. Et værn er ækvivalensafgørelser fra EU-kommissionen, der tillader ESG-vurderinger fra rådgivere i lande uden for EU med tilsvarende regler.

Finansmyndighed fører tilsyn
ESG-vurderinger anvendes af dels investorer til at træffe oplyste investeringsbeslutninger, dels virksomheder til indsigt i risici og muligheder. ”Forslaget bidrager dermed til det overordnede EU-mål om et forbedret indre marked og realisering af den Europæiske Grønne Pagt, FN’s Verdensmål og Parisaftalen,” hedder det i politikernotatet.

EU’s Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, ESMA (European Securities and Market Authority) får til opgave at føre tilsyn med ESG-vurderingsudbydere, hvoriblandt man nok vil finde store revisionsfirmaer.

Dyrt for mindre virksomheder
Christian Friis Bach opfordrede regeringen til at støtte initiativer, som samler aktørerne i en fælles indsats om ESG-monitorering og ikke mindst i leverandørkæderne – eksempelvis Etisk Handel Danmark – og dermed lette små og mellemstore virksomheders arbejde med ESG.

Han opfordrede tillige til en administrativ enkel belønningordning for SMV’er, der opnår ESG-certificering.

Christian Friis Bach er tilhænger af transformationen, som han selv kalder det, men det 1) bliver dyrt at købe vurdering hos store rådgivningsvirksomheder, 2) SMV’er presses ud, og 3) mange virksomheder vil undlade at handle med nogle lande, fordi det er svært at finde ud af hvad der f.eks. foregår med arbejdsforhold i en mine i Afrika.

Det sidste punkt vender økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) om og ser det som en konkurrenceparameter, at der er styr på leverandørkæden.

§ 6.41.03.50

EU- og udviklingsordfører og fairtrader Christian Friis Bach forsøger som sagt at retablere kontoen Videnscenter for Bæredygtige Værdikæder endda med et højere beløb i næste års finanslovfinanslov.

Det drejer sig om finanslovens § 6.41.03.50 (Udenrigsministeriet), der indeholdt et tilskud til Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) på 2,0 mio. kr. årligt i 2022 og 2023 som led i etablering af et center for bæredygtige værdikæder.

Videre var der et tilskud på 0,3 mio. kr. årligt i de to år til Global Compact Danmark som led i styrket vejledning om fastsættelse af ambitiøse klimamål i de globale værdikæder.

På den erhvervsministerielle konto i samme emneområde, § 08.32.08.84 om “styrket rådgivning om bæredygtige og socialt ansvarlige værdikæder”, er afsat 3,2 mio. kr. i år og nul herefter.

Videncenter fortsætter
Direktør Nanna Callisen Bang fra Etisk Handel Danmark understreger, at videnscenteret bidrager til, at virksomheder og organisationer klædes på til ny EU-lovgivning, herunder:
* ESG – Environmental, Social and Governance,  forordningsforslag for miljø-, social- og virksomhedsledelse
* EUDR – EU Deforestation Regulation, EU-forordningen mod global skovrydning og skovforringelse
* CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive, EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed
* CSDDD – Corporate Sustainability Due Diligence, direktivforslag om menneskerettigheds- og miljørapportering for hele værdikæden

– I al beskedenhed har vi et ret effektivt set-up. Min bestyrelse har derfor foreslået en fortsat bevilling på 5 mio. årligt til at fortsætte Videncenter for bæredygtige værdikæder, der var en central anbefaling fra regeringens klimapartnerskab for handel, oplyser Nanna Callisen Bang til Fagpressebureauet. (Dj/161023)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.