Bortset fra Det radikale Venstre lyder der et bastant nej fra Danmark til tværnationale sæder i EU-parlamentet. Den danske spærregrænse falder til lidt over 5 %.

DD, DF og EL med i hårdt mandat om EU-parlamentsvalget på bekostning af R

Af Claus Djørup
Danmark takker pænt ja til et ekstra sæde i EU-parlamentet og siger buldrende nej til tvær- eller transnationale lister.

EU-kommissærpartiet Det radikale Venstre voterede som eneste parti nej netop på grund af manglende mulighed for at stille op i hinandens lande, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) forelagde regeringens forhandlingsposition til fordeling af sæder i det næste europaparlament, der vælges 6.-9. juni 2024.

EU-parlamentets kommende udspil til ministerrådet er en udvidelse fra 705 til 716 medlemmer. De fordeles med to til henholdsvis Spanien og Holland samt et til Østrig, Finland, Slovakiet, Slovenien, Letland og Danmark.

Fordelingen sker ud fra tre principper:
1. Degressiv proportionalitet
2. Intet land må miste sæder
3. Frigivelse af et mindre antal ”britiske” sæder

Fordelingen tager højde for befolkningsudviklingen. Landene tildeles sæder efter det matematiske princip om degressiv proportionalitet, hvor basis er kvadratroden af befolkningstallet. Jo flere vælgere, desto flere stemmer kræves til et mandat.

De 11 ekstra mandater retter angiveligt op på skævheder i fordelingen, som stammer tilbage fra dengang, hvor antal medlemmer i højere grad var en politisk beslutning.

EP ønsker 28 transnationale sæder
Desuden ventes EU-parlamentet at foreslå, at yderligere 28 sæder reserveres transnationale lister i valgperioden 2024-2029, så det samlede antal i yderste fald kom op på 744. Det kræver en ny valglov, som behandles adskilt fra fordelingen.

EU-parlamentet havde 751 medlemmer før Brexit. 27 af de 73 tomme, britiske sæder blev fordelt blandt de øvrige lande per 1. januar 2020. Her fik Danmark et 14. mandat, som tilfaldt Venstres Linea Søgaard-Lidell (som efter folketingsvalget 1. november 2022 blev afløst af Bergur Løkke Rasmussen, der siden skiftede til Moderaterne).

Ved 2019-valget ville et 15. mandat være tilfaldet Socialdemokratiet.

Med stigningen på 11 til 716 medlemmer er der stadig 35 medlemmer til nye medlemslande.

Dansk førsteprioritet er uændret EU-parlamentet
Lars Løkke Rasmussen foretrækker at fastholde parlamentet på 705 medlemmer, så justeringer skete inden for det nuværende antal.

Imidlertid nærer han ikke selv stor tro på fremkommeligheden af dette, for det ville være ensbetydende med, at nogle lande fik frataget et sæde. Til gengæld øges sandsynligheden for et 15. sæde til Danmark.

EU-parlamentets forslag er endnu ikke fremsat, og det skal godkendes enstemmigt af de 27 medlemslande i ministerrådet.

Den 3. maj 2022 vedtog EP en initiativbetænkning om det fremtidige EP-valgregler med bl.a. kønsvekslende lister og en spærregrænse på 3½ % for de største lande.
https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20220429IPR28242/europa-parlamentet-vil-aendre-reglerne-for-eu-valg-og-efterlyser-en-eu-valgkreds

Mandat med indbygget, risikofrit veto
-Regeringen er meget skeptisk over for transnationale lister. EU’s legitimitet og forankring bør først og fremmest komme fra medlemsstaterne. Derudover mener regeringen, at uallokerede sæder skal friholdes til eventuelle kommende udvidelser i EU, erklærede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 26. maj.

Tidligmandatet lægger:
* stor vægt på at respektere princippet om degressiv proportionalitet
* stor vægt på, at justeringer ikke øger antallet af sæder i EP
* afgørende vægt på, at der ikke reserveres sæder til transnationale lister

Det sidste kom som en behagelig overraskelse for de fleste i europaudvalget. Det betyder, at Danmark på forhånd tilkendegiver et veto, da ”afgørende vægt” betyder nej og forslaget kræver enstemmighed.

Imidlertid er det et ufarligt veto i den forstand, at Danmark ikke isolerer sig sig af den grund. Lars Løkke Rasmussen forventer nemlig, at et flertal af medlemslande er imod sæder til transnationale lister.

Ekstrakvote til store lande
EU-ordfører Kim Valentin (V) tilføjede med tilfredshed, at dermed siges også nej til europæiske spidskandidater (Spitzenkandidaten)

– Transnationale lister er en uting, hvis man vil opretholde Fædrelandenes Europa, sagde EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF), som var glædeligt overrasket over den ”afgørende vægt”.

EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) roste Lars Løkke Rasmussen for involveringen af partierne inden selve mandatgivningen. Det måtte gerne blive en vane, anbefaler Danmarksdemokraterne.

Transnationale lister ville gavne kandidater fra store lande og ikke fra små lande med afgrænset sprogområde, påpegede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

– Det ville de facto være en ekstra kvote til de største lande. Det er næppe mange græske kandidater, som vil have store muligheder for at føre kampagne i Tyskland eller Danmark, sagde han.

Man kan allerede i dag lave tværnationale lister, men nogle lande som Danmark stiller store krav for at opstille til EU-parlamentet, anførte Søren Bo Søndergaard.

Krydskørsel
Degressiv proportionalitet og fastholdelse af 705 sæder står i modsætning til hinanden, når man ønsker en fordeling i overensstemmelse med befolkningsudviklingen, medgav udenrigsministeren over for Søren Bo Søndergaard.

– Det krydskører lidt, og derfor lægger vi stor vægt og ikke afgørende vægt, forklarede Lars Løkke Rasmussen, som forventer, at det ender med størst vægt på degressiv proportionalitet og dermed 11 nye mandater.

Radikale ene om støtte til transeuropæiske lister
Forhandlingsmandatets ”afgørende vægt” var unødvendigt skrap for Christian Friis Bach, som var alene om at tale positivt om transnationale lister. Han ønskede en opblødning.

Det Radikale Venstre ser EP-forslaget ser en fælles valgkreds og Spitzenkandidat-proceduren som en styrkelse af forankringen af EU blandt borgerne.

– Det var også en anbefaling fra Konferencen om Fremtidens Europa, og det støttes af parlamentet (EP, red.), og derfor støtter vi ikke den del af mandatet. Vi kunne have stået bag det, hvis det var formuleret blødere – ”på nuværende tidspunkt” eller ”afvente udspil til valglov”, sagde Christian Friis Bach.

Spærrezone mellem 6¼ og 5¼ procent
Fordelingen af EP-sæder er genstand for forhandling og ikke en matematisk automatik, selv om kvadratrodsprincippet er udgangspunktet.

Den danske spærregrænsen ved den d’Hondtske metode (kommunal- og EP-valg, divisorerne 1, 2, 3, 4, 5 osv.) er en zone mellem to værdier. Ved folketingsvalg anvendes en fast spærregrænse på to procent og en anden valgmatematik.

Det første mandat er sikret ved EP-valget i juni næste år, når man har mindst 1/16 af stemmerne, hvis 15 mandater er i spil, dvs. 6,25 % mod 6,67 % med 14 mandater og 7,143 % ved 13 mandater. Nævneren er antal mandater plus én under forudsætning af, at der ikke opstår en lodtrækningssituation.

Faldlemmen/repræsentationstærsklen er uafvendelig for partier uden for valgforbund ved 1/(mandater + antal lister minus én) = 1/(14+ antal lister). Med fem valgforbund/lister som i 2019 vil den nedre spærregrænse være 5,26 %.

Partier i valgforbund kan klare sig med mindre, men de skal tilsammen klare spærregrænsen for at et af partierne vinder et mandat. (Dj/290523)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.