Artiklens indhold:
Mandat til lavere metanlæk
Økonomisk byrde halveret i kompromisforslag
Mandater til brint- og gasmarkedsforslag
Mister transmissionsafgifter
Dobbeltstøtte til grøn brint
Vognmænd efterlyser brinttankstationer
Tysk pres for grå brint
Armlægning i Bryssel om definition af grøn brint
Webinar om behov for brintinfrastruktur
Mandater til metankontrol og brintgaspakken. Det første mandat-ja fra Nye Borgerlige
Af Claus Djørup
Fungerende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fik næsten enstemmig tilslutning i europaudvalget fredag 2. december til tre tidligmandater vedrørende metan, brint og gas.
Det var samtidig første gang siden folketingsvalget, at Nye Borgerlige voterede ja og ikke nej, da Dan Jørgensen nåede frem til brintgaspakkeforslagene.
Metan fra energisektoren
Alene Nye Borgerlige voterede imod til mandatet vedrørende nedbringelse af metanemissioner fra energisektoren.
På den ene side forudsætter klimalovens mål om 70 % dirvhusgasreduktion, at der også er resultater inden for dette felt. På den anden vil forslaget føre til ”meget begrænsede” reduktioner og dertil være dyrt i provenutab og administration, fremgår det politikernotatet.
Det omfatter 11½ % af EU’s udledning af metan, men kun én procent af den danske metanemission. I forhold til den samlede udledning af drivhusgasser omfattes 1,3 % i EU og 0,2 % i Danmark.
Forslaget til metanforordning (KOM(2021)0805) gælder offshore-sektoren med tilhørende landanlæg, gasledningsnettet og gaslagre samt importører af olie, gas og kul i forbindelse med tiltag mod energisektorens metanudslip uden for EU.
Det indeholder regler for:
1) overvågning, rapportering og verifikation af metanemissioner inden for energisektoren, 2) opdagelse og reparation af metanlækager,
3) afblæsning og flaring til et nødvendigt minimum, herunder et forbud mod rutinemæssig flaring,
4) overvågning af inaktive brønde og nationale planer for disse med henblik på oprensning, naturgenopretning og permanent forsegling samt
5) værktøjer til sikring af gennemsigtigheden af metanemissioner fra import af olie, gas og kul til EU.
Kompromisforslaget mere økonomisk håndterbart
Biobrændstofloven er blandt de love og bekendtgørelser, som skal ændres, hvis og når metanlækagereguleringen vedtages.
Det vil være mere effektivt med en risikobaseret tilgang med fokus på steder med store udslip end lave tærskler, som rammer en masse små, lød Dan Jørgensens erfaring i et svar til EU- og klimaordfører Theresa Scavenius (AL).
Kompromisforslaget reducerer omkostningerne med cirka halvdelen, oplyste Dan Jørgensen over for EU-ordfører Alexander Ryle (LA).
Brint- og gasmarkedspakke
Enhedslisten var alene om nej til de to mandater vedrørende revisionerne af 1) forordningen om adgang til naturgastransmissionsnet og 2) direktivet om fælles regler for det indre marked for gas.
EU-ordfører Søren Bo Søndergaards (EL) hovedanke er delegerede retsakter, dvs. EU-kommissionens bemyndigelse til at udstede EU-bekendtgørelser.
Det var samtidig de første EU-forslag siden folketingsvalget, hvor Nye Borgerlige nikkede ja.
De første forslag (KOM (2021)0804) indfører regler for nationale brintsystemoperatører (HNO, Hydrogen Network Operator), og der bliver lige adgang til brintrør og brintlagre på lige og ikke-diskriminerende vilkår.
Tapper Evida for indtægter
Det andet forslag (KOM (2021)0803) giver forbrugere ret til at kunne skifte gasleverandør inden for højest 24 timer og til at indgå forbrugerfællesskaber som led i knæsættelsen af tredjepartsadgang.
Dan Jørgensen er forbeholden over for, at vedvarende og kulstoffattige gasser inklusive biogas og brint tildeles en obligatorisk rabat på 75 pct. på indfødnings- og transporttariffer, hvilket kan skabe økonomiske problemer for det danske naturgasnet, som bestyres af det statslige gasdistributionsselskab Evida.
Ellers støtter den fungerende regering forslaget, der skaber en europæisk lovramme for brint.
– Det er i tråd med „Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi) af 15. marts 2022“. Danmark skal sigte efter at have bygget 4-6 Giga Watt elektrolysekapacitet i 2030. Udbygningen skal så vidt muligt ske på markedsvilkår, og det skal være muligt at etablere brintinfrastruktur til transport af brint i rør og til lagring i undergrunden i Danmark, hedder det i politikernotatet.
Grøn brint
Energi- og fødevareordfører Søren Egge Rasmussen (EL) forventer, at VE-støtte i fremtiden hovedsageligt ydes til biogas – op mod 4 milliarder kroner. Derfor bør man anvende den grønne brint hjemme frem for at transportere den ud til resten af Europa.
– Der er en politisk uenighed mellem os i forhold til, hvad der bør være et nationalt og et fælleseuropæisk sigte, replicerede Dan Jørgensen. Under forhandlingerne, der knyttede sig til den danske PtX-strategi (Power to X, strøm fra VE til noget), havde „mange partier det som en kæphest“ at sikre ordentlig infrastruktur til brint, som ikke var bare national.
– Der er risiko for dobbeltstøtte af biogas, og man lægger op til, at transporten af disse drivmidler skal gøres så billig som mulig. Det kunne være rart med lidt fokus på, at denne økonomisk understøttede brint blev anvendt i Danmark. Vi er ikke imod at eksportere eller importere, hvis det er den bedste klimaløsning, sagde Søren Egge Rasmussen i sin duplik.
– Danmarks mulighed for at gøre en forskel er primært gennem de europæiske indsatser, og vi har gode forudsætninger for at komme forrest med udvikling af brintinfrastruktur og PtX-teknologi, sluttede Dan Jørgensen.
Processen med certificering må ikke være for tung i den grønne omstilling, fordrer EU-ordfører Karin Liltorp (M). Hun sondrer skarp mellem fossil naturgas og grønne gasser.
Vognmænd efterlyser brinttankstationer
Under høringen meldte vognmandsorganisationen ITD, der residerer i Padborg, sig med en beklagelse over, at brint- og gaspakken ikke indeholder konkrete initiativer, der fremmer nye tankningsmuligheder med grøn brint.
Det er formålsløs at fremme brint som brændstof i transportsektoren, medmindre den anvendte strøm til elektrolyse og brintproduktion kommer fra vedvarende energikilder, anfører ITD.
– Forsyningssikkerhed og tilgængelighed af billig vedvarende brint på tværs af EU er centralt for at sikre en sammenhængende grøn logistik og transportrute og for at opnå reelle klimaeffekter, pointerer ITD.
Tysk pres for grå brint
Syd for grænsen imødegås denne insisteren på VE-brint af energiselskabet RWE’s adm. dir. Markus Krebber i Handelsblatt
, som besværer sig over EU-lovgivning, der hæmmer brintinvesteringer sammenlignet med USA.
– EU-kommissionen insisterer på, at grøn brint kun kan produceres ved hjælp af yderligere VE, der udrulles parallelt. Hvorfor er det tilfældet? CO2-emissioner bestemmes af det europæiske handelssystem (ETS) og kan ikke stige på grund af brintproduktion, siger Markus Krebber.
Armlægning i Bryssel om definition af grønt brint
EU-parlamentets ordfører for et VE-direktivforslaget KOM(2022)0222, den konservative tysker Markus Pieper (EPP/CDU), arbejder for en lempeligere definition af grøn brint.
MEP Pernille Weiss’ (EPP/K) gruppefælle er tilfreds med, at EU-kommissionen vil udskifte timeopgørelse med kvartalsvis rapportering om VE-indholdet. Imidlertid bør overgangen til timebasis ske i 2030 og ikke i 2028, hvis en konsekvensanalyse ellers giver grønt lys, mener han.
– Forslaget overlader feltet til fossilt baseret brintproduktion. Det gør grøn brint for dyrt og truer med at gøre brint til en luksus, skriver Markus Pieper i en pressemeddelelse.
EPP ønsker tillige, at der kan anvendes el fra alle priszoner i et medlemsland ikke kun tilsluttede priszoner. Endelig ønsker EU-parlamentets største gruppe at fjerne restriktionen om VE fra additionelle anlæg (Det fortolker Fagpressebureauet sådan, at brintanlæg ikke må konkurrere med almindelige elkunder om strøm, red.).
– EU-kommissionens nye udspil forudser, at subsidierede vind- eller solcelleanlæg også kan producere brint i en vis periode. Vi er dog stadig kritiske overfor, at kommissionen insisterer på, at additionalitetsprincippet fra 2027, dvs. brint anses kun for at være grønt, hvis det produceres med yderligere anlæg. Det skal forlænges til mindst 2032, skriver landsmanden, energiordfører Christian Ehler (EPP/CDU).
Webinar om behov for brintinfrastruktur
Brancheorganisationen “Brintbranchen” holder et onlinemøde fredag 9. december kl. 9-10 om Energistyrelsen, Evida og Energinets markedsdialog om interesse og behov for brintinfrastruktur.
Baggrunden er, at 96 procent af alle brintprojekter, der deltog i markedsdialogen, har et behov for brintinfrastruktur. (Dj/071222)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.