Løkke lægger op til lovfæstet folkeafstemningsgaranti

Statsministeren indkalder ja-partier om asyl- og udlændingepolitisk løfte

Af Claus Djørup
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil om muligt allerede fredag 9. oktober samle partierne bag Europolaftalen (S, V, R, SF, K) for at skabe en endnu fastere garanti for, at tilvalgsmodellen ikke bruges til at indmelde Danmark i EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik uden en folkeafstemning.

Det oplyste han under sin svartale i åbningsdebatten torsdag 8. oktober.

Tidligere torsdag 8. oktober fremsatte udenrigsminister Kristian Jensen (V) lovforslaget om retstilvalgsordningen, der sendes til folkeafstemning 3. december.

Alternativet – der som det sjette parti anbefaler ja – fremsatte onsdag 7. oktober et beslutningsforslag om folkeafstemning 3. december vedrørende dansk deltagelse i EU-samarbejdet om asyl og indvandring. (Dj/081015)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.