It-styring af bygningers energiforbrug bliver obligatorisk i nyt direktiv om bygningers ydeevne. Foto: Fagpressen.eu

Kompromis lander højst en femtedel over basisfremskrivningen for energieffektivisering i 2030

Af Claus Djørup
Der er virkelig noget at komme efter, sagde energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), da han fredag 23. juni fik europaudvalgets opbakning til to direktivrevisioner angående energieffektivitet og bygningsenergi.

Enhedslisten og Alternativet sagde nej til begge, mens Dansk Folkeparti sagde nej til bygningsenergien.

Kenneth Kristensen Berth (DF) støtter – når det skal være – mandatet til energieffektivisering ud fra den betragtning, at det modvirker fifleri.

Skærpet energieffektivisering og fjernaflæste målere
Revisionen af energieffektivitetsdirektivet vedrører tre felter i det nuværende direktiv:

1) Forøgelse af EU’s 2030-mål for energieffektivitet fra vejledende 27 % til bindende til 30 % på EU-niveau.

2) Forlængelse i 10 år af den årlige energispareforpligtelse på 1,5 procent efter 2020.

3) Målere og fakturering for fjernvarme, fjernkøling og varmt vand hos slutbrugere og for faktisk forbrug (tilsvarende for el og gas inkorporeres i anden lovgivning). Fra og med 2020 skal alle nyopsatte målere være fjernaflæselige, mens fjernlæsthed bliver et generelt krav fra 2027.

Danmark står hårdt på bindende 30 %
Inden energiministerrådsmødet mandag 26. juni i Luxembourg er der ikke tilstrækkelig opbakning blandt EU-landene til målet om 30 % energieffektivisering i 2030 i forhold til 2005.

Lars Chr. Lilleholt fremhævede det som en energidiplomatisk delsejr, at det er lykkes at fastholde, at diskussionen om målet skal ske på selve rådsmødet.

Det vil være muligt at videreføre den nuværende, danske energispareindsats eller at anvende alternative modeller, oplyste han.

Lars Chr. Lilleholt modsætter sig udvandinger eksempelvis i dobbelttælling af besparelser med levetid på over 23 år eller VE-produktion ved nybyggeri, dvs. at isolering af boligen kan ikke erstattes af solceller på taget.

30 % for lidt, men det politisk maksimalt mulige
– 30 % er ”tænk på et tal”, for det virker ikke. Den danske regering burde fremlægge et tal, som virker, sagde Søren Bo Søndergaard (EL).

Rasmus Nordqvist (AL) mente ligeledes, at Danmark burde arbejde for 40 % frem for 30 % energieffektivisering i 2030.

30 % energieffektivisering er status quo, sagde Kristian Hegaard (R) og opfordrede regeringen om at ”løfte den grønne overligger” ved at sætte barren på 35 eller 40 procent til gavn for danske virksomheder.

– Man kan til enhver tid diskutere, om det er nok, men det vil være en urealistisk tilgang at komme til rådsmødet og foreslå 35 eller 40 procent, svarer Lars Chr. Lilleholt. Det kan være vanskeligt nok at sikre bindende 30 % mål på grund af et blokerende mindretal.

Lars Chr. Lilleholt satte tal på status quo, dvs. køre videre uden nye initiativer: 24 procent i 2030.

Det betyder, at et kompromis lander mellem tre og seks procentpoint over udviklingen uden nye initiativer.

Han afventer FN-vurderingen i 2018-19 af Parisaftalen og henviser til mulighederne for at skærpe målene undervejs mod 2030.

Intelligent energi indføjes i direktiv om bygningers ydeevne
Det andet, sammenhørende forslag vedrørende bygningsenergi får stor betydning for ingeniører, arkitekter, installatører, entreprenører og byplanlæggeres praktiske arbejde med energieffektive renoveringer og nye byggerier.

Begrebet tekniske installationer udvides til bygningsautomatisering- og kontrol (IKT-anlæg) og bygningsbaseret kraftvarme- og elproduktion på stedet (on-site) samt infrastruktur til elbiler.

Bygninger står for 40 procent af EU’s samlede energiforbrug, og tre fjerdedele af bygningerne skønnes at være ineffektive i energimæssig forstand.

– Med andre ord er der virkelig noget at komme efter, erklærede Lars Chr. Lilleholt.

Dansk modstand mod tvungne ladestandere
Han er dog betænkelig ved tre elementer, nemlig infrastruktur til elbiler, eftersynsordningen og beregning af energikrav til nye bygninger.

Den danske regering går ind for forberedelse af kabelrør til ladestandere, hvor det giver økonomisk fornuft, men der skal ikke være et obligatorisk krav om elladestandere på alle p-pladser. Videre ønsker regeringen, at et kvantitativt krav om ladestandere ved eksisterende bygninger fjernes i direktivforslaget.

– Vi skal ikke på EU-plan beslutte, hvor mange ladestandere kommuner og private skal opstille, pointerede han.

Søren Bo Søndergaard støttede EU-kommissionens forslag angående etablering af ladestandere ved eksisterende bygninger.

Derimod overskrider det Dansk Folkepartis europapolitiske tålegrænse at lægge kabler ud til senere etablering af ladestandere.

– Det er en uting at pålægge folk noget, som ikke giver nogen mening, sagde Kenneth Kristensen Berth.

Vejledning i stedet for obligatorisk eftersyn
De mindre gode erfaringer herhjemme med eftersynsordningen sætter sig spor i den danske forhandlingsposition, som peger på information og vejledning som alternativ.

Endelig lægger regeringen vægt på, at omkostninger til bygninger og deres isoleringsniveau ikke skal afhænge af forsyningsformen. Det skal være op til det enkelte land selv at fastsætte energirammer i bygningsreglementet.

Udvalg frabeder sig nye forhandlingsbegreber
Lars Chr. Lilleholt lancerede nye versioner af vægtning med et ”lægge betydelig vægt på” og ”lægge meget betydelig vægt på” bl.a. i forbindelse med forberedt infrastruktur til ladestandere.

Det skabte undren i europaudvalget, hvor man plejer at operere med ”lægge vægt på” og ”lægge afgørende vægt på”. Det sidste er ensbetydende med mulighed for at stemme nej i ministerrådet, mens det første angiver, hvor man vil bruge forhandlingskraft uden at lægge sig på tværs.

”Betydelige vægt” er proceduremæssigt lig den almindelige ”lægge vægt på”, kan det udledes af Lars Chr. Lilleholts udredning.

Europaudvalgsformand Erik Christensen (S) opfordrer regeringen til at anvende ensartede formuleringer. (Dj/250617)

www
Politikernotat
Europaudvalgsmødet 23. juni

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.