Opdateret forslag til efteråret om fælles database for selskabsskat
Af Claus Djørup
Det europæiske og globale samarbejde mod skattely og skatteunddragelse nyder godt af en stærk medvind, der blev skabt med Luxleak og nu er forstærket af Panama-lækagen.
Eksempelvis har de fem største EU-lande – Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien – aftalt at etablere en automatisk informationsudveksling om konti i skattely.
Det initiativ styrker konkurrencekommissær Margrethe Vestagers optimisme om vedtagelse af en række forslag blandt andet om en fælles selskabssdatabase og en sortliste, som har været længe undervejs.
OECD’s projekt til beskyttelse af skattegrundlag og mod spekulation i overskudsflytning/transfer pricing – forkortet BEPS for Base Erosion and Profit Shifting – udmøntes i regler og standarder, som vil blive omsat i EU-lovgivning og minimumsimplementeret i samtlige EU-landene på samme tid.
Selskabsskat i aktivitetslandet
Det er dog ikke tilstrækkeligt. Konkurrencekommissæren skal arbejde videre med fem metoder, hvor man skal frembringe det retvisende billede af transaktionen og ikke nødvendigvis mindst mulig skat.
– Vi arbejder efter en enkel målsætning. Overskud skal beskattes der, hvor overskuddet bliver skabt, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager.
– Når man har afsluttet den hovedsætning, bliver det svært. Skat er uhyggelig teknisk, fortsætter hun.
80 danske virksomheder
De enkelte lande bestemmer stadig selv skatteprocenter, men håndhævelse falder inden for EU’s arbejdsfelter.
– EU-kommissionens seneste forslag bygger på åbenhed som drivkraft til at få betalt den skat, som man skal, siger Margrethe Vestager.
Det omfatter 90 procent af omsætningen hos multinationale virksomheder på globalt plan – cirka 6000 virksomheder. Heraf er 2000 europæiske, og de 80 er danske.
De skal fremlægge oplysninger om antal medarbejdere, produktion, overskud, hvilken skat skal betales og er betalt og legitime årsager til forskellen samt om det overskud, der ikke hører hjemme noget sted.
Skattedatabase
Automatisk udveksling af skatteafgørelser er vedtaget (heri ligger afgørelser om fortrinsstilling og ekstra skatterabat).
Til efteråret fremlægges en fornyet version af forslaget om en fælles selskabsskattedatabase.
– Det sidste vil være til ulempe for dem, som forsøger at sno sig i forhold til at betale skat og være en stor forenkling for de virksomheder, der bare betaler deres skat, siger Margrethe Vestager.
Skatterabat kan være statsstøtte
Kommissionen er ved at fuldende gennemgangen af tusind skatteafgørelser (forhåndsafgørelser) for at finde EU-stridige særbegunstigelser som Luxembourgs af Starbucks og Hollands af Fiat om intern afregning i holdingkoncerner. De to sager er anket.
Kommissionen kræver tillige, at 35 multinationale selskaber indbetaler ubetalt skat for 700 millioner euro (5,2 mia. kr.) til belgiske stat.
McDonald’s skattebetaling i Luxembourg er underkastet en statsstøtteundersøgelse. Pressemeddelelsen herom i begyndelsen af december indeholdt et diagram med overskriften „Problem: McDonald’s betalte skat hverken i EU eller USA“.
I gennemgangen af skatteafgørelser kigger kommissionen særligt på såkaldt ensidige afgørelser, hvor myndigheden kun har set på den ene side af en transaktion eller aktivitet.
Videre gransker kommissionen hvad Margrethe Vestager betegner som „dårligt købmandskab“ i interne lån, der tjener til at flytte overskud fra en del til anden del af virksomheden.
– Der er risiko for, at statsstøtte er involveret, hvis en nationalstat godkender arrangementet, advarer konkurrencekommissæren.
Statsstøtteeksperter fra medlemslandene mødes i juni, hvor de vil påhøre kommissionens rådgivning om at undgå statsstøtteskat
Skatteunddragelse koster besparelser, højere skat og ordretab
Statsgældskrisen og den internationale konkurrence er baggrunden for, at skat står højt på EU-kommissionen og medlemslandenes politiske dagsorden.
– Virkeligheden er blevet en anden. Det vil være et kæmpe gode af rimelighedsgrunde og gøre konkurrencen mere fair, hvis flere virksomheder kommer til at betale deres skat, slutter den danske EU-kommissær.
Skattepakke om fair beskatning
EU-kommissionens skattepakke fra slutningen af januar bygger på hvad kommissionen kalder tre centrale søjler for mere fair beskatning, nemlig effektiv beskatning i EU, skattemæssig gennemsigtighed og lige konkurrencevilkår.
Kommissionen fremhæver fem elementer i indsatsen mod selskabernes skatteunddragelse, der anslås at koste EU-landene 50-70 milliarder euro årligt (447 mia. kr.) i tabte skatteindtægter:
1) Juridisk bindende foranstaltninger til at stoppe de mest almindelige metoder, som selskaberne anvender til at undgå beskatning.
2) En henstilling til medlemsstaterne om at forhindre misbrug af beskatningsoverenskomster.
3) Et forslag om udveksling af skatterelaterede oplysninger om de multinationale koncerner, der opererer i EU. Dette forslag om offentlige indberetningskrav for de største virksomheder blev konkretiseret den 12. april.
4) Initiativer angående god forvaltningspraksis på skatteområdet på internationalt plan.
5) En ny EU-procedure om at opstille en liste over de tredjelande, der nægter at følge spillereglerne.
OECD kritiserer vrangvillige lande
En række lande har stadig ikke gennemført de internationale skattestandarder fra 2009, konstaterede OECD’s generalsekretær Angel Gurrias i sin rapport til G20’s finansministermøde i Washington 14. april.
EU-parlamentets TAXE II-udvalg om aggressiv skatteplanlægning afgiver i juli betænkning, som skal drøftes i EU-parlamentet, fremgår det af et folketingsnotat. (Dj/170416)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.