Migrantmandat uden store gnister i det sidste europaudvalgsmøde inden valget
Af Claus Djørup
Medlemslandene tøjles i behandlingen af migranter uden opholdstilladelse, men for meget efter Dansk Folkepartis smag og for lidt for Alternativet og Enhedslisten.
I europaudvalget møde onsdag 29. maj – det sidste inden folketingsvalget – fik integrationsminister Inger Støjberg (V) flertal for sin forhandlingsposition til forslaget om et effektivere udsendelsesdirektiv, dog med nej fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.
Forslaget er på rets-, integrations- og asylministrenes EU-rådsmøde (RIA, retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni i Luxembourg.
Underlagt retsforbeholdet
Det handler om” fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold“. Det skal bl.a. forhindre, at irregulære migranter – som er den officielle betegnelse – fra ikke-EU-lande bare smutter til et andet EU-land.
Det er en Schengen-retsakt og dermed et af efterhånden mange forslag, som er omfattet af retsforbeholdet og som Danmark tiltræder på mellemstatsligt niveau senest seks måneder efter den endelige vedtagelse.
Kortere klagefrister
Politikernotatet beskriver forslagets detaljer kringlet, hvilket tvang Kenneth Kristensen Berth (DF) til at stille et opklarende spørgsmål: Bliver klagefristerne længere eller kortere?
-Det er kortere frister, oplyste Inger Støjberg.
Udrejsefrist strammes
Finn Sørensen (EL) var i samme situation: – Er der punkter i forslaget, hvor dansk ret er slappere – hvor vil det medføre stramninger i dansk lovgivning?
-Udrejsefristen på syv dage forsvinder, så det er en stramning, svarede Inger Støjberg.
Frihedsberøvelse i halvt år
Rasmus Nordqvist (AL) var i vildrede over embedsmærkets fremstilling af frihedsberøvelsen længde, som kunne tolkes som minimum tre måneder uden det hidtidige loft på seks måneder: – Kan folk frihedsberøves i langt længere tid end i dag?
-Alle EU-lande skal have en maksimumperiode for frihedsberøvelse på mellem tre til seks måneder, fastslog Inger Støjberg.
Det minimale maksimum er tre måneder og det maksimale maksimum er seks måneder, dvs. Danmark kan bevare loftet på seks måneder.
Kenneth Kristensen Berth og Rasmus Nordqvist har modsatte holdninger til længden af indrejseforbud. Her beroligede Inger Støjberg førstnævnte med, at der er mulighed for et indrejseforbud længere end 10 år (som er en fordobling) for personer, der anses for en fare for sikkerheden.
Enhedslisten enig med Amnesty
Finn Sørensen begrundede sin afvisning med, at Amnesty Internationals rejste problemstillinger for mere end 10 år siden om asylansøgeres retssikkerhed ikke er indarbejdet i forslaget.
– Dette direktiv(forslag) svækker asylansøgeres retssikkerhed. Man kan ikke tage stilling ud fra nogle fromme forhåbninger om, at et flertal i EU-parlamentet pludselig finder Amnesty Internationals høringssvar frem, konkluderede han.
DF ønsker videre rammer
– Det er et område, hvor Dansk Folkeparti nødig vil give afkald på selvbestemmelsesret, men muligheden for frihedsberøvelse og andre ting trækker i den rigtige retning, ræsonnerede Kenneth Kristensen Berth.
Han landede på et lille nej, men immervæk et nej med begrundelsen, at der skabes rammer for håndtering af tilbagesendelser, som landene ikke kan træde udenfor.
Alternativet beklager opgør med rettigheder
Rasmus Nordqvist landede på samme felt som Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
– Man får tøjlet medlemsstater, som vil gå amok i stramninger, fordi der sættes grænser for, hvor meget man må gå løs på rettigheder. På den anden side er det ud fra et rettighedsperspektiv et opgør med den politik, man tidligere har kendt Europa for, sagde Rasmus Nordqvist. (Dj/300519)
Effektivere samarbejde om tilbagesendelse af migranter
Forslag: KOM(2018) 634 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) (omarbejdning)
For: Regeringen (V, LA, K), S, R, SF
Imod: DF, EL, AL
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.