Langt tilløb til københavnskommission for EU-værdier (høring 1/3)

Når demokratier vælger udemokrati

Jan-Werner Müller: EU behøver retsstatsvagthund. Foto: Fagpressen.eu

Af Claus Djørup
– Ingen tænkte den tanke, at Ungarn og andre lande kunne finde på at rulle tilbage i forhold til københavnskriterierne. Vi står i en mærkelig situation, som vi ikke rigtig kan håndtere, siger Eva Kjer Hansen (V).

Hun forsøger at ruske op i københavnskriterierne fra 1993 og EU’s såkaldt normative acquis, som nye medlemslande i praksis kan ignorere, når de først er kommet ind.

Eva Kjer Hansen sigter mod etablering af en københavnskommission eller københavnskomité, som den tyske professor i forfatningsteori og politisk idéhistorie, Jan-Werner Müller, Princeton University, gennemgik på europaudvalgets høring den 12. marts om presset mod de europæiske værdier.

Europarådet har den såkaldte Wienkommission, som imidlertid ikke har de kompetencer og den rolle, som Jan-Werner Müller tiltænker EU’s vagthund, der med hans ord skal kunne gø, bide og snuse frit rundt.

Det er et forslag, som kræver hårdt benarbejde og lang modningstid, medgiver Eva Kjer Hansen.

Hun har bedt udenrigsminister Martin Lidegaard (R) vurdere forslaget om en københavnskommission.

Mangler blødere mekanisme
Ungarn er et aktuelt eksempel med en højrenational regering med forfatningsflertal, der agerer i strid med de ikke særligt veldefinerede europæiske værdier angående demokratisk regeringsførelse, retsprincipper, menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse.

Traktatens artikel 7 om suspension af stemmerettigheder er i praksis uanvendelig, og den kaldes da også “atombomben”. Økonomiske sanktioner kan i dag kun anvendes i forbindelse med forhandlinger om økonomiske tilskud og lignende. Eva Kjer Hansen tvivler også på effekten af det nye redskab, hvor rådet kan tage en diskussion en gang om året.

– Vi er oppe imod, at i EU-systemet er landene meget tilbageholdende med at kommentere hinandens situation. Institutionerne har ikke værktøjer eller muligheder nok for at gribe ind. Idéen om en overvågning af københavnskriterierne kunne være relevant, siger Eva Kjer Hansen.

Jan-Werner Müller foreslår finansielle sanktioner for overtrædelser. Så langt er Eva Kjer Hansen er kommet, for en kritik fra en københavnskomité vil have effekt i sig selv.

– Det vil betyde meget at få afdækket, at nogle fundamentale værdier – menneskerettigheder, ytringsfrihed eller andre demokratiske principper – ikke respekteres, siger Eva Kjer Hansen.

Politisk familieskab værner mod kritik i EU-parlamentet
Kommissionen – ”demokrati- og retsstatsvagthund” – skal sammensættes af uafhængige eksperter, så man kommer ud over, at analyser og vurderinger af systematisk fravigelse afhænger af et politisk flertal, understreger hun.

Ungarns regeringsparti Fidesz er medlem af EU-parlamentets konservativ-kristendemokratiske gruppe, EPP. Det politiske familieskab beskytter Ungarn mod kritik. Det samme er set med Rumænien, hvor socialdemokraterne afværgede kritik af partifæller i Bukarest, fordi det rumænske regeringspartis medlemmer sad i S&D-gruppen.

– Det hæmmer kritikken, at der tages meget hensyn til hvilken politisk familie man hører sammen med. En monitorering af københavnskriterierne vil give os et godt udgangspunkt for en diskussion, når man skal forholde sig til en uafhængig institutions undersøgelser og samtaler, påpeger Eva Kjer Hansen.

Berlaymont og Budapest vil ikke inviteres
EU-kommissionens næstformand, Frans Timmermans, hvis arbejdsområder bl.a. er retsstatsprincippet og charteret om grundlæggende rettigheder, afslog en invitation til høringen.

Den ungarske regering tog heller ikke imod tilbuddet om at sende en minister til høringen.

To modstandere – den ungarske politiker György Schöpflin advarer mod tænkeren Jan-Werner Müllers (i baggrunden) københavnskommission. Foto: Fagpressen.eu

I stedet deltog EU-parlamentsmedlem György Schöpflin fra Fidesz og fejede forslaget om en københavnskomité af bordet med begrundelsen, at den uundgåelig vil blive shanghajet af kortsigtede partipolitiske interesser i EU-parlamentet.

Desuden vil det sandsynligvis kræve en traktatændring at overlade EU større kompetence angående menneskerettigheder, mente han.

– Hvis forslaget om en københavnskomité blev gennemført, ville det føre til et EU-oprør og skyde Marine Le Pen ind i det franske præsidentpalads. Det ville med sikkerhed styrke EU-modstanden hos det yderste højre og yderste venstre, advarede Schöpflin.

Rådsjurist: Traktatforhandlinger om værdier er urealistisk
Generaldiretøren for EU-ministerrådets juridiske tjeneste, Hubert Legal, bakkede Schöpflins advarsel op.

Den nuværende traktat ikke giver bemyndigelse til det at definere eksempelvis en fælles politik for frihed til blasfemiske ytringer. Det vil kræve en regeringskonference, hvis EU skal beskæftige sig med standardisering af demokratipraksis og grundlæggende værdier, understregede Hubert Legal.

EU-kommissionen går anderledes til værks over demokratibegrænsende regler ved eksempelvis at kritisere Ungarn for at nedsætte aldersgrænsen for forfatningsdomstolen som stridende mod EU-forbuddet mod aldersdiskrimination og for at begrænse partiers valgaktiviteter i strid mod tv-direktivet.

– Der er ingen tilbageholdenhed i rådet mellem de 28 til at diskutere unionens værdier politisk, men det er urealistisk i dag at begynde forhandlinger om disse intuitive værdiers materielle indhold og graduerede, afskrækkende sanktioner. Det vil skabe fjendskab mod EU, sagde Hubert Legal.

Jobbik og korps optræder sammen i lokalaviser
Direktør for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Morten Kjærum, bekræftede på høringen, at det højreekstreme Jobbik, som støtter Fidesz-regeringen under ledelse af Viktor Orbán, stadig har uniformerede vagter. Det fremgår tydeligt af lokale avisartikler rundt omkring i Ungarn.

– Vi læser rent faktisk ungarske aviser – også de lokale. Her ser vi gang på gang møder mellem bevæbnede grupper og Jobbik. Der er billeder af, at de paraderer sammen, fastslog Morten Kjærum.

Den ungarske ambassadør i København, László Hellebrandt, afviste, at Jobbik har paramilitære medlemmer.

MEP Györgi Schöpflin og Sydslesvigsk Forenings Jens A. Christiansen har nationale mindretal som fælles interesse. Foto: Fagpressen.eu

Hvad med andres overtrædelser
György Schöpflin prøvede at rette pegefingre væk fra Fidisz: Jobbik og Ungarns Socialistiske Parti (MSZP) samarbejder på lokalt niveau. I Slovakiet chikaneres et kvindeligt medlem af det ungarske mindretal af myndighederne, efter at hun blev overfaldet af skinheads. Morten Kjærums agentur burde tage sig af hadforbrydelser mod bulgarere og rumænere i Storbritannien, oplistede den ungarske politiker.

Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils Muižnieks, placerede Jobbik mellem Jörg Haiders parti og det græske Gyldent Daggry. I modsætning til Gyldent Daggry findes der ikke dokumentation for, at parlamentsmedlemmer fra Jobbik har deltaget i overfald på romaer og indvandrere. (040415)
Nils Muižnieks: Græske Gyldent Daggry er værre end ungarske Jobbik. Foto: Fagpressen.eu

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.