Ornitologisk benspænd for vindmølleprojektet ”Omø Syd” efter næsten 10 års planlægning – flertal ønsker balancen mellem klima og natur rykket, så sameksistens bliver mulig

Af Claus Djørup
Selskabet bag det ustøttede havvindmølleprojekt ”Omø Syd”, European Energy A/S, opfordrer miljøminister Lea Wermelin (S) til at udskyde underskriften på habitatbekendtgørelsen om udpegningen af fuglebeskyttelsesområdet i Smålandshavet.

På højkant er en havvindmøllepark på 320 Mega Watt, der kunne stå klar i 2024.

Selskabets stifter, adm. dir. Knud Erik Andersen, opsøgte folketingets energiudvalg onsdag 1. september med et håb om, at folketinget vil stille sig bag opfordringen om at stille beslutningen i bero, indtil et alternativ er afklaret.

European Energy foreslår nemlig ændringer i fuglebeskyttelsesområdet, der giver plads til både vindmøller og mere beskyttet areal. Det sker ved at udvide beskyttelsesområdet med mere end havvindmølleparkens areal.

-Vi har foreslået et alternativ til det forslag til udpegningsområde, som miljøministeren er kommet med. Det vil give en positiv netto effekt på samlet 6 procent for hele Smålandsfarvandet, hvis man lægger de områder til, som vi har foreslået i vores høringssvar, og trækker det lille område ud af Natura 2000-området, som indeholder havvindmølleparken, erklærer Knud Erik Andersen.

-Man får en god naturløsning med beskyttelse af endnu flere fugle i forhold til DCE’s forslag og inkluderer samtidig en havvindmøllepark, så det er plus-plus, fortsætter Knud Erik Andersen.

European Energy frygter, at miljøministeren med sin underskrift i nær fremtid vil skaber en fuldbyrdet kendsgerning, så Omø Syd ligger i et fuglebeskyttelsesområde. Det vil selskabet helst undgå og har bedt Miljøministeriet om et møde.

Projektet må lukkes, hvis udpegningen sker uden ændringer, fastslår Knud Erik Andersen: – Det er et ‘no go’ at etablere en så stor havvindmøllepark inde i et Natura 2000-område. Det risikerer at blive det største grønne projekt, der bliver droppet i danmarkshistorien, hvis folketinget ikke tager affære.

European Energy glæder sig over, at begge fløje lægger pres på klima- og energiministeren for at finde en løsning eller udnytte EU-direktivets egne muligheder for fravigelse.

Lang armslænge
Klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) håber ikke på et afslag til European Energy, men han vil heller ikke blande sig i myndighedsafgørelsen.

Han værger for sig med armslængdeprincippet, når ordførere fra Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Konservative ønsker aktiv handling, der kan sikre Omø Syd-møllernes opstilling.

I Folketingets energiudvalgs åbne samråd onsdag 1. september medgav Dan Jørgensen, at beskyttelsen i den nuværende EU-lovgivning ikke altid er i proportion med udbygningen af vedvarende energi. Han ønsker en målrettet ændring, hvor VE-anlæg behandles anderledes end eksempelvis kulkraftværker.

Drøftelser i Bryssel
-Vi har i den grønne omstilling reelle problemer hvad angår sameksistens, som jeg gerne vil kigge på og som jeg i øvrigt flere gange har drøftet og kommer til at drøfte igen med EU-kommissionen, sagde Dan Jørgensen.

Han møder velvilje i Bryssel, men der sker ikke noget. Regeringen overvejer et formelt skridt, hvilket kunne være at sætte det på dagsorden som et diskussionspunkt på et ministerrådsmøde.

Her kan det hævne sig, at Danmark plejer at opponere stærkt mod dispensationer til natur- og biomangfoldighedsbeskyttelse. Andre lande kunne nok have øje for, at det også handler om danske industriinteresser.

Natur med vindmøller eller ingen natur
Fremtiden vil byde på flere og større udfordringer til sameksistens, og det er ikke specielt for Danmark.

-Alle lande i EU skal leve op til EU-reglerne, og der kunne være en forhåbning om støtte fra mange lande til at ændre de regler, for de får de samme problemer som os. Der er nok også nogle, der vil støtte os af de forkerte årsager, fordi de synes, at naturbeskyttelse er bøvlet, når man – for at sætte det på spidsen – vil bygge et kulkraftværk, advarede Dan Jørgensen.

-Vi skal virkelig beskytte vores natur og i nogle tilfælde endda bedre end i dag, men hvis vi ikke gør noget ved klimaforandringerne, så kan det være, at der – sat på spidsen – slet ikke er nogen natur at beskytte!

SF: Intet alternativ til Omø Syd-møllerne
Dialogen med EU-kommissionen skulle er ende ud i, at vi får plads på havarealet både til naturbeskyttelse og opstilling af VE, understregede klimaordfører Signe Munk (SF).

-I en tid, hvor vi kæmper mod klimaforandringer og det handler om at udlede så lidt CO2 som muligt hurtigst muligt, er der ikke et reelt alternativ til disse Omø Syd-møllers placering, erklærede Signe Munk.

Radikale: Paris-aftalen og VE-mål vejer tungt
Klimaordfører og udvalgsformand Rasmus Helveg Petersen (R) skærer igennem alle modargumenter for fravigelse: – Vi har problemer med at nå den tilstrækkelige mængde VE frem til 2030, og man kunne argumentere for, at Omø Syd ville være et værdifuldt bidrag til opnåelse af vores forpligtelser i Paris-traktaten og dermed også EU’s mål.

Videre påpegede Rasmus Helveg Petersen, at der ikke er en alternativ placering, fordi 1) ”åben dør” ikke eksisterer i samme form og 2) der ikke er en tilsvarende mulighed for ilandføring til højtransmissionsnettet som ved Stigsnæs, hvor det kulfyrede kraftværk lukkede i 2012.

Venstre: Påtænkt udpegning må kunne ændres
Den aktuelle sag kunne bruges til at løfte en diskussion om balancen også på EU-niveau, mener energi- og forsyningsordfører Carsten Kissmeyer (V) om sameksistensproblemet.

-Ministeren virker systembevarende. Jeg fornemmer ikke lysten til at få noget til at ske. Jeg anerkender, at der selvfølgelig er nogle systemer, men jeg troede også, at man blev minister for at påvirke udviklingen, sagde Carsten Kissmeyer.

Han påpegede, at det er et påtænkt habitatsområde, der søger at beskytte en fuglebestand. Hvis et alternativ beskytter en større del af fuglebestanden, er det værd at afprøve. Den danske administration har udpeget området, og der er foretaget et skøn, som må kunne underlægges en politisk vurdering/undren/spørgsmål.

-Vi er forpligtet til at udpege der, hvor data siger, at der er fugle, replicerede Dan Jørgensen.

Enhedslisten: Jagtbegrænsning og naturkrav til møllefundamenter
-Det skal håndteres, så der tages både fuglehensyn og prioriterer udbygningen af den vedvarende energi. Når jeg læser bilagene, så burde man kunne finde den balance. Hvis man ikke kan finde den, så er det fordi, at nogle EU-regler er for firkantede, siger klimaordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

Han fremhæver høringssvaret fra European Energy, som reducerer området til opstilling af vindmøller og foreslår foreslår udvidelse af fuglebeskyttelsesområdet.

-Det er under sagsbehandling, men jeg håber, at man kigger nøje på det for at se, om det er en god løsning, slutter Søren Egge Rasmussen.

Enhedslisten opfordrer til, at man i den kommende havplan får defineret, hvordan man der kan håndtere sameksistensen mellem VE-anlæg og havfugle. Det kunne indebære krav, der kompenserer for den negative effekt. Det kunne være mønsteret i opstillingen og stenpuden omkring et vindmøllefundament, der kan designes, så det giver mere føde til fugle.

Konservative: Grøn investorbeskyttelse
Klima-, erhvervs- og miljøordfører Mona Juul (K), som havde indkaldt til samrådet t i bekymring for tiltroen hos grønne investorer til en fair og rimelig behandling.

Hun ser en lille bevægelse hos Dan Jørgensen, som inviterer partierne til en gennemgang af sagen sammen med miljøminister Lea Wermelin.

-Jeg beder ikke ministeren om at gøre noget ulovligt, men om at gå ind i sagen ligesom man typisk vil gøre i andre sammenhænge, inden der er truffet en konklusion.

Fagpressebureauet: Dan Jørgensen skal blande sig uden at blande sig?

– Ja. Det er set før i verdenshistorien, svarer Mona Juul:

-European Energy er stødt ind i et bump. Min appel til ministeren er at sørge for, at der er så få bump på vejen til varig energi. Det er ikke befordrende for den grønne energi, hvis man har kørt hver sin position i miljø- og klimaministerierne i 8-10 år uden at snakke sammen.

-Vi har behov for private investorer til den grønne omstilling. Vi kommer aldrig i mål, hvis hele omstillingen skal være statsfinansieret, og jeg ønsker, at vilkårene for grønne investeringer bliver løftet så højt som overhovedet muligt. Vi skal ikke bare snakke om at være et foregangsland, men vise det i handlinger, slutter Mona Juul.

To kriterier for undtagelse
EU-reguleringen åbner for fravigelse af den absolutte beskyttelse i et Natura 2000-område, hvis projektet har 1) betydelig samfundsmæssig betydning og 2) der er ikke alternative løsninger.

Man kan først arbejde med kompenserende foranstaltninger, når og hvis disse to kriterier er opfyldt.

I den konkrete sag kunne det eksempelvis være reduceret jagt eller forbud hele året mod jagt på ederfugl i området, restriktioner på sejlads eller indretning af møllefundamenterne, der kan skabe mere plante- og dyreliv.

Dan Jørgensen har iværksat en juridisk analyse, der foregår samtidig med sagsbehandlingen.

Desuden har energiforligskredsen i forbindelse med forhandlingerne om en havvindmøllepark ved Hesselø aftalt en bred analyse angående klima- og biomangfoldighedsfremmende initiativer. Videre pågår analyser om sameksistens i nordisk regi.

Projekt fra 2012
Det er uvist, hvornår Energistyrelsen er færdig med sagsbehandlingen. Energistyrelsen afventer i første omgang en tidsplan fra European Energy om en yderligere habitatskonsekvensvurdering, der er en følge af Miljøministeriets fugleudpegning og de nye beskyttelseskrav.

Havvindmølleparken Omø Syd er et åben dør-projekt, hvor tingene nok er nemmere for opstilleren, men dertil hører ifølge Dan Jørgensen en øget risiko herunder for situationer, som er opstået med udpegning af et nyt Natura 2000-område.

Projektet har været på vej siden 2012. De 320 MW svarer til en 350.000 danske husholdningers elforbrug eller en tredjedel af de otte grønne containerskibe, som Mærsk har bestilt på et sydkoreansk værft og som skal sejle på grøn metanol, der er et Power-to-X produceret brændstof (produceret med strøm fra vindmøller eller solceller).

Ederfugl og gråstrubet lappedykker
Grundlaget for udpegningen af fuglebeskyttelsesområdet er e(d)derfugl og gråstrubet lappedykker.

Den første er der jagttid på. Der skydes 27.000 edderfugle hertillands om året, hvoraf de 1200 blev skudt sidste år i Slagelse Kommune, som grænser op til Smålandsfarvandet. Til sammenligning regnes med, at havvindmølleprojektet vil fortrænge en tiendedel af de lokalt skudte fugle.

-Vi undres meget over, at man prioriteter jagten på edderfugle i stedet for havvindmøller, hedder det hos European Energy.

Den gråstrubede lappedykker er fredet og er ret fåtallig i området. Der findes til gengæld ynglepar rundt i hele landet. (Dj/040921)

Gråstrubet lappedykker. Foto: Kirsten Jutta Aarestrup

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.