SF og AL bytter roller med DF og LA i mandatdebat om parallelaftaler

Af Claus Djørup
Registrering af flypassagerer er årsagen til, at de EU-positive partier Alternativet og SF er i båd med udmeldelsespartiet Enhedslisten. De tre partier med tilsammen 31 folketingsmedlemmer står uden for aftalen fra 4. maj om håndtering af resultatet ved folkeafstemningen angående retsforbeholdet den 3. december.

Fredag 13. maj udstikker europaudvalget det formelle forhandlingsmandat til justitsminister Søren Pind (V) om tre parallelaftaler, der skal holde Danmark inde i politisamarbejdet Europol, anklagemyndighedernes samarbejde i Eurojust samt PNR (Passenger Name Record).

De seks aftalepartier – V, S, DF, LA, R og K – støtter, mens de tre øvrige partier ventes at sige nej. Det paradoksale er, at to ja-partier nu siger nej.

Der bliver tale om et samlet mandat. Rasmus Nordqvist (AL) er parat til at støtte et mandat alene til Europol og Eurojust, hvis han fortsat kan sige nej til PNR. Den opdeling er blevet afvist i forhandlingerne.

De EU-positive partier prøvede forgæves at få efterforskningskendelsen som en fjerde parallelaftale.

– Vi har haft et godt forhandlingsforløb med SF, som har valgt at stå udenfor, fordi de ikke ønsker at støtte PNR-registeret. Vi mener, at PNR er vigtig i forhold til terrorbekæmpelse, som EU samles om, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Han konstaterer, at den ny, begrænsede aftale har 145 mandater bag sig, mens den gamle aftale, som faldt 3. december, havde 111 mandater.

– Vi har valgt de tre punkter, som er vigtigst for, at danskerne kan sove trygt om natten: At politiet kan arbejde sammen, at anklagemyndigheden kan arbejde sammen, at vi kan stoppe terrorister før de kommer til Europa.

Dansk Folkeparti skærer for ind til de vitale interesser
– Vi har fået det, som vi ville have det, siger Kenneth Kristensen Berth (DF).

– Vi har lovet vælgerne, at vi ville søge en parallelaftale om Europol og Eurojust. PNR-registeret – vi samler allerede selv de oplysninger, så det giver god mening at sammenkæde med EU’s register, siger DF’s EU-ordfører.

SF og Alternativet anbefalede et ja ved folkeafstemningen, og derfor forekommer det Kenneth Kristensen Berth underligt, at de to partier nu siger nej.

– Vi har skærer ind til benet og siger, hvad der er af vital interesse for Danmark. Det ville forplumre tingene, hvis man bad om 20 parallelaftaler.

Fagpressebureauet: Skal folkeafstemningen 3. december gentages i en snævrere tilvalgsudgave, hvis Danmark ikke får det ønskede sæt parallelaftaler?

– Det er alt for tidligt at udtale sig om. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre at få en parallelaftale, og så er al anden debat sådan set ligegyldig, svarer Kenneth Kristensen.

– Fordelen ved en parallelaftale er, at vi ensidigt kan udtræde. Det kunne vi ikke, hvis vi aktiverede retsforholdet. Problematikken omkring Schengen er også væsentlig for os, understreger DF’s EU-ordfører.

– Regeringen har fået en bunden opgave om at forhandle en parallelaftale hjem. Sandsynligheden for at få en parallelaftale er desto mindre, hvis vi begynder at spekulere i hvis og hvis …

Socialdemokratisk ros til DF og LA og ris til Enhedslisten
Peter Hummelgaard Thomsen (S) ærgrer sig over, at efterforskningskendelsen ikke kom med i pakken af parallelaftaler.

– Nu håber og venter vi i spænding på, om det overhovedet kan lade sig gøre at få en parallelaftale.

Socialdemokratiets EU-ordfører er glad for, at SF kunne være med i Europpol og Eurojust, selv om partiet står af over for PNR.

Fagpressebureauet: Hvad skal ske, hvis det mislykkes at få en parallelaftale?

– Det er vi endnu ikke afklaret omkring. Det må vi tage til den tid. Den klare konklusion oven på nejet den 3. december er, at vi må forsøge at søge parallelaftaler.

– Derfor er det magtpåliggende for os, at de partier, der anbefalede et nej, også ville tage ansvar for situationen efterfølgende. Det er kun DF og LA, der har valgt at gøre det, mens Enhedslisten har valgt at stille sig fuldstændig udenfor, slutter Peter Hummelgaard Thomsen.

Retssikkerhed mangler i smal aftale
Det supereuropæiske Alternativet er modstander af parallelaftaler. Europol og Eurojust er undtagelsen, mens PNR er uspiseligt.

-Vi kan ikke acceptere PNR er med i pakken, for det er ikke nødvendigt for at kunne gå i gang med en smal parallelaftale i forhold til Europol, hvor vi kan acceptere Eurojust, siger Rasmus Nordqvist (AL).

Alternativet gik ind for at afskaffe hele retsforbeholdet, for det gav flere plusser end minusser, og der var retssikkerhed, som man ikke får med nu, forklarer Rasmus Nordqvist. Den retssikkerhed ligger ikke i de tildelte beføjelser, når man piller og plukker

– Det er ikke den rigtige del, man tager nu, siger han.

– I situationen efter nejet er det nødvendigt med en større folkelig debat om vores engagement i EU. Den debat får man slet ikke nu.

– Vi tror stadig på, at man kunne få et ja hjem, hvis man lavede en tilvalgsordning, der ikke var baseret på et tilfældigt flertal i folketinget, men på folkeafstemninger eller fem sjettedeles flertal, slutter Alternativets EU-ordfører.

Folkeafstemning hvis parallelaftale mislykkes
Zenia Stampe (R) afstår fra at vurdere sandsynligheden for at opnå en parallelaftale:

-De, der garanterede at man kunne forhandle en parallelaftale igennem, har været lidt for hurtige. Forløbet viser, at det bestemt er ikke noget, vi kan regne med, men jeg håber det, siger Det radikale Venstres EU-ordfører.

Hvis det mislykkes, vil hun først og fremmest spørge de partier, der lovede, at det var muligt at få en paralllelaftale, hvad man så skal gøre.

– Det er jo temmelig vigtige områder. Om vi skal have en ny folkeafstemning, hvor DF vil anbefale et ja, kan på sin vis være smukt, men jeg tror, at danskerne vil være irriterede over det.

– Hvis vi ikke kan blive medlem af Europol på anden måde end ved en ny folkeafstemning, kan det blive konsekvensen, hvis det er den eneste måde, vi kan blive en del af disse områder. Det er svært at forstille sig andre veje, medmindre de partier mener, at man skal stå helt udenfor.

Omvej til ny folkeafstemning splitter nej-fronten
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) ser et scenario, hvor EU og den danske regering har stiltiende fælles interesse i, at forhandlingerne om en parallelaftale kuldsejler.

– Det er et langstrakt forløb, der handler om, at få lavet en kernegruppe af folk, man skal have bundet op på et bestemt projekt. Så skal man (regeringen, red.) få forhandlingerne til at bryde sammen i Bruxelles, hvilket ikke er svært, siger Enhedslistens EU-ordfører.

Sammenbruddet vil føre til, at DF og LA må gå med til en folkeafstemning, hvor de to partier anbefaler ja, forudser han.

– Det har man ikke være sikker på, at Enhedslisten ville gøre, og derfor har man hele vejen igennem været interesseret i at skive os af.

– Så længe Bruxelles har en idé om, at det kan løses uden en parallelaftale, hvorfor skulle de så lave en parallelaftale? For dem ville det være lettere, hvis Danmark laver et begrænset tilvalg via en folkeafstemning, ræsonnerer Søren Bo Søndergaard.

Den realistiske vej til en parallelaftale indebærer at sætte noget på spil, understreger Søren Bo Søndergaard. Det kunne have været under topmødeforhandlinger om Storbritanniens aftale, da man havde brug for Danmark, og det kan være det danske EU-medlemskab.

– Hvis DF har fået en garanti for, at man vil sætte alt ind og sætte det danske EU-medlemskab på spil for at få en parallelaftale, så kan det da være fornuftigt nok, det Dansk Folkeparti gør. Ellers forstår jeg ikke, hvad de gør, siger han.

– Det er afgørende for dem (de gamle ja-partier, red.) at få Enhedslisten isoleret fra DF og LA.

– Enhedslisten har sagt, at vi var villige til at forhandle en konkret aftale om Europol og for den sags skyld også Eurojust.

Dette handler ene alene om at få splittet nej-fronten. Hvis DF og LA har fået løfte om, at regeringen virkelig vil spille ‘tough‘ i forhold til EU, kan de få en sejr. Det vil fremtiden så vise, slutter Søren Bo Søndergaard.

Strasbourg 11. maj
Europol-forordningen er på første punkt på EU-parlamentets dagsorden i Strasbourg onsdag 11. maj.

Storbritannien og Irland har tilvalgt PNR-direktivet, som blev reelt vedtaget i sidste måned. (Dj/090516)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.