Af Claus Djørup
EU-kommissionens forslag om billigere udrulning af bredbåndsnet vil i virkeligheden skade nytilkomne selskaber til skade for konkurrencen, mener EU-ordfører Mette Bock (LA).

Liberal Alliance sagde sammen med Dansk Folkeparti nej til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) oplæg til forhandlingerne om forslaget vedrørende reduktion af omkostninger ved anlæg af bredbånd og udnyttelse af passiv infrastruktur. De øvrige partier sagde ja til mandatet i europaudvalget fredag 7. februar.

– Vi har store problemer med at få den dominerende udbyder – i øjeblikket TDC – til at leve op til de gældende krav. Nu vil man udvide det til, at også mindre udbydere og nye på markedet med overkapacitet skal give plads til andre, anfører Mette Bock.

Så vil de mindre udbydere opgive at etablere egen kapacitet og koble sig på den dominerede udbyder, for der er risiko for, at den store udbyder sætter sig på den lille udbyders ledige kapacitet og dermed fastlåser den lille udbyder, ræsonnerer hun.

– Vi får mindre i stedet for mere konkurrence. Hvis et lille selskab eksempelvis ruller ud til Langeland og kun bruger 50 procent af kapaciteten, så kan TDC snuppe de andre 50 procent, og så har man i virkeligheden fjernet incitamentet for den lille udbyder, forklarer Mette Bock.

DF: TPA KRÆNKER EJENDOMSRETTEN
Dansk Folkeparti har den modsatte tilgang til trediepartsadgang (TPA).

– Vi er skeptiske for ikke at sige kritiske over for at give konkurrerende teleudbydere adgang fysisk infrastruktur. Alt andet lige må det siges at være på kanten af ejendomsrettens ukrænkelighed at tillade konkurrerende selskaber ret til at få adgang til noget infrastruktur, som andre selskaber besidder, begrundede EU-ordførervikar Mikkel Dencker (DF) sit nej-votum.

– Det handler om adgang til den passive del af infrastrukturen. Hvis der er en kabelkasse eller et kloakrør, som har ledig kapacitet og som selskabet (ejeren, red.) ikke selv skal bruge, så kan man få lov at lægge noget ind der. Det synes jeg er meget lidt indgribende, svarede Henrik Sass Larsen.

– Det skal ikke udbydes til spotpris. Prissætningen må tage højde for omkostningerne. Det bliver også billigere for det firma, der ruller det ud, tilføjede han.

FORSIGTIG OMGANG MED OFFENTLIGE PÅBUD
”Regeringen vil arbejde for, at initiativer til forbedring af udrulning af højhastighedsbredbånd ikke utilsigtet begrænser eller ødelægger kommende eller eksisterende konkurrencemarkeder, ligesom der skal sikres en rimelig balance mellem tredjeparts adgang til passiv infrastruktur overfor almenvellets interesser,” hedder det i forhandlingsmandatet.

Henrik Sass Larsen forventer enighed mellem rådet og parlament inden EP-valget i slutningen af maj.

Det indgår i forhandlingerne at ændre forslaget fra en forordning til et direktiv. Ændringen af lovform vil betyde, at det vedtagne forslag ikke får umiddelbar retsvirkning i hele EU, men at hvert land skal gennemføre reglerne i egen lovgivning inden for en frist.

EN FJERDEDEL BILLIGERE
Gravearbejde udgør ifølge EU-kommissionen 50-80 procent af omkostningerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd.

Omkostningerne skal reduceres 20-30 procent ved initiativer, hvor de tre første har været diskuteret og forsøgt iværksat herhjemme i årtier for at undgå opgravning af den samme vej tre gange på et år:

1. Øget tilgængelig viden om den eksisterende infrastruktur.
2. Bedre koordination af anlægsarbejde mellem de relevante aktører.
3. Deling af eksisterende passiv infrastruktur såsom kabelkasser og kloakrør.
4. Forenkling af tilladelsesprocedurer i forhold til etablering af infrastruktur.
5. Krav om at bygninger forberedes til højhastighedsbredbånd.
6. Etablering af et nationalt konfliktløsningsorgan.

DANMARK IMOD BYGHERREPLIGT
Henrik Sass Larsen er helst fri for pligten til at forberede til installation af højhastighedsbredbånd i forbindelse med nybyggeri og større renoveringer. I hvert fald skal de udformes på en måde, så det ikke ændrer noget i Danmark, hvor det sker frivilligt uden lovkrav.

Der bør ikke indføres overflødige regler eller føres tilsyn med sådanne regler, når det ikke synes nødvendigt i en dansk kontekst, fastslår Henrik Sass Larsen.

2012-REGNSKAB MED FLERE FEJL
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fik nej fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten til sit mandat vedrørende EU-revisionsrettens årsberetning om EU’s 2012-regnskabet.

Det er utilfredsstillende, at fejlraten er steget, men det handler om fejl og ikke om svig og misbrug, fastslog Margrethe Vestager.

– Tolerancen er overskredet med mange længder, hvis det var en dansk minister. Det er ikke godt nok at trække på skulderen, sagde Mikkel Dencker.

– Det er tredie år i træk med stigning i fejl, istemte EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL).

– Hvis det er en skuldertrækning, så vil de nødig se os ryste på hovedet. Danmark skal være en del af den kreds, der kæmper mod fejl, svarede Margrethe Vestager og tilføjede, at det komplekse EU-system måske er fejlfremkaldende i sig selv.

ØKONOMISK SMERTEGRÆNSE FOR FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance overlod det til de fem EU-aftalepartier at bære tidligmandatet om flypassagerkompensation igennem.

– De europæiske luftfartselskaber svømmer i røde tal, erklærede transportminister Magnus Heunicke (S) i forsvar for 100 euro til hotelovernatning. Til gengæld ønsker han en rettighed på fem overnatninger og ikke kun tre, som EU-kommissionen foreslår.

Dansk Folkeparti ønsker et højere beløb. (Dj/100214)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.