Europaudvalgsformand Kim Valentin: Nærhedsprincippet er brudt
Artiklen indeholder:
11 partier: EU-kommissionen tyr til hjemmel for det indre marked
DR kunne miste partiudpegede bestyrelsesmedlemmer
Alternativet: 24syv og DR-besparelser
Europaudvalgets begrundede udtalelse
S-MEP bekymret for EU-pressenævn
V-MEP foreslår regionalisering
Tidligere journalistformand roser EU-kommissær Věra Jourová
Kulturministeren: Udfordrende EU-medieharmonisering
15 skeptiske regeringer
Danske Medier frygter mere regulering
Af Claus Djørup
Folketingets europaudvalg rejser det gule kort over for EU-kommissionens forslag om en mediefrihedsakt (MFA), fordi det strider mod nærhedsprincippet.
Opbakningen til protesten er næsten enstemmig, idet alene Alternativet stemte imod i europaudvalget fredag 9. december, oplyser europaudvalgsformand Kim Valentin (V).
Derimod mener EU-parlamentsmedlemmerne Christel Schaldemose (S/S&D) og Morten Løkkegaard (V/Renew), at Danmark hellere skulle satse på at ændre forslaget.
Mogens Blicher Bjerregård, som har været formand for Dansk Journalistforbund og siden formand for European Federation of Journalists, er imod det gule kort. MFA vil hjælpe journalister og medier til større uafhængighed i Øst- og Centraleuropa og dele af Sydeuropa.
Et gult kort er et instrument for nationale parlamenter til at bede EU-kommissionen om at genoverveje et forslag.
Ret beset kræves en tredjedel af EU-landenes parlamenter til et gult kort, der opfordrer EU-kommissionen til at genoverveje et forslag, så europaudvalgets brev er retteligen en begrundet udtalelse. Folketinget har to af de 54 stemmer, fordi Danmark har et etkammersystem.
En foreløbig optælling viser 7 begrundede udtalelser fra Ungarn, Irland, det tyske forbundsråd (Bundesrat) samt Danmark.
EU-kommissionen misbruger paragraf om det indre marked
EU-kommissionen bør være tilbageholdende med at foreslå regulering af nyhedsmedier, der bedst reguleres nationalt og i overensstemmelse med nationale traditioner på området, erklærer europaudvalget i sin begrundede udtalelse, der sendes til Maroš Šefčovič fra Slovakiet, som er EU-kommissær for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn.
”Det gælder særligt fordi nyhedsmedier sprogligt, kulturelt og emnemæssigt i høj grad er rettet mod en specifik medlemsstat, og der derfor ikke ses noget væsentligt grænseoverskridende element, der nødvendiggør harmonisering via TEUF art. 114,” hedder det.
”114” er EU-traktatens artikel om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion.
EU-kommissionen bruger TEUF 114 for at komme uden om nærhedsprincippet, mener Kim Valentin.
Brud på nærhedsprincippet
– Vi synes ikke, at det er i orden. Vi mener, at nærhedsprincippet er brudt. Der er kernestof for os. Der er kerneværdier gemt i, at vores medieverden vil vi selv have hånd i. Det skal ikke ske fra Bruxelles, siger Kim Valentin.
Han afviser, at der skulle gives et rødt kort, hvis det ellers var traktatmæssigt muligt. Det gule kort er en markering, der viser, at Danmark gerne vil arbejde med et forslag, der ikke bryder med nærhedsprincippet.
– Det er ikke sådan, at vi i Venstre mener, at der ikke er problemer. Det er bare ikke noget, man skal løse under TEUF 114 fra EU-kommissionens side, siger Kim Valentin som Venstres EU-ordfører.
– Vi anerkender problemet. Nogle steder journalister underlagt en eller anden form for pres, som de ikke skal underlægges, eller der sker en eller anden form for støtte, som skævvrider medieverdenen. Det er forskellige problemer, der skal løses forskelligt i næsten hvert land. Det problem, man måtte have i Danmark, er ikke det samme problem som man måtte have i Tyskland, Ungarn, Spanien eller Italien, fortsætter Kim Valentin.
Den begrundede udtalelse understreger, at det er op til medlemsstaterne at regulere og finansiere public service-medier nationalt.
”Folketinget finder, at nyheds- og aktualitetsindhold i høj grad er rettet mod en national kontekst (kulturel, sproglig, m.v.), der betyder, at det grænseoverskridende elementer er yderst begrænset. Der ses derfor ikke behov for at harmonisere regler på dette område,” slutter udtalelsen.
DR kunne miste partiudpegede bestyrelsesmedlemmer
Det handler også om de fem partiudpegede medlemmer af Danmarks Radios bestyrelse.
Europaudvalgets sekretariat konkluderer i et notat, at det er uklart, om udpegningen af DR’s bestyrelse og andre danske regler skal ændres, hvis forordningsforslaget vedtages uændret.
Alternativet EU-ordfører, Theresa Scavenius, vil gerne fjerne partipolitikere i DR’s bestyrelse med hjælp af forslaget til en mediefrihedsretsakt.
– Der har vi et eksempel på, at EU faktisk går ind og hjælper os progressive kræfter med at sikre (Danmarks Radio, red.) finansielle, stabile ressourcer, og vi skal ikke have politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer. Vi er nogle, der er bekymret om vores egen situation i Danmark, og det vil vi også gerne understøtte, sagde hun i en folketingsdebat torsdag 8. december med henvisning til lukning af radiostationen 24syv og besparelser hos DR.
– Vi må drøfte det, hvis der peges på, at det er et problem her i Danmark, men det har der hidtil ikke været flertal for. Det er den rigtige måde at gøre det på, replicerer Kim Valentin.
– Det er ikke overraskende, at europaparlamentet ikke har den samme fokusering på nærhedsprincippet som Folketinget. Vi er fokuseret på de ting, som vi selv kan klare. Her er et typisk signal fra os om, at nærhedsprincippet bliver udfordret igen og igen og igen, siger Kim Valentin.
S-MEP bekymret for EU-medieråd
Christel Schaldemose tvivler på, at et tilstrækkeligt antal lande når at bakke op om det gule kort. I stedet drejer det sig om at få Media Freedom Act til at fungere.
– Jeg forstår godt, at man kigger på det gule kort, for det er en ting, man skal være varsom med at lave lovgivning om på europæisk plan, svarede Christel Schaldemose ved EU-parlamentets pressearrangement på Christiansborg samme dag som europaudvalgets vedtagelse.
– På den ene side har vi kæmpe udfordringer for medierne især i visse dele af Østeuropa – de er ikke frie, de får ikke finansiering, der er ikke public service i vores forstand – dybt stort problem for et demokrati. På den anden side: hvorfor skal vi lave en harmoniseret EU-lovgivning, som skal forsøge at hjælpe på den situation, samtidig med at den måske skaber mindre frihed i de lande, hvor vi har gode medieforhold? fortsatte hun.
Hendes største bekymring er det europæiske medienævn.
– Jeg frygter for, at et legitimt og godt og ærligt forsøg på at få bedre mediefrihed i nogle lande som Ungarn ender med at skade det, der fungerer godt, sluttede Christel Schaldemose.
V-MEP foreslår regionalisering
– Man kommer ikke udenom, at der kommer noget. Vi har selv bidraget i den forstand, at vi til enhver forsvarer vores østeuropæiske journalistkollegers kamp. De har det virkelig hårdt, og det vil være en forbrydelse ikke at hjælpe dem, supplerede Morten Løkkegaard, som er tidligere DR-journalist.
– Jeg deler Christel Schaldemoses bekymring, men vi er nødt til at erkende, at dette er også et europæisk spørgsmål, som vi er nødt til at forholde til, og som journalister i det hele taget er nødt til at forholde sig til.
Der kunne skabes en løsning, som ikke handler om Danmark, nemlig en eller anden form for regionalisering, mener han.
– De er ikke fuldstændig tonedøve i kommissionen, selv om det ind imellem lyder sådan. De har selvfølgelig heller ingen interesse i at ødelægge det for medier i Nordeuropa. Det giver alligevel god mening lige at smække det gule kort for at signalere, at det er alvor for vores medie- og pressefrihed. Så kan de (kommissionen, red.) arbejde videre med den fornødne seriøsitet, sluttede Morten Løkkegaard.
God håndsrækning til trængte medier
De to EU-parlamentsmedlemmers konstruktive tilgang glæder Mogens Blicher Bjerregård. Hans indsigt i europæiske medieforhold er funderet som formand for den europæiske journalistorganisation EFJ i ni år indtil i sommers.
– MFA giver nogle nye muligheder til nogle af de lande, hvor journalisterne og medierne har det rigtig, rigtig skidt, hvor der er langt mellem de frie medier, hvor der er mange medieørkner, hvor lokale medier og specielt frie medier er en mangelvare, siger han.
Åbenhed om ejerskab er blandt de elementer i Media Freedom Act, som er meget efterspurgt i central- og østeuropæiske lande, fremhæver Mogens Blicher Bjerregård, som roser EU-kommissionens og især den tjekkiske EU-kommissær med ansvar for værdier og åbenhed, Věra Jourovás indsats for mediefrihed og journalisters sikkerhed.
– Man skal finde en måde, der sikrer mere pluralisme og flere frie medier i de lande, og MFA kan have betydning for dem. Vi skal ikke hælde det ned af brættet i vores del af Europa, siger han.
-MFA indeholder instrumenter til at stoppe det, der er gang i i Ungarn og Polen, og om et øjeblik også i Tjekkiet og Slovakiet, hvis vi ikke passer på.
Gult kort er et dårligt signal
Det er et dårligt signal, hvis Danmark starter forhandlingerne om MFA med at sige, at det bryder vi os ikke om – at vi er i en klub, hvor vi er os selv mest, advarer han. Opfordringen er tværtom at gå positivt ind og hjælpe medier og journalister i central- og østeuropæiske lande og såmænd også steder i Sydeuropa.
– Er der er tidsler, skal man arbejde på at luge de tidsler væk og bevare muligheden for at give den hjælp. Vi skal have en solidarisk tilgang, hvor vi skal forstå, hvilke problemer de sidder i, siger Mogens Blicher Bjerregård.
Den største tidsel er det europæiske medieråd eller pressenævn. Mogens Blicher Bjerregård ser dog en åbning for, at det kan ændres til noget mere brugbart.
Fjernelsen af partiudpegede bestyrelsesmedlemmer i DR er ikke en skidt idé, for de giver et modargument i lande med kraftig statsstyring af medier, påpeger han.
Nationale mindretal kunne også nyde godt af, at MFA skabte mere pluralisme og fjernede nyhedsørkner, vurderer Mogens Blicher Bjerregård.
EU-medieharmonisering
Fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nåede inden valget at sende et politikernotat, der er skeptisk over for EU-forslaget med betegnelsen KOM(2022)0457. Sekvensen om nærhedsprincippet er forholdsvis lang og vævende. Normalt plejer regeringen at meddele, at nærhedsprincippet overholdes.
– Forslaget lægger op til at indføre en hidtil uset grad af harmonisering på medieområdet, der tidligere har været reguleret nationalt i medlemsstaterne. Regeringen fremhæver, at forslaget skal være proportionalt i forhold til de udfordringer, det skal løse, samt at forordningen skal ligge inden for rammerne af eksisterende lovgivning, hedder det i politikernotatet fra 7. oktober.
Forslaget indeholder et medieråd, som tiltænkes kompetence til at regulere uafhængige medier. Det kan det udfordre mediernes uafhængighed og systemet med Pressenævnet og mediernes selvregulering, som er kendetegnet ved den danske model, anfører Kulturministeriet.
15 skeptiske lande
To måneder senere oplyser fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, at 14 andre EU-lande på et ministerrådsmøde i slutningen af november havde varierende forbehold over for forslaget, nemlig Tyskland, Frankrig, Finland, Irland, Portugal, Belgien, Østrig, Grækenland, Kroatien, Slovenien, Rumænien, Ungarn, Malta og Cypern.
Tre store EU-lande er ikke listen: Italien, Spanien og Polen.
På mødet manede en embedsmand fra dansk side til forsigtighed, idet man har at gøre med uafhængige medier.
I lyset af den parlamentariske situation, hvor man afventer dannelse af en ny regering, vil den danske delegation vende tilbage med en mere detaljeret holdning til forslaget, oplyser kulturministeren i svaret til Enhedslistens EU-ordfører Søren Bo Søndergaard.
Den danske regering satser på, at ministerrådets jurister vil komme med en kritisk vurdering af forslaget.
Mediemodstand
Danske Medier – som organiserer bl.a. aviser, specialmedier, fagblade og netmedier – advarer mod mediefrihedsakten MFA.
”Kommissionen hverken dokumenterer eller sandsynliggør, at MFA faktisk vil styrke pressefriheden i Europa; tværtimod risikerer forslaget at forringe mulighederne for at drive publicistiske medier i EU.
Danske Medier opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU-reguleringen begrænses til regler, der faktisk beskytter og ikke yderligere regulerer medierne samt gennem Rådets juridiske tjeneste at få afklaret, om EU har den fornødne hjemmel til at indføre så vidtgående lovgivning på medieområdet,” skriver Danske Medier. (Dj/101222)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.