Klimarådet satser på EU’s CO2-kvotelager

Peter Birch Sørensen har mistet troen på CO2-kvotesystemet, fordi politikerne ikke vil bruge dette instrument. Foto: Fagressen.eu

Nye vindmøller frigiver nul kvoter til kulværker i 2030, viser Klimarådets modelberegning

Af Claus Djørup
Først i slutningen af århundredet får europæiske kul- og gasfyrede kraftværker glæde af det CO2-kvoteoverskud, som nye danske havvindmølleparker afstedkommer. Til den tid er der næppe nogen, som interesseret sig for CO2-kvoter.

Man kan reducere det samlede kvoteudbud og dermed den samlede CO2-udledning over kvotesystemets levetid langt mere ved at bygge flere vindmøller frem for at annullere kvoter, konkluderer Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birck Sørensen, som bl.a. er tidligere overvismand.

Der overføres ikke flere kvoter til kulkraftværker ved at opføre vindmøller, når horisonten er 2030, fastslår klimarådsformanden.

Der er en lille modsatrettet effekt via kvoteprisen, hvis man ser frem til 2050. Hvis VE-udbygningen i 2021-2030 fortrænger 8 mio. ton CO2 om året, vil over 7 mio. ton stadig være en reel reduktion i 2050.

Tre anbefalinger
Det fører til to anbefalinger i analysen ”Det oppustede CO2-kvotesystem”, som Klimarådet præsenterede torsdag 16. marts på baggrund af sin egen model bl.a. inspireret af tænketanken Sandbag samt EU-kommissionens udspil:

1) Kvotesystemet kan ikke bruges som argument for at undlade støtte til vedvarende energi i kvotesektoren.

2) Annullering af kvoter kan ikke erstatte VE-udbygning.

For det tredje anbefaler Klimarådet at undlade bruge CO2-kvoter fra kvotesystemet til at opfylde 2030-målet i ikke-kvotesektoren (biler, bønder, bygninger).

Det giver den såkaldte fleksibilitetsmekanisme mulighed for i et vist omfang, men det vil ifølge Peter Birck Sørensen ikke gavne klimaet i en overskuelig tid.


Vandsengseffekt viser sig i 2096 – måske
Klimarådet gør hermed op med den konventionelle visdom om CO2-kvotemarkedet.

Eksempelvis mener De økonomiske Råds formandskab (vismændene), at dansk enegang inden for kvotesektoren ikke vil gavne miljøet. Hvis man fra dansk side vil lave indsatser, som gavner klimaet, kan vi reducere udledningen fra f.eks. landbrug og transport eller opkøbe og destruere CO2-kvoter.

CO2-markedet er ikke at ligne med en vandseng, der blot buler ud et andet sted, når man trykker på den, fordi vandmængden er konstant, replicerer Peter Birch Sørensen. Vindmøller og solceller frigiver ikke CO2-kvoter, der kan bruges andre steder i EU før om mange årtier.

Klimarådets ræsonnement skyldes den såkaldte markedsstabiliseringsreserve (MSR), som EU indfører i 2019 til midlertidig parkering af overskudskvoter.

Kvotebjerget topper i 2040′erne.

I 2056 udstedes de sidste kvoter, og de indefrosne kvoter frigives i et tempo på maksimalt 100 millioner kvoter ud om året. Kvotebjerget er helt forsvundet i 2096, viser Klimarådets modelberegning.

Ty til det næstbedste, når det bedste har spillet fallit
Vismændene sværger til CO2-markedet. De ser ikke et problem i, at reduktionerne sker om 75 år, blot der sker, kan man forstå på den tidligere overvismand. Han har et kortere tidsperspektiv.

- Vi skal reducere udledningerne mærkbart i de nærmest kommende årtier. Selv hvis vandsengseffekten slog igennem på langt sigt, så tillægger vi det positiv værdi, at vi kan opnå nogle reduktioner i ganske mange år ved at udbygge med VE, siger Peter Birk Sørensen.

CO2-kvotesystemet kunne være et godt, omkostningseffektivt system til at sænke CO2-udledningerne, hvis politikerne havde vilje til at bruge dette instrument, understreger han.

Den vilje har ikke vist sig. Tværtom er der opbygget et – som Peter Birck Sørensen siger – gigantisk overskud af kvoter, der vil fortsætte med at stige til fem milliarder ton CO2 i 2040.

Kvoter returneres langsomt frem til 2096
Fra 2056 kan der frigives 100 millioner ton om året, når kvoteudstedelsen stopper.

Lige fra 2005 til 2013 har den årlige udstedelse af kvoter været større end den faktiske udledning.

Aktuel kvotepris holdes oppe af usikkerhed
Den nuværende kvotelager svarer til mere end et års udledninger, og derfor kunne man egentlig forvente en kvotepris tæt på nul. Den ligger dog om end lavt på omkring 40 kroner per ton CO2.

Det tilskriver Peter Birck Sørensen, at der i markedet kalkuleres med en vis sandsynlighed for, at der engang i fremtiden bliver knaphed på kvoter.

Konklusioner kan forstærkes af COP21-aftalen og teknologi
Klimarådets beregninger lader indefrosne kvoter pible tilbage til markeder uanset COP21-aftalen og VE-teknologisk udvikling.

Peter Birck Sørensen betvivler i virkeligheden, at de parkerede kvoter overhovedet frigives, når man skal leve op til Parisaftalen om negativ CO2-udledning på globalt plan. Med hans egne ord bliver MSR’en en kvotekirkegård.

Videre tror han ikke på, at der overhovedet vil være efterspørgsel på kvoter til fossil teknologi om 80 år. Han formoder, at de store investeringer i alternative energiteknologier fører til, at de fossile brændsler er udkonkurreret i slutningen af århundredet. (Dj/170317)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.