Lastbilleasing og vejafgifter overlades til Finland

EU-landene om e-fragtbreve

Af Claus Djørup
Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) orienterede dronningen om valgresultatet, sad EU’s transportministre i Luxembourg den 6. juni og drøftede udleje af lastbiler uden chauffører. De blev dog kun enige om at skubbe sagen over til det finske EU-formandskab, som overtager EU-formandskabet fra Rumænien den1. juli.

Stilstanden på ministerrådsmødet er ikke overraskende. Det mislykkedes landenes EU-ambassadører at blive enige om det rumænske kompromisforslag midt i maj.

Forslaget om større smidighed for midlertidig brug af tunge køretøjer fra andre EU-lande indgår i den første af de tre EU-vejpakker.

Regeringen fik forhandlingsmandat for godt et år siden i Folketingets europaudvalg. Ved den lejlighed sagde et mindretal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF nej til, at danske vognmænd kan leje udenlandske trækkere og anhængere uden fører.

Transportministeriets departementchef deltog på vegne af transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Skatteindtægter på højkant

- Dette forslag forsøger at løse et problem med den næst- eller tredje bedste løsning, forklarede direktør Søren Hyldstrup Larsen, Nordic Logistics Association (NLA), i september sidste år.

- Det reelle problem – eller udfordring – er, at beskatning af køretøjer ikke er harmoniseret i EU. Derfor er det konkurrenceforvridende, hvis en vognmand i et land bare kan drive sin virksomhed lokalt ved permanent brug af køretøjer, der er lejet ind fra billigste EU-land, påpegede Søren Hyldstrup Larsen.

Den danske regering har forgæves argumenteret for at beholde EU-kommissionens forslag om, at medlemsstaterne kan tidsbegrænse udenlandske virksomheders brug af udlejningskøretøjer i medlemsstaten, når køretøjet ikke er indregistreret i virksomhedens hjemland.

Derimod giver kompromisforslaget medlemsstaterne mulighed for at begrænse egne virksomheders mulighed for at leje køretøjer i et andet EU-land. Det er en imødekommelse over for de lande, som frygter udflagning af lastbiler og mistede skatteindtægter.

Danmark vil beholde vejafgift uændret
En anden sag på dagsordenen kører heller ikke velsmurt, nemlig udvidelse af direktivet om eurovignetten.

Dels udvides direktivet om infrastrukturafgifter til busser, person- og varebiler, og undtagelsen for lastbiler under 12 ton fjernes, dels erstatter det nye direktiv den nuværende aftale om vejbenyttelsesafgift af godslastbiler over 12 ton mellem Sverige, Holland, Luxembourg og Danmark.

Eurovignettens satser ændres i øvrigt den 1. juli i år og gradueres efter emissionsnormer.

VLAK-regeringen og Dansk Folkepartis aftale fra september 2017 om bilafgifter indeholder en ny periodebaseret vejafgift for person- og varebiler, der skal indføres fra 2020.

Den type afgift skal ifølge EU-forslaget afskaffes senest i 2027 til fordel for en km-baseret afgift – roadpricing – på grundlag “forureneren betaler”-princippet.

Regeringen er skeptisk over for forslaget. Den ønsker at bevare undtagelsen for lastbiler mellem 3,5 og 12 ton for at undgå nyt administrativt bøvl, og busser skal også fortsat undtages.

I almindelighed kræver et flertal større mulighed for selv at indrette sig med vejafgifter, fremgår det af det rumænske formandsreferat.

I særdeleshed har regeringer rundt om i Europa betænkeligheder vedrørende forslagets konsekvenser for eksisterende koncessioner (private betalingsveje), periodebaseret afgift versus km-afgift, behandlingen af personbiler og busser samt og ikke mindst anvendelsen af indtægterne – skal de øremærkes til transportformål eller anvendes til at nedbringe statsgæld.

Rapportpakke om transportens pris
EU-kommissionen er på trapperne med fem rapporter om bæredygtig transport og betaling for transportens miljø- og samfundsomkostninger.

Luft- og skibsfart er inkluderet i studiet, men grundet mangel på data sker på det (luft)havneniveau og ikke på landeniveau.

Elektroniske fragtbreve

Den store succes for det rumænske EU-formandskab blev transportministrenes enighed om fælles regler for e-godsinformation, som nu skal forhandles med EU-parlamentet.

EU-transportkommissær Violeta Bulc omregner denne digitaliserings fordele til sparede ”100 millioner arbejdstimer og 500 millioner træer om året”, når landenes myndigheder forpligtes til at anerkende hinandens digitale dokumenter.

På den hjemlige scene sagde Dansk Folkeparti og Enhedslisten nej i europaudvalget 10. maj, da transportminister Ole Birk Olesen (LA) fik opbakning fra de syv øvrige partier til forslaget om e-godstransportdokumenter.

De to partiers nej skyldes forfatningsjura. De er imod, at EU-kommissionen får beføjelser til at udstede retsakter vedrørende e-fragtbreve.

Modviljen er bred blandt partierne på Christiansborg mod delegerede retsakter, men i dette tilfælde drejer det sig i Ole Birk Olesens optik alene om teknik.

Luftfartens drivhusgasudledning

Transportministrene diskuterede luftfartens CO2-udledning og den forventede sommertrængsel i luftrummet på baggrund af en skriftlig opfordring fra erklæring Luxembourg, der tilslutter sig til det hollandsk-belgiske initiativ om afgift på luftfartens CO2-udledning.

Luxembourg og den slovenske EU-kommissær peger på behovet for et effektivere jernbanesystem som alternativ til flyrejser.

Holland er vært for et europæisk højniveaumøde om CO2-flyafgift den 20. juni. Det er samme dag, som det nyvalgte folketing træder sammen kl. 12 og EU-topmøde senere om eftermiddagen med status for Brexit. (Dj/130619)

PS. Folketingets europaudvalg skal under alle omstændigheder have nyt formandskab. Formanden og næstformanden, Erik Christensen (S) og Kenneth Kristensen Berth (DF), blev ikke genvalgt ved folketingsvalget 5. juni.


© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.