Skatteministeren: Højere befordringsfradrag kunne forlænges i 2027
Venstre: Befordringsfradraget hjælper ikke alle, så sænk brændstofafgifter
Lastbilvognmænd: 750 kr. ekstra i døgnet
Statsministeren: Danmark er under mindre pres fra energipriser end mange EU-lande
Vismænd: Rør ikke fossilafgifter, men målret kompensation på anden måde
Grønne energiproducenter: Forkert at sænke prisen på noget, der er mangel på

Af Claus Djørup
Danmark er et af de få EU-lande, som ikke sænker afgift på benzin og diesel som modsvar på krise-, konflikt- og krigspriser på olie og gas, og det agter skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) ikke at ændre.

Derimod er politikken, at bilister skal have bedre råd til dyrere optankninger, ikke at gøre tankningen billigere til glæde for Rusland og Iran og til skade for elektrificering og klima.

Der kan blive tale om forlængelse af det højere befordringsfradrag i 2027 og andre initiativer, der generelt giver bedre privatøkonomi, men et indgreb i afgiften på fossilt brændstof kommer i hvert fald i øjeblikket ikke på tale.

– Vi kan komme i en situation, at behovet er så stort, at man er nødt til at gøre noget ekstraordinært, erklærede Jakob Engel-Schmidt i et offentligt møde i skatteudvalget tirsdag 20. oktober. Her pressede borgerlige partier med finansordfører Stephanie Lose (V) i spidsen for en direkte sænkning af brændstofafgifter ligesom i Sverige og Tyskland.

Undgå at skabe mere efterspørgsel
Danmark har for europæiske lande en særskilt god økonomi, og fremgangen i købekraften er flere gange større end energiprisers stigning, fremhæver Jakob Engel-Schmidt.

Dernæst vil det skabe mere efterspørgsel end ellers på fossil energi, hvor der er behov for at nedsætte forbruget, anfører skatteministeren med indforskrivning af Nationalbanken, FDM og de økonomiske vismænd.

Venstre: Midlertidig nedsættelse
Kun en tredjedel af kørslen i personbiler er dækket af befordringsfradraget, dvs. to tredjedele af denne kørsel og al erhvervskørsel ikke kompenseres, konstaterer Stephanie Lose.

– Danskere, som de er flest, har også brug for at transportere sig selv til familiebesøg, fritidsaktiviteter og indkøb. Det bliver også dyrere for transportvirksomheder og den lille håndværksmester at drive virksomhed, og det sætter sig i forbrugerpriserne, siger hun.

Stephanie Lone understreger, at Venstre kun ønsker en midlertidig nedsættelse, der ville hjælpe eksisterende diesel- og benzindrevne bilejere og erhvervene, for der skal fortsat være tilskyndelse til at så mange som muligt køber en elbil.

Hendes partifælle Morten Dahlin (V) opfordrede regeringen til at følge de 24 EU-lande, som har sænket brændstofafgifter.

Skatteordfører Marie Brixtofte (V) hører en åbning hos skatteministeren for at kigge på det næste år, men hun er bekymret for, at alene befordringsfradraget kommer i spil, som ikke hjælper alle.

750 kr. ekstra per lastbil
Skatte- og transportordfører Hans Kristian Skibby (DD) kender en vognmand i Juelsminde, der har 20 lastbiler og en daglig ekstra regning til diesel på 15.000 kr. i døgnet.

– Det går ikke i længden. Det kan de fleste regne ud, siger Hans Kr. Skibby.

Michael Nedersøe (DF), som kørte som eksportchauffør så sent som i sommers, får før hver tur besked om ikke at tanke i Danmark. Han ville da hellere lægge afgiften i den danske statskasse end i Norge Tyskland eller Sverige, og det kræver sænkning af afgiften for at undgå grænsehandel.

Hjemlige vognmænd køres bagud
De lavere dieselpriser i Tyskland og Sverige kommer til at få en betydning for den danske konkurrenceevne, skriver DTL/Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard i en pressemeddelelse.

Vognmændene kommer til at overvælte omkostningerne på den danske forbruger, mens de skal konkurrere med udenlandske transportvirksomheder, der driver deres forretninger på grænsevilkår, fastslår Erik Østergaard.

Energi på topmøde
Energipriser og energiforsyning fyldte en del på EU-topmødet den 15.-16. oktober, der både kom olie- og gassektoren til undsætning bl.a. med effektivisering af raffinaderierne og understregede grøn omstilling som det afgørende svar.

I diskussionen om stigende energipriser er hensynet til borgerne og erhvervslivet det, der mest optager alle lande, oplyste statsminister Mette Frederiksen (S), da hun senere tirsdag aflagde rapport i europaudvalget om EU-topmødet.

Fra dansk side vil man gerne finde en balance i at gøre mere for at dæmpe nogle af energiprisstigningerne, der skyldes krigene i Ukraine og i særdeleshed Mellemøsten.

– Mange af os vil gerne gøre mere for at passe på vore befolkninger i denne svære situation, og det skal vi gøre på en måde, så vi ikke sætter vores langsigtede mål om uafhængighed over styr. Hvis vi kunne producere al energi selv i Europa, ville vi have et mindre pres end det vi oplever nu, sagde Mette Frederiksen.

Danmark mindre udsat
– Europa går baglæns i forhold til den grønne profil og de grønne ambitioner af forskellige årsager, men nok primært drevet købekraftproblemstillingen, svarede Mette Frederiksen på et spørgsmål fra EU-ordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF).

– Jeg har kæmpe sympati for ønsket om, at vi gør hvad vi kan på den korte bane. Vi bliver så også nødt til at holde fast i, at et af de lande, der trods alt mærker dette mindre, er os i Danmark, fordi vi har mere af vores egen energi, fortsatte Mette Frederiksen.

Hun ser fjernvarme som eksempel på danske kollektive energiløsninger, der letter det pres, som mange lande er underkastet.

Vismænd: Rør ikke fossilafgifter
Skatteministerens reaktion på stigende brændstofpriser lyder som et ekko af vismandsrapporten samme dag.

Vismændene fraråder midlertidige lempelser af brændstofafgifter. I stedet anbefales målrettet støtte til hårdt ramte husholdninger, der har begrænset mulighed for at skære ned på forbruget af brændstof.

Uroen på energimarkedet kan også ramme dansk økonomi, og det kan koste en halv procentpoint på væksten næste år, beregner De Økonomiske Råds sekretariat i vismandsrapporten tirsdag.

Det ændrer dog ikke overvismand Jakob Roland Munchs status om, at ”det går godt” for dansk økonomi, der har et ”stærkt udgangspunkt til at modstå stigende energipriser som følge af krigen i Iran.”

Strømproducenter fraråder direkte prishjælp
Energiproducentbrancheforeningen Green Power Denmark (2022-fusionen af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft) kan tilføjes skatteministerens liste over ligesindede.

Hold fingrene væk fra nogle af de indgreb, man har set i andre lande, lød budskabet fra chefkonsulent Kristian Rune Poulsen og politisk direktør Thomas Aarestrup Jepsen fra GPD, da opsøgte energiudvalget onsdag 21. oktober for at fortælle om elpriser.

Håndtering af høje energipriser skal ikke ske ved at gå ind i elmarkedet med prisstøtte.
Man skal yde støtten til ramte for høje energipriser på anden vis og i øvrigt accelerere udbygningen med vedvarende energi.

Sandsynligheden for endnu en time med billig el øges, hver gang en ny vindmølle tilkobles elnettet, tilføjer de.

Fagpressebureauet: Frygter I, at det politiske system skal blive overvæltet af franske, tyske og svenske strømninger, at man griber ind i prisdannelsen til skade for VE-udbygningen?

– Vi er ikke nervøse på den måde. Vi har fornuftige og grundige politiske diskussioner i Danmark modsat mange andre lande. Vi har også på mange måder gjort det rigtigt. Vi har fået mere og mere havvind og landvind og rigtig mange solceller, der giver os en position i Europa. Trods tørke i Norge ligger vi flot i forhold til lave elpriser i Danmark, svarer Thomas Aarestrup Jepsen.

– Når man forsøger at finde en løsning, skal man være obs! på, at man hurtigt kan komme til at gribe til en værktøjskasse, der i virkeligheden handler om at sænke prisen på noget, som der er mangel på. Det er ikke den rigtige løsning. Den rigtige løsning er at få mere af det, der give billige priser, lyder pointen.

Det skal forstås som en påmindelse om, at i en periode med stigende elforbrug er det vigtigt at følge med og få den vedvarende energi, der skal give lave elpriser i fremtiden.

Forespørgsel
Danmarksdemokraterne har bestilt en folketingsdebat med statsminister Mette Frederiksen og skatteminister Jakob Engel-Schmidt om de stigende priser på benzin og diesel, som endnu ikke er lagt ind i Folketingets mødekalender.

Forespørgslen lyder: “Hvad kan regeringen oplyse om de stigende priser på benzin og diesel, og hvad agter regeringen konkret at gøre for at begrænse de økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder, og vil regeringen herunder oplyse, om den er enig med Danmarksdemokraterne i at sænke afgifterne?”

Svaret på den forespørgsel afhænger af, om Hormuzstrædet åbnes for olietankskibe. (Dj/221026)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.