Mandat mod tung og snærende databeskyttelse


Tre mandater til databeskyttelse, attestaccept og energiunion

Af Claus Djørup
Liberal Alliances nej til forslaget om persondatabeskyttelse var eneste hørlige nej i europaudvalget fredag 27. februar, som fastlagde i alt tre forhandlingsmandater. Imidlertid meddeler EU-ordfører Pia Adelsteen (DF) efterfølgende, at hun ville have sagt nej i alle tre sager, hvis sygdom ikke havde hindret hende i at møde frem.

Folketinget og regeringen har store betænkeligheder ved dele af EU-kommissionens forslag til forordning om databeskyttelse, som vil dels medføre øget bureaukrati og pålægger virksomheder og myndigheder udgifter, dels kræve udlugning i den danske lovgivning om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Videre indeholder EU-kommissionens forslag og tilhørende store antal beføjelser til kommissionen (“delegerede retsakter”), som regeringen ønsker omdannet til et mindre vidtgående direktiv for at sikre smidig gennemførelse og danske særregler for behandling af personoplysninger.

Grundlovsmedholdelig og bureaukratisk
Forslaget indeholder en såkaldt one-stop-shop mekanisme, hvor en hovedansvarlig tilsynsmyndighed (“lead authority”) skal være enekompetent i hele EU.

Det er lykkedes at udforme one-stop-shop mekanismen på en måde, så den kan indeholdes inden for grundloven, men til gengæld er ordningen blevet tung og meget bureaukratisk, oplyste justitsminister Mette Frederiksen (S).

Andre landes tilsynsmyndigheder ikke skal kunne træffe bindende afgørelser og udstede administrative bøder med direkte virkning for borgere og virksomheder i Danmark, understregede hun.

Merværdi for lille
Den 29. november 2013 fik daværende justitsminister Morten Bødskov (S) ja fra seks partier til sit detaljerede tidligmandat, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sagde nej.

Den danske kritik fra Morten Bødskovs justitsministertid gælder stadig. Kommissionens forslag skaber ikke den rette
balance mellem merværdi og omkostninger, fastslår Justitsministeriet i politikernotatet.

Attesters retsvirkning anerkendes i øvrige 27 EU-lande
Mette Frederiksen fik opbakning fra alle bortset Dansk Folkeparti til mandatet vedrørende forordningsforslaget om medlemslandes anerkendelse af virkningen af visse civilstandsattester angående bl.a. fødsel, navn, adoption, opholdssted, ægteskab, skilsmisse, bopæl, statsborgerskab og død fra andre medlemslande.

Det handler om det, der i juraen kendes som legalisering, dvs. en bekræftelse på, at underskriften på et offentligt dokument er ægte. En legalisering er ikke nødvendigvis bevis på, at dokumentets indhold er korrekt. Derfor kan man stadig rejse tvivl om dokumentets ægthed, understreger justitsministeren.

Overvågning af flypassagerer
Det danske, nationale PNR-system (passenger name record – luftfartsselskabernes passagerlisteoplysninger), som er det fjerde blandt de 12 initiativer i regeringens terrorpakke fra 19. februar, designes, så det med Mette Frederiksens ord kan plugges ind på det kommende europæiske PNR-system, som er omfattet af det nuværende danske retsforbehold.

- Der er en opblødning på vej i EU-parlamentet. Det er på tide. Vi har ventet længe, sagde justitsministeren.

- Vi venter ikke på, at det europæiske system kommer på plads, for det kan desværre godt tage noget tid. Det vil ikke skade det europæiske PNR, at landene etqablerer deres egne systemer, for det europæiske system bygger på en harmonisering af de nationale systemer. Vi (Danmark, red.) er ikke de eneste, der tænker i en plug-in proces, sagde Mette Frederiksen.

Energiunionen
Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) fik alles opbakning minus Dansk Folkeparti til mandatet vedrørende de overordnede, strategiske rammer for EU-kommissionens udspil til en såkaldt energiunion – et effektivere indre energimarked.

Senere tages mandat til de konkrete elementer i energiunionens handlingsplan.

Udskudt mandat til udbud af togdrift
Den fjerde mandatsag blev aflyst kort tid før mødet af transportminister Magnus Heunicke (S) og sættes på dagsordenen 10. marts i et ekstraordinært europaudvalgsmøde. Det drejer sig om udbud af jernbanepassagertransport, der indgår i den 4. jernbanepakke samt i trafikordførernes forhandlinger om den næste DSB-kontrakt.

Mandatgivningen blev udskudt 28. november, fordi de fire borgerlige oppositionspartier, der ønsker en tidlig udlicitering af DSB-strækninger, og Enhedslisten, der er durk imod sådanne udbud, ville stemme nej til regeringens oplæg om at vente med udbud til slutningen af 2020′erne. (Dj/040315)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.