Lars Chr. Lilleholt overrasker Pia Olsen Dyhr og øvrige klimaordførere med initiativet om en CO2-søjle for landbruget. Foto: Fagpressen.eu
Initiativ for mindre konkurrecepres på hjemlig fødevaresektor
Af Claus Djørup
Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) arbejder for en selvstændig søjle i EU’s CO2-system for landbruget. Idéen er forelagt energikommissær EU-kommissær Miguel Arias Cañete.
– Jeg har haft en drøftelse med kommissær Cañete om mulighederne for, at landbruget fik sin egen søjle i EU med hensyn til EU-regulering, således at landbruget tildeles kvoter på samme måde som andre virksomheder, der er omfattet af kvoter, siger Lars Chr. Lilleholt til Fagpressebureauet.
Derved undgås, at det enkelte land skal pålægge sin egen fødevaresektor regulering som i dag. En europæisk regulering vil fjerne den nationale konkurrence på tværs af landegrænser på dette felt, fremhæver Lars Chr. Lilleholt.
Han har ikke taget konkret stilling til, om det skal være alene målregulering på EU-niveau og/eller kvotehandel, da forslaget befinder sig i en sonderende fase.
– Det kunne være i kvotehandelssystemet ligesom store industrivirksomheder, men i sin egen selvstændige søjle, slutter Lars Chr. Lilleholt.
Initiativet blev stilfærdigt og af mange ubemærket lanceret under samrådet i miljø- og fødevareudvalget onsdag 20. april om landbrugspakkens klimaeffekt. Foreløbig indforskriver Lars Chr. Lilleholt sin irske kollega som en allieret.
Pia Olsen Dyhr: Landbruget skal bidrage til CO2-reduktion
– Det er overraskende for mig og absurd, at regeringen kommer med et sådant forslag. Lars Chr. Lilleholt har reelt ingen allierede i Europa ud over Irland. Han ved ikke, om andre lande støtter Danmark, siger partiformand, klima- og energiordfører Pia Olsen Dyhr (SF) til Fagpressebureauet.
Hun ser det som et forsøg på give landbruget undtagelser og særlige præmisser.
– Det er bagudskuende. I stedet for at løse det problem, at landbrugssektoren også skal bidrage til reduktion af vores CO2-aftryk, prøver ministeren at skyde landbruget til hjørnespark. Det vil skade i forhold til både opfyldelse af klimamålsætninger på landbrugsområdet og teknologiudvikling, slutter Pia Olsen Dyhr.
Agrosøjle – hvad med transport og bygninger
Forslaget vil ændre den nuværende todelte CO2-regulering til et tredelt system.
Energitunge virksomheder og energisektoren er omfattet af det europæiske system med kvotehandel (ETS), mens landbrug, transport og bygninger (populært kaldet BBB for bønder, biler og boliger) reguleres nationalt.
Lars Chr. Lilleholt foreslag indebærer, at en af de tre store nationale sektorer europæiseres. Det giver mulighed et forholdsvis større pres på andre landes fødevarevirksomheder eller en fredning af sektoren. Det afhænger af, hvordan det konkrete initiativ ville blive udformet.
Øget CO2-udfordring i næste årti
Initiativet lanceres forud for forhandlingerne i EU om byrdefordelingen 2021-2030, hvor Danmark forventes et højt mål for yderligere CO2-reduktion som del af det samlede EU-mål om 40 procent reduktion i forhold til 2005.
Landbrugs- og fødevarepakken vil efter 2020 medføre en årlig merudledning af ikke-kvoteomfattede drivhusgasser (CO2-ækvivalenter), oplyste Lars Chr. Lilleholt i samrådet.
Den ikke-kvotebelagte sektor overopfyldelse i forhold til EU’s reduktionsmål i 2020 falder med halvanden mio. ton til 12½ millioner ton CO2 i perioden 2013-2020, dvs. der reduceres mindre end tilfældet ellers ville have været.
Lars Chr. Lilleholt nævnte flere initiativer, som tidligere har betyder mindre CO2-reduktion, dvs. øget CO2-udledning i sig selv: En PSO-lettelse, tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften, udskydelse af havvindmølleparken Kriegers Flak og nedskæring af kystnære vindmøller.
Husmandsparti: Regeringen gør landbruget en bjørnetjeneste
Klima- og energiordfører Andreas Steenberg (R) og de øvrige ordførere i rød blok kritiserer, at regeringen tillader landbruget at øge CO2-udledningen, når Lilleholt med egne ord siger, at landbrugs- og fødevarepakken gør den samlede udfordring frem mod 2030 “en anelse større”.
– Man går slet ikke i gang med den udfordring, som Venstre har været med til at binde os op på. Det er at gøre landbruget en bjørnetjeneste, for så skal man omstille landbruget meget hurtigere end hvis man gik i gang nu, sagde Andreas Steenberg.
Pløjefri dyrkning
Efter samrådet var Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK) med cirka 400 pløjefrie landmandsmedlemmer i foretræde med et bidrag til løsning.
De nøjes med at harve en eller to gange årligt og lade ploven ruste i laden, hvilket øger jordens kulstoflagring og dermed trækker CO2 ud af atmosfæren. (Dj/220416)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.