Klimaskærpelser må vente til næste status

Lilleholts primære klimamål er fundering af Parisaftalen (to klimamandater)

Af Claus Djørup
Parisaftalens omsætning i lovgivning er det altoverskyggende, nære fokus i energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts (V) klimadiplomatiske dagsorden.

- Vi viser bedst lederskab ved at få Parisaftalen implementeret så hurtigt som overhovedet muligt. Der er stor risiko for, at det hele falder på gulvet, hvis man allerede nu rejser en diskussion om, at EU skulle gå længere, erklærede Lars Chr. Lilleholt i europaudvalget onsdag 14. juni forud for klimaministerrådsmødet mandag 19. juni i Luxembourg.

- Det er en overordentlig vanskelig opgave, som EU-kommissionen og ministerrådet er sat på med at få det skruet sammen, så vi sikrer, at vi lever op til Parisaftalen, tilføjede han.

I 2018 og igen i 2023 skal FN vurdere, hvordan det går i forhold til målene fra Paris – både halvanden og to gradersmålsætningen, tilføjer han. Videre kommer EU-kommissionen i 2019 med en vurdering om behovet for eventuelt at udvide klimaindsatsen.

Samlet set er Parisaftalen ikke tilstrækkelig til at nå to gradermålsætningen, fastslog Lilleholt.

Højere ambitioner bringer Parisaftalen i fare
- Det er ikke bare fleksibilitet, men krejleri, når man kan flytte (kvoter) til andre sektorer f.eks. transport. Man udskyder investeringer i den nødvendige omstilling, sagde Rasmus Nordqvist.

- Det er meget vanskeligt for EU at skrue op for ambitionsniveauet. EU har som område påtaget sig den største forpligtelse. Opgaven er at få samlet EU om at få det til at lykkes og få Parisaftalen implementeret i de enkelte lande, svarede Lars Chr. Lilleholt.

Danmarks accept af 39 procent CO2-reduktion i ikke-kvotesektoren 2005-2030 er bundet op på tildeling af fleksible mekanismer såsom kvotekøb, der kan opveje den hidtidige indsats hertillands, som efterlader færre lavt hængende CO2-frugter.

- Danmark har færre omkostningseffektive reduktionspotentialer i forhold til mange andre EU-lande, sagde Lars Christian Lilleholt (V).

Først og fremmest får Danmark en høj adgang til LULUCF-kreditter og mulighed for at annullere kvoter i kvotehandelssystemet, og det sidste måtte for regeringen gerne ske løbende i perioden frem for en endelig beslutning i 2020.

Konsekvensen af disse muligheder for køb og salg af udledningsrettigheder mellem kvote- og ikke-kvotesektorer ligger langt fra det danske ønske om en særskilt landbrugssøjle.

Mandater til byrdefordeling og primærbrugs drivhusgasser
Lars Christian Lilleholt var i europaudvalget for at få mandat til to forslag på EU-klimaministerrådsmødet mandag 19. juni.

Fire partier – Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og SF – sagde nej til mandatet vedrørende den såkaldte byrdefordeling for CO2-reduktioner i ikke-kvotesektoren (biler, bønder, bygninger samt mindre produktionserhverv og affaldshåndtering) for 2021-2030.

Enhedslisten og Alternativet sagde nej til det medfølgende forslag vedrørende land- og skovbrugs drivhusgasudledning og -optag (LULUCF).

Aftaler med amerikanske delstater
Præsident Donald Trumps melding om USA’s udtræden af Parisaftalen (COP21) drøftes på klimaministerrådsmødet 19. juni.

- Drøftelsen vil være en mulighed for at bekræfte EU’s fortsatte opbakning til Parisaftalen og dens mål og understrege EU’s globale lederskab på klimaområdet.

EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen (S) er ikke så bekymret for Parisaftalens fremtid bl.a. for en række amerikanske delstater er villige til at opfylde klimamålene uagtet Trumps politik. Han foreslår, at EU indgår bilaterale aftaler med amerikanske delstater ligesom Kina gjorde for nylig med Californien.

- Det vil Danmark stille sig positivt til, hvis amerikanske delstater er interesseret i lave aftaler eller alliancer, svarede Lilleholt. Han rejser til USA til efteråret.

Klimarådet
Parisaftalen vil ikke i sig selv holde temperaturstigningen et stykke under 2 grader, understreger Klimarådet i sin rapport fra 6. juni.

Undlad de fleksible mekanismer og sæt CO-reduktionens tempo op, anbefaler Klimarådet, der har blikket rettet mod 2050.

Et højere mål end 50 procent VE i 2050 ville sikre en mere gradvis overgang til et lavemissionssamfund i 2050 baseret på vedvarende energi, påpeger det lovfæstede råd.

Der er mange gode elementer og forslag i Klimarådets rapport, siger Lars Chr. Lilleholt.

- Regeringen fremlægger i efteråret et forslag til, hvordan Danmark når sine reduktioner på det ikke-kvoteomfattede område. Der er gode forslag fra Klimarådet, som vi vil arbejde videre med. Vi har ikke lagt os fast endnu. Vi kigger på alle muligheder, siger Lars Chr. Lilleholt.

- Den første opgave, vi sætter os for, er at få løst opgaven frem mod 2030. I 2020 kommer vi til at diskutere eventuelt nye initiativer, siger Lars Chr. Lilleholt med henvisning til næste års FN-rapport, EU-kommissionens udspil i 2019 og beslutninger i 2020. (Dj/180617)

www
Artikel om Klimarådets rapport og CO2-manko i 2030
Klimarådets opdaterede anbefalinger
Politikernotat om CO2-byrdefordeling og LULUCF

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.