Hvad vi stemmer om forklaret af Jens-Peter Bonde – her med sin bog og Bjørn Elmquist. Foto: Fagpressen.eu

Jens-Peter Bonde: Efter ja venter flere hundrede love

Af Claus Djørup
Det er 872 retsakter, som danskerne skal vælge imellem, nemlig alle retsakter i traktatkapitel 19 (retsområdet). Det tæller ekseuropalamentsmedlem Jens-Peter Bonde sig frem til i sin bog “Hvad stemmer vi om”, som udgives af Retspolitisk Forening.

De 872 retsakter er revl og krat. Måske er det ikke engang det endelige tal, for der kan eksempelvis være internationale traktater, som er rubriceret forkert.

Hvorom alt er, så er det ikke blot de eksisterende 22 direktiver eller forordninger, som tilvælges som love, understreger Jens-Peter Bonde.

– Det bliver flere hundrede love og retsakter, som kommer til at blive vedtaget med almindeligt flertal i Folketinget eller efter beslutning alene i regeringen uden forelæggelse for Folketinget, siger Jens-Peter Bonde.

Træt af nej-kampagner
Han har ingen problemer med 20 af de 22 tilvalgte eksisterende retsakter, og otte af de 10 fravalgte ønsker han indført.

– Jeg er ikke på nej-holdet, og det var jeg heller ikke sidste gang med patentdomstolen. Jeg laver i stedet min egen kampagne sammen med Erik Boel, der har været formand i Europabevægelsen. Vi laver en kampagne for at få folk til at stemme.

– Jeg vil hellere fokusere på åbenhed og demokratiet og de sejre, men kan opnå derved end at gå ind i en nej-kampagne. Det er en prioritering af tid. Man kan ikke lave begge dele, siger Jens-Peter Bonde.

Indflydelse siver fra Folketinget
Det er ifølge Jens-Peter Bonde et kardinalpunkt i lovforslaget, at den lovgivende magt flyttes fra Folketinget til regeringen, og regeringen skal så vedtage love efter hidtidig praksis med forelæggelse i europaudvalget.

– Hvor mange bliver overdraget til Folketingets europaudvalg efter hidtidig praksis? Sidste år blev der vedtaget i alt 2358 EU-love sidste år. 44 (!!) gav Folketinget forhandlingsmandat til. 91 procent af alle EU-direktiver blev vedtaget administrativt af regeringen som cirkulærer og bekendtgørelser, siger Jens-Peter Bonde.

Ordene “hidtidig praksis” står i lovforslagets bemærkninger om, at i de seneste 13 år har Danmark fuldt ud gennemført al Schengen-lovgivning.

“Det er forudsætningen for Danmarks fortsatte Schengen-medlemskab, og derfor vil aftalepartierne fortsætte den hidtidige praksis ved at også fremover at tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter,” hedder det.

Tre flytteforretninger
Princippet i grundloven om, at en lov kun kan træde i kraft efter tre offentlige behandlinger, eksporteres efter Jens-Peter Bondes opfattelse på tre måder:
1) Fra vælgerne til folketinget, når bestemmelsen om 5/6 forsvinder.
2) Fra folketinget til regeringen, fordi regeringen overtager den lovgivende magt.
3) Fra regeringen til EU, fordi flertalsafgørelsen i EU kan bestemme, hvad den danske regering skal give tilslutning til.

– Folketinget har endnu ikke fået en oversigt over den samlede lovgivning, som er på tale. Man kan ikke sige, at oplysningen til Folketinget svarer til grundlovens krav om, at man kun kan overlade beføjelser ved lov og i et nærmere bestemt omfang. Det nærmere bestemte omfang er alt andet end oplyst, siger Jens-Peter Bonde.

Han gør sig til talsmand for en procedure, hvor første trin er fagudvalgets behandling af et givet forslag, andet trin er mandat i europaudvalget og tredje trin er behandling i folketingssalen.

De 1000 retsakters folkeafstemning
Den europapolitiske veteran foreslår en anden titel på lovforslaget, så “omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning” erstattes af følgende:

“Forslag til lov om overladelse af beføjelser fra Danmark til EU efter grundlovens § 20 for grænsekontrol, flygtninge og indvandrere, civilret, straffesager og politi i henhold til artiklerne 67-89 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”. (Dj/081115)

www “Hvad vi stemmer om” og bind 2 med dokumentation ligger på www.Retspolitik.dk og www.EUabc.dk.

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.