Grønlandsk erhvervsopgør med EU’s hævdvundne fiskerirettigheder

Sommaire – Zusammenfassung — in brief – Samenvatting — resumé
La répartition des quotas de pêche doit être fondée sur la présence réelle du poisson et ne pas des droits coutumiers, dit le premier homme d’affaires du Groenland. Henrik Leth, qui est le président de Polar Seafood et le président de l’association d’employeurs de Groenland, éxige que le Groenland participe les états côtiers de la répartition des quotas de pêche de des états côtiers. Les Îles Féroé et l’Islande utilisent le même argument dans le désaccord avec l’Union Européenne sur les quotas de maquereau et de hareng.

Die Aufteilung der Fangqouten sollte auf die reale Bestand von Fischen und nicht auf Gewohnungsrecht bauen, sagt der führende Geschäftsmann Grönlands. Henrik Leth, Aufsichtsratsvorsitzender von Polar Seafood und Vorsitzender des Arbeitsgeberverbandes in Grönland fordert, dass Grönland beteiligt wird, wenn die Küstenstaaten die Zuteilung von Fangquoten verteilen. Ähnlich argumentieren Island und Färöer im Streit mit der EU wegen Quoten für Makrele und Hering.

The allocation of fishing quotas should be based on the real occurrence of fish and not time-honoured rights, says Greenland’s leading business man. Henrik Leth, who is chairman of Polar Seafood and chairman of Greenland Employers’ Association, demands that Greenland is with the coastal states’ allocation of fishing quotas. Faroe Islands and Iceland use the same argument in the dispute with the European Union on mackerel and herring quotas.

Verdeling van de vangstquota moet worden gebaseerd op de echte aanwezigheid van vis en niet op aloude rechten, zegt de Groenlandse toonaangevende business man. Henrik Leth, die voorzitter is van Polar Seafood en voorzitter van Groenland Werkgeversvereniging, vereist dat Groenland is eens met de kuststaten in de verdeling van de visquota. Faeröer en IJsland maken gebruik van dezelfde redenering in het geschil met de EU over makreel en haring quota.

Fordelingen af fiskekvoter bør baseres på den reelle tilstedeværelse af fisk og ikke på hævdvundne rettigheder, siger Grønlands ledende erhvervsmand. Henrik Leth, som er bestyrelsesformand for Polar Seafood og formand for Grønlands Arbejdsgiverforening, kræver, at Grønland sidder med i kyststaternes fordeling af fiskekvoter. Færøerne og Island bruger samme argumentation i striden med EU om makrel- og sildekvoter.

Grønlandsk erhvervsmand: Grønland skal med til kyststaters fiskeriforhandlinger

Af Claus Djørup
Fordeling af fiskekvoter skal baseres på den reelle tilstedeværelse af fisk og ikke på hævdvundne rettigheder og indenrigspolitiske hensyn i de enkelte lande.

Det er hovedbudskabet fra formanden for Polar Seafood og Grønlands Arbejdsgiverforening, Henrik Leth, som han fremlagde på Grønlands repræsentations seminar i Bryssel fredag 28. juni med EU-fiskerikommissær Maria Damanaki blandt tilhørerne. Talen bringes som kronik i avisen Sermitsiaq fredag 28. juni (http://sermitsiaq.ag/).

Fremtidens aftaler skal afspejle de faktiske bestande i de internationale, regionale og lokale farvande og ikke længere basere sig på tidligere tiders kvotetildelinger af de enkelte arter, mener Henrik Leth.

- Især de vandrende bestande som for eksempel blåhvilling, sild og makrel agerer på baggrund af ændringer i naturen, og respekterer hverken gamle aftaler, territoriale grænser eller andre menneskeskabte reguleringer. De tager ikke hensyn til forhandlingerne på de bonede gulve, men lader sig kun styre af de biologiske fødekæders udvikling, af havstrømmenes temperaturer og af klimaforandringerne. De svømmer med andre ord rundt, som det passer dem …

Grønland vil med til fordeling af fiskekvoter
Henrik Leth anker over, at Grønland ikke inviteres med til kyststatsmøder om en række arter, til trods for disse bestande befinder sig i grønlandske farvande.

- I relation til Den Internationale Havretskommission er Grønland berettiget til at få vor andel af de vandrende fiskebestande i Nordatlanten, hvorfor vi finder det naturligt, at vi inviteres med ved bordet, understreger Henrik Leth.

- Jeg er godt klar over, at det ikke vil lette forhandlingerne, men det er nu engang sådan, at biologisk bæredygtighed ikke er nok i disse aftaler. De skal også være bæredygtige internationalt, og det bliver de ikke, hvis man forsøger at udelukke nogle interessenter.

- Grønland har indtil nu stiltiende accepteret en ubalance i forhold til vore reelle rettigheder på dette område. Dette vil vi nu kæmpe for at få ændret, og vi håber, at vi kan gøre det i et åbent og tæt samarbejde med EU, skriver Henrik Leth i Sermitsiaq.

EU’s fiskeripolitik udfordres af eget overfiskeri
Det grønlandske erhvervslivs krav om en større andel af egne fisk falder midt i EU’s fiskeristridigheder med Færøerne og Island.

Maria Damanaki har igangsat proceduren med boykot af Færøerne på grund af striden om sildekvoter. Hun har desuden varslet forberedelsen af et tilsvarende skridt over for Island i makrelstriden, efter at Islands optagelsesforhandlinger er indstillet af den ny EU-skeptiske regering i Reykjavik.

Fiskerikommissæren har ellers tidligere udelukket sanktioner angående makrel, da EU og Norge tilsammen overfisker denne art.

Nordatlantisk sondring mellem faste og vandrende bestande
Færøernes socialdemokratiske folketingsmedlem Sjúrður Skaale udgav i marts et debathæfte med den færøske titel ”Ja til Evropa”, hvor han åbner for et egentligt medlemskab af EU med vidtgående undtagelser og bevarelse af kontrollen med de lokale fiskebestande såsom torsk.

Heri ligger et tilbud til EU om, at Færøerne slipper kontrollen med migrerende fisk såsom makrel, hvis eget fiskeri af de faste bestande bliver eller forbliver vedkommende kyststats kompetence.

- Det er et oplæg til debat om mulighederne. Idéen kommer fra Island, der efter sigende sigtede efter en sådan løsning med at blive del af EU’s “pakke”, når det gjaldt de vandrende bestande, men beholde kontrollen over de lokale bestande, siger Sjúrður Skaale til Sermitsiaq. (Dj/280613)

Comments are closed.