Margrethe Vestager: Dansk boligfinansiering har modstået virkelighedens test. Foto: Fagpressen/eu

Pia Adelsteen: Renten på korte lån riskerer at eksplodere. Foto: Fagpressen/eu

Af Claus Djørup
– Dansk realkredit har ikke modstået bare nogle tænkte stresstests, men virkelighedens stresstest, erklærer økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) om et særligt dansk aspekt i forhandlingerne om nye EU-krav til banker og finansinstitutioners kapital.

Dansk boligfinansiering er dog ikke uden for den ganske fare. F1-lån kunne blive dyrere, men realkreditsystemet som sådan ikke længere antastes i forhandlingerne mellem det cypriotiske EU-formandskab og EU-parlamentet, kan det udledes af de hidtidige forhandlinger.

Trods intense forhandlinger er der intet nyt, og der er heller ikke lagt op til en beslutning, oplyste økonomiministeren i europaudvalget fredag 9. november.

De største uenigheder mellem ministerråd og parlament er loft over bonusser og kvindekvoter, men danske realkreditinstitutter og terminsbetalingskontoindehavere – især dem med F1-lån – nok har mest øje for kravet til likviditetsreserve (likviditetsbuffer eller NSFR for ’Net Stable Funding Ratio’), der kunne tynge især kortfristede lån.

Danmark imod bemyndigelse til EU-kommissionen – Det er ikke bare en teknisk ting, fastslog Margrethe Vestager. Hun ønsker, at beslutningen træffes politisk især i lyset af, at kravet til likviditetsreservens størrelse har stor betydning for danske rentetilpasningslån, som er lange udlån finansieret med korte obligationer.

Ministerrådet mener, at kravet til likviditetsbufferen skal vurderes nærmere inden en politisk stillingtagen. EU-parlamentet ønsker, at EU-kommissionen kan definere NSFR administrativt via en såkaldt delegeret retsakt.

– Det er en ualmindelig dårlig idé at gøre det til en delegeret retsakt. Der er ingen grund til at gøre til en ikke-politisk beslutning blot fordi det er kompliceret – tværtimod, istemte EU-viceordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) de facto på samtlige partiers vegne.

Det giver ikke mening med en buffer for højlikvide realkreditobligationer, mener EU-ordfører Pia Adelsteen (DF): – Det kan true i hvert fald nogle typer realkreditlån, for det vil få renten til at eksplodere.

Vigtig formulering er fjernet i EU-parlamentets ændringsforslag
Flere ordførere viderebragte en bekymring fra danske EU-parlamentsmedlemmer over ”betragtning 74” i direktivforslaget med betydning for realkreditsystemet, som er røget ud ved EU-parlamentets ændringsforslag.

Partiformand Lars Barfoed (K) opfordrede regeringen til at sikre, at direktivet indeholder den bemeldte tekst om statsobligationer og sikrede obligationer, som har klaret sig gennem finanskrisen 2007-09, så EU-kommissionen ikke kan være uvidende med lovgivernes intention vedrørende det danske realkreditsystem.

Realkreditregler i 2015Fastsættelsen af de kommende likviditetsregler med betydning for dansk realkredit er udskudt til 2015.

Forslaget til kapitalkravsdirektiv udspringer af de såkaldte Basel-kriterier. Siden har statsobligationer vist sig at kunne være en risikabel investering, mens danske boligobligationer endnu engang viste sig bundsolide og ikke kan karakteriseres som mindre likvide end andre aktiver.

– Vi har et system, som er prøvet gennem flere hundrede år. Det må siges at være en ret solid test. Vi kan stå inde for, at dansk realkredit har de egenskaber, som et ordentligt aktiv skal have. Dansk realkredit er på tør grund, når man laver en objektiv vurdering af kvaliteten, erklærede Margrete Vestager.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets politikernotat sikrer EU-formandskabets kompromisforslag mere fleksible undtagelser, så garant- og andelskapital med visse justeringer i spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som egentlig kernekapital.

EU-parlamentet truer F1-lånI april konstaterede EU-parlamentsmedlem Anne E. Jensen (V), at især den grønne gruppe og socialisterne, som henholdsvis repræsenterer SF og socialdemokraterne, vil lave regler for den langsigtede likviditet, som kan spænde ben for F1-lånene, hvis finansielle virksomheder skal have pengene i kassen et år før indløsning af lån.

– Det er selvfølgelig ikke liv og død for den danske realkredit, som selv har overvejelser om brugen af F1–lån, men det vil kunne betyde en alvorlig fordyrelse af renten for mange erhvervsdrivende – herunder landmænd – og for de mange husejere, som gennem mange år har kunnet spare mange penge på disse lån, skrev Anne E. Jensen. (Dj/101112)