MARIA REUMERT GJERDING MERE BEKYMRET FOR SILD END BIOLOGER

Brisling har det godt
Selektive redskaber sætter sig spor i lavere bifangster af truede fiskearter
Begrænsning af skarv og sæler skal undersøges
Konksnegle på dybere vand fredes af hensyn til torsk
Nul torsk og laks til lystfiskere
Blæksprutter ny bifangst

Opdateret 27 X 2026 med Alternativets holdning

Af Claus Djørup
Den danske fiskeriminister støtter EU-kommissionens udspil til fiskerikvoter i Østersøen, men vil lade sig passivt trække med i et kompromis i ministerrådet, der ligger højere. Sagen er nemlig, at EU-kommissionen er mere forsigtig end den videnskabelige rådgivning.

Næste års Østersøkvoter øges i EU-kommissionens forslag samlet med 35,3 % til 543.000 ton.

Lystfiskere må dog stadig lade stangen stå, for totalforbuddet mod lystfiskeri efter torsk opretholdes, og lystfiskeriforbuddet udvides for fedtfinneklippet laks (opdrætslaks) med undtagelse af en kort periode omkring Ålandsøerne ved indgangen til Den Botniske Bugt.

Fiskeriministeren er miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), som også har renere hav og fiskeri som ressort.

Nulfangst er nul fangst, fastslår Maria Reumert Gjerding. Hun er som minister dog med på at undtage begrænsede bifangstkvoter af hensyn til små kystfiskere og selektivt fiskeri, der fisker efter sunde bestande.

Pligt til at holde sig mellem EU-kommissionen og ICES
Hendes mandat til forhandlingerne i ministerrådet den 26.-27. oktober i Luxembourg lægger stor vægt på to forhold, der egentlig er en generel rettesnor og ikke politiske røde linjer, nemlig at
1) fiskerimulighederne for 2027 fastsættes i henhold til den fælles fiskeripolitik på grundlag af den videnskabelige rådgivning, forvaltningsplaner og målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytter
2) kunne acceptere ændringer, der ligger inden for den biologiske rådgivning

Videre lægges vægt på, at
3) supplerende tiltag er målrettede og tager tager højde for hensyn til naturen, herunder understøtte genopretning af bestande i dårlig tilstand.
4) acceptere bifangstkvoter, der muliggør fiskeri efter andre bestande og støtter i den sammenhæng EU-kommissionens udgangspunkt
5) forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk og laks

Forslaget indeholder også sperling Nordsøen, som deles med Storbritannien, og her lægges stor vægt på fiskerimuligheder for sperling i Nordsøen og Skagerrak fra 1. november 2026 på grundlag af den biologiske rådgivning

DF: Overdreven forsigtighed
Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet voterede nej ved forelæggelsen den 23. oktober.

DF var eneste parti, der begrundede afvisningen i mødet. Partiet ønsker at gå op til det loftet for den videnskabelige anbefaling for sild.

– DF bakker sådan set op om en forsigtig fiskeripolitik i den forstand, at vi gerne vil værne om en god fiskebestand for fremtiden. Vi mener, at man anlægger en lidt for forsigtig vurdering i forhandlingsmandatet under hensyntagen til opfordringen vedrørende centralsild, meddelte EU-ordfører Malte Boehm Larsen (DF).

Alternativet: For uforsigtig
Efterfølgende oplyser EU-ordfører Elise Sydendal, at Alternativet mener, at Danmark ikke skal arbejde for eller acceptere, at kvoter på bifangst bruges som middel til at fiske mere end det, som forskningen anbefaler:

– Vi ønsker et rigt liv i havet og bør lytte til de anbefalinger, som forskningen kommer med, skriver Elise Sydendal.

Sidste år voterede SF, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius imod mandatet til Østersøfiskekvoter for 2026.

Passiv accept af kompromis om flere sild
Bestanden af sild er ikke fuldt genoprettet, siger Maria Reumert Gjerding. Hun er enig i EU-kommissionens mere forsigtige tilgang til centralsild end til brisling, men med smidighed.

– Hvis fiskerimulighederne i kompromisforhandlingerne lægges højere end EU-kommissionens forslag, som vi (regeringen, red.) mener man skal lægge sig på, så kan Danmark godt stadig væk tiltræde det, så længe det ligger inden for den biologiske rådgivning, bekræftede Maria Reumert Gjerding over for EU-ordfører Jacob Jensen (V).

Nulfangst med bifangst – hensyn til kystnært og selektivt fiskeri
Maria Reumert Gjerding er med på små bifangstkvoter, så fiskeri efter sunde bestande ikke blokeres.

Hun fremhæver, at bifangst i Danmark er lavere end kvoterne, og de varierer fra under en procent for østtorsk til 16 % for vestsild. Årsagen er selektivt fiskeri.

– Man fisker langt under den bifangstkvote, man har til rådighed, hvilket fiskerne skal have stor ros for.

– Det er fyldt med dilemmaer at have bifangstkvoter, men vi har bifangstkvoter, fordi gerne vil sørge for, at der er en økonomisk understøttelse et fiskeri i Østersøen, som bliver mere og mere selektivt og dygtige til at undgå de arter, vi helst vikke vil have at man fanger på.

Skarv og sæler
Jacob Jensen udvirkede et tilsagn fra sin efterfølger som fiskeriminister angående skarv og sæler.

Hun vil arbejde arbejde loyalt for at undersøge, om man kan gøre noget ved sæler og skarv, som det er aftalt i SVM-regeringens fiskeriaftale fra 2. juli 2025 med SF, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Begge arter er dækket af habitatdirektivet.

Måske sild nok om nogle år til genåbning af røgeri i Svaneke …
Den samlede vækst i fangstmængde på godt en tredjedel giver Maria Reumert Gjerding forhåbning om fortsat stigning de kommende år, når bestandene er genoprettede.

Sildekvoten øges 49 % i den centrale del af Østersøen, men den danske andel heraf er blot 2,2 % eller 3165 ton. I den vestlige Østersø er sild alene bifangst.

“Brisling har det godt” er Maria Reumert Gjerding mest optimistiske melding. Kvoten for brisling øges med 44 % til loftet for den videnskabelige rådgivning, og her har Maria Reumert Gjerding ikke samme betænkelighed, da bestanden er på mere sikker kurs for genopretning end sild. Gydebiomassen for brisling ligger over niveauet for maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY, Maksimum Sustainable Yield).

– Når vi lykkes med forhåbentlig at få genoprettet Østersøens miljøtilstand og fiskebestandene, så vil der være knyttet en bedre økonomi for alle fiskere omkring Østersøen, indledte fiskeriministeren et svar til Amanda Heitmann (V).

– Det skal være vores langsigtede fælles mål, at fiskere og fiskeriet i det hele taget kan opleve en positiv vækst, fordi vi har været vores ansvar bevidst og undervejs har turdet træffe ret svære beslutninger om at skrue ned for, hvad man faktisk må fiske på, fordi gerne vil have, at bestandene kommer sikkert hen mod genopretning, fortsatte Maria Reumert Gjerding.

Amanda Heitmann forsøgte at overbevise fiskeriministeren om, at man kunne gå nærmere op til ICES’ loft, der har indbygget sikkerhed.

Konksnegle reserveres torsken
Det fynske folketingsmedlem gik i brechen for at udvide det vellykkede fiskeri i Lillebælt efter konksnegle (buccinum undatum, kongsnegl på norsk) i Lillebælt, men stødte på ministerens bekymring for den kollapsede torskebestand.

– Det er spændende, at man med skånsomme redskaber begynder at opbygge en forretningsmulighed inden for konksnegle. Fiskeri efter konksnegle på dybere vand end 20 meter kan påvirke torsken negativt, og torsken skal have fuldstændig ro, svarede Maria Reumert Gjerding.

Stadig ikke fisk til lystfiskere
EU-ordfører Kasper Roug (S) talte lystfiskernes sag om blot én torsk og én laks per dag. Hvor meget Maria Reumert Gjerding hellere end gerne ville af hensyn til naturoplevelse og økonomi, så forblev hendes svar nej.

Det er ærgerligt at lukke ned for en fritidsaktivitet på den måde, fulgte Kasper Roug op, men han accepterede tyngden i argumenterne, når det er ICES’ og EU-kommissionens vurdering at lukke ned for det rekreative fiskeri efter torsk og opdrætslaks.

Maria Reumert Gjerding eftersender et tal for andelen af det rekreative fiskeri.

Russisk joker
Rusland leverer ikke længere data til Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES, International Council for the Exploration of the Sea) , og EU har ikke kontakt til Rusland om de fælles fiskebestande i Østersøen – brisling, torsk, sild og laks.

ICES forsøger at forebygge overfiskeri ved at indarbejde skøn for det russiske fiskeri, som dermed indgår i EU’s kvoter, oplyses det til Fagpressebureauet.

Blæksprutter ny bifangst
En stor, invasiv og velsmagende blæksprutte spreder sig i Norden, berettede Sveriges Televisions nyheder den 18. oktober fra København og Hanstholm.

Ole G. Mouritsen, professor emeritus i bio- og gastrofysik ved Københavns Universitet, fortalte om blækspruttens fortræffeligheder fra en fiskehandler på Israels Plads, mens han udvalgte og spiste en tiarmet Loligoblæksprutte, der var skånsomt fanget i Den Engelske Kanal.

Ved auktionshallen i Hanstholm bliver kasserne med blæksprutter solgt særligt til Spanien og Italien.

– Jeg har i en del år oplevet større fangster af blæksprutter i perioder, hvor der kommer større bifangster af dem, så det har været en lille ekstra indtægt, siger Jan Nicolai Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening. (Dj/251026)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.