Realkredit i Baselkomitéens skruestik

Baselkomitéen arbejder med kapitalkrav, som vil dræne danske boligbudgetter mere end allerede sket med bidragsforhøjelser. Foto: Fagpressen.eu

EU-finanskommissærer taler varmt om obligationer

Af Claus Djørup
Under subprimekrisens højde blev kun 0,1 procent af europæiske AAA-obligationer misligholdt mod 16 procent i USA.

Europæiske værdipapirers robusthed (græske statsobligationer lå i møgkassen langt under AAA) blev fremhævet af den ny finanskommissær Valdis Dombrovskis, da han sad i EU-parlamentets godkendelseshøring som afløser for briten Jonathan Hill på posten.

Dombrovskis observation er særlig interessant for danske husejere, der har realkreditlån. Den lød som et velklingende ekko af Margrethe Vestagers omkvæd som økonomiminister om, at dansk realkredit har bestået virkelighedens prøve under finanskrisen.

Den ny finanskommissær Valdis Dombrovskis kommer til Danmark i efteråret. Realkredit er det altoverskyggende emne, hvad enten han mødes med politikere eller banker og realkreditinstitutioner.

Dombrovskis er åben for et tidligere møde i Danmark, såfremt der er ny udvikling på vej, oplyser EU-parlamentsmedlem Bendt Bendtsen (K) efter et møde med den lettiske kommissær i forbindelse med EU-parlamentets ECON-udvalgs høring den 6. juli.

- Kommissæren anerkendte, at vi ikke kan gennemføre Basel-komitéens krav helt ukritisk i EU-lovgivning. Der er brug for en tilpasning til nationale markedsforhold herunder i forhold til dansk realkredit, så de nye krav ikke medfører en højere ekstra regning til lån med lav risiko, oplyser Bendt Bendtsen i en pressemeddelelse.

Forskel på USA og Europa
- Dombrovskis delte også mine bekymringer om, at de nye krav fra Basel-komitéen vil ramme små og mellemstore virksomheder særligt hårdt, tilføjer den konservative parlamentariker.

- I Europa er små og mellemstore virksomheder særligt afhængige af bank- og realkreditlån. Det står i kontrast til USA, hvor samme gruppe ofte finansieres gennem fonde. Derfor skal Basel-komitéens nye krav kunne rumme de forskelligheder, som er på de globale markeder, understreger den tidligere økonomi- og erhvervsminister.

EU-ministre afviser ens globale krav
Dette genkendes i konklusionerne fra finansministrenes rådsmøde (økofin) 12. juli, hvor finansminister Claus Hjort Frederiksen og hans kolleger lægger vægt på, at de nye regler ikke fører til forskellige kapitalkrav rundt i verden, dvs. EU skal ikke belastes særskilt.

Videre skal Basel-komiteen tage højde for de forskellige banksystemers udformning.

Danske obligationsserier bliver større
Den danske finanssektor er i gang med en omstilling væk fra små obligationsserier. Ifølge Nationalbanken bliver realkreditlån i stigende grad samlet i større obligationsserier, hvor den udestående værdi er over 500 millioner euro (ca. 3,73 mia. kr.).

Grænsen har betydning for kreditinstitutter, fordi obligationerne så kan indregnes blandt de mest likvide i deres likviditetsopgørelse (Liquidity Coverage Ratio, LCR), oplyser Nationalbanken.

Det letter kravet til købernes kapitalgrundlag, der gradueres efter type værdipapirer. Over 80 procent af værdien af danske realkreditobligationer ligger i serier over 500 millioner euro.

Nationalbanken pointerer i sit høringssvar til Basel-komiteen, at danske realkredit har meget lave tab (”Danish mortgage banks show consistently low observed losses”).

Stift minimumskrav uden vurdering af risici
”Det er særligt Basel-komitéens forslag om såkaldte inputgulve og outputgulve, der kan medføre øgede kapitalkrav for de danske kreditinstitutter,” forklarer erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar til folketinget.

“Gulvene indebærer minimumsniveauer i grundlaget for beregningen af institutternes kapitalkrav, der er højere end de historiske tab tilsiger. Realkreditinstitutterne vil dermed blive mødt af kapitalkrav, der ikke afspejler institutternes faktiske risici,” hedder det videre.

- Vores tal viser klart, at der er meget lille risiko ved de danske realkreditlån. Set over de seneste 30 år har realkreditten alene haft en nedskrivningsprocent på 0,2 procent til danske boligejere og virksomheder. Det er langt under niveauet for danske pengeinstitutter, der i den samme periode har haft en nedskrivning på 1 procent på deres lån, anfører Troels Lund Poulsen.

Basel IV fremmer risikoadfærd hos bankfolk

- Kapitalgulvet betyder basalt set, at det koster det samme for bankerne, ligegyldigt hvad de låner pengene ud til, kriver Finansrådets direktør Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse den 21. juni om det øgede kapitalkrav.

- Derfor frygter vi, at udlånet vil glide væk fra sikre segmenter over til mere risikable brancher, hvilket virker helt modsat af den stabilitet, Basel-komiteen ønsker sig, fortsætter Ulrik Nødgaard.

130 milliarder kroner
Danske banker og realkreditinstitutter skal rejse i omegnen af 130 milliarder kroner i yderligere kapital, hvis Basel IV-kravene indføres i sin nuværende form, lyder beregningen fra Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen.

Dette skøn bygger på faktiske indberetninger fra Finansrådets og Realkreditrådets medlemmer i modsætning til de 85 milliarder kroner, som Finansrådets skønnede i december.

På den ene side undlader Troels Lund Poulsen at gøre dette tal til sit, for beregningen er lavet på grundlag af et ”konsultationsdokument fra Basel-komiteen, der efterlader et bredt fortolkningsrum og ikke de endelige standarder”.

På den anden vil han ikke udelukke, at der faktisk kan blive tale om et yderligere kapitalkrav i den størrelse, som finanssektoren kommer frem til.

Tyvstart på højere kapitalkrav
Danske politikere – ministre og folketingsmedlemmer – har løbet og løber de relevante beslutningstagere i Bryssel og andre steder på dørene, for det handler også om vækst og job.

Ikke desto mindre er budskabet ikke modtaget med passende kvittering, hvilket flere institutter har benyttet til at hæve bidragssatser.

Står i vejen for tilslutning til bankunionen
Det er den ene af to sager, som udskyder en dansk tilslutning til bankunionen.

Danmark er positiv over for bankunionen, bekræftede Claus Hjort Frederiksen.

- Der er stadig udestående spørgsmål om udformningen af den fælles indskydergaranti, gennemførelsen af Baselkomitéens anbefalinger om reduktion af risiko og ikke mindst håndteringen i forhold til dansk realkredit, sagde Claus Hjort Frederiksen den 15. juni.

Siden er frygten for en italiensk bankkrise vokset til det aktuelle problem, der optog EU-parlamentets økonomiudvalg mest ved høringen af Valdis Dombrovskis.

Det lettiske EU-kommissær bekræftede i øvrigt over for den hollandske kristendemokrat Esther de Lange, at Brexit ikke ændrer ved, at euroområdet og bankunionens initiativer vil blive udformet, så ikke-eurolande kan tilslutte sig.

Basel-komitéen uden dansk medlem

Danmark er ikke medlem af Baselkomitéen og er desto mere afhængig af andre landes lydhørhed.

EU’s lande og institutioner har 15 ud af 53 sæder i Basel-komitéen, selv om EU sammenlagt ejer mere end halvdelen af alle globale bankaktive, noterer Bendt Bendtsen. (Dj/140716)

www EP-høringen med Valdis Dombrovskis

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.