IPCC tegner fiskerig fremtid for Grønland

IPCC’s særrapport om oceaner og frosne områder

Af Claus Djørup
Set med grønlandske fiskeres og politikeres øjne er der opmuntring at hente i en specialrapport fra FN’s klimapanel IPCC, der samler den eksisterende viden om klimaændringernes konsekvenser for arktiske egne og andre regioner i kryosfæren (hele jordens frosne vand og isdækkede have).

Klimaforandringerne kan gøre Grønland til en fiskerimæssig supermagt i slutningen af århundredet

Et landkort viser nemlig, at der bliver flere fisk i de grønlandske farvande. Til gengæld bliver der endnu færre i Nordsøen og stort set de fleste steder syd for Arktis især i det vestlige Stillehav.

Det fremgår af rapporten, som IPCC offentliggjorde onsdag 25. september på baggrund af en konference i Monaco 20.-23. september, hvor omkring 100 videnskabsmænd vurderede klimaændringernes betydning for oceanerne og kryosfæren.

Indlandsisen smelter med stigende hastighed
Mellem 2006 og 2015 svandt den grønlandske indlandsis med 278 +/- 11 Giga ton om året, hvilket svarer til en årlig havstigning på 0,77 mm +/- 0,03 mm.

Sydpolen mistede 155 +/- 19 Gt årligt i samme periode, hvilket øgede havspejlet med 0,43 +/- 0,05 mm om året.

Gletscherne rundt i resten af verden mistede 220 +/- 30 Gt årligt, hvilket svarer til en havstigning på 0,61 mm +/- 0,08 mm.

Det giver ved simpel addition en samlet havstigning 18,1 mm (plus usikkerheder) i tiårsperioden. Afsmeltningen blev fordoblet i Grønland i perioden, mens den tredobledes på Antarktis i 2007-1016 i forhold til de foregående 10 år.

Med stor sandsynlighed vil afsmeltningen fra Grønland og Antarktis stige gennem det 21. århundrede, konkluderer IPCC. Alt efter scenario vil Antarktis overhale Grønlands afsmeltning i slutningen af århundredet.

Store permafrostområder tør op
Ændringerne i den arktiske kryosfære øger risikoen for fødevare- og vandbårne sygdomme.

Områder med permafrost vil i år 2100 være reduceret med mellem 8 og 40 procent i det optimistiske scenario og med mellem 49 og 89 procent i det pessimistiske scenario. Det vil føre til udledning af to- eller trecifrede milliarder ton metan og CO2.

Golfstrømmen fortsætter
Saltpumpen ud for Grønlands østkyst, hvor nordgående overfladestrøm returneres som en sydgående undervandsstrøm (på engelsk The Atlantic meridional overturning circulation, AMOC) svækkes gennem århundredet, men et kollaps er højst usandsynligt. Imidlertid vil enhver svækkelse medføre lavere biomasse og flere storme i Nordeuropa.

Bornholmerne skal have sødygtigere færger på sigt. Bølgehøjden vil stige bl.a. i Østersøen, det østlige Stillehav, mens de mindskes i Nordatlanten og Middelhavet.

Endnu et alarmkald
Tre EU-kommissærer kalder det et wake-up call for det internationale samfund til hurtigst muligt at tage hånd om klimaforandringerne og konsekverne for havene.

Klima- og energikommismær Miguel Arias Cañete, miljø- og fiskerikommissær Karmenu Vella og forskningskommissær Carlos Moedas skriver i en pressemeddelelse, at IPCC-rapportens konklusioner er klare.

- Menneskeskabt global opvarmning ændrer vores oceaner drastisk. De varmes op, bliver mere sure, indeholder mindre ilt, og havets niveau stiger meget hurtigere end forventet.

- EU er allerede ved at tage skridt til at tackle koblingen mellem klimaændringer og oceanerne gennem sin Ocean Governance-strategi. Kommissionen har også lanceret en forsknings- og innovationsmission om sunde oceaner, skriver de tre kommissærer. (Dj/250919)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.