Færøerne skal opgive konfrontationer og normalisere forholdet til EU, siger Edmund Joensen

Af Claus Djørup
Efterhånden er Færøerne det eneste land i Europa uden et fast arrangement eller tilknytning til EU, beklager Sambandspartiets folketingsmedlem, Edmund Joensen. Han opfordrer færingerne til at gøre op med de myter, der fastholder Færøernes 40-årige isolation.

– Jo mere Færøerne er fodslæbende og nægter at indtage sin naturlige plads mellem andre europæiske lande, desto vanskeligere bliver det at fastholde og udvikle øernes adgang til et marked, hvor mere end 500 millioner forbrugere er aftagere af færøske produkter, formaner Edmund Joensen.

Han opfordrer til at droppe konfrontationspolitikken, hvor det senest lykkedes den færøske regering under ledelse af Sambandspartiets Kaj Leo Johannesen at stå uden for en fiskeriaftale om sild med EU, Norge og Island. Selv Island kritiserer, at Færøerne efterfølgende egenhændigt tredoblede den færøske kvote.

ISLANDS EU-MEDLEMSKAB VIL PRESSE FÆRØERNE
– Jo mere Færøerne fastholder og eskalerer en konflikt med sine naboer om eftertragtede rettigheder til fiskeri, desto vanskeligere bliver det at normalisere forholdet til lande, vi fremover skal indgå vigtige aftaler med, erklærer Edmund Joensen.

Færingerne stemte nej til EF i 1972, og efter 40 år er tiden inde til at genoverveje forholdet til EU, mener han.

– Island forsøger at komme med ind i den dynamiske europæiske integrationsproces. Det er ikke usandsynligt, at forhandlingerne om islandsk EU-medlemskab tilendebringes i år. Hvis Island opnår EU-medlemskab, sættes Færøerne under et voldsomt pres. F.eks. vil islandske virksomheder opnå betydelige konkurrencefordele på det europæiske marked, siger han.

FOLKETINGSMEDLEMMER STÅR ALENE
Den færøske EU-debat føres stort set kun af øernes to folketingsmedlemmer. Den anden er socialdemokraten Sjúrður Skaale, som udgav debathæftet ”Ja til Evropa” midt i marts.

De har ikke lydhørhed hos deres partifæller, og republikaneren Høgni Hoydal har svaret igen med en nordvestatlantisk union bestående af Grønland, Island, Norge og Færøerne samt eventuelt Skotland.

Begge MF’ere har opgivet et EFTA-medlemskab. De er også aktive omkring Færøernes placering i det europæiske banktilsyn og indskydergarantiordning, som er afgørende for de færøske banker.

ÅLANDSMODELLEN
Trods store uenigheder om vejen til EU tager begge MF’ere udgangspunkt i Ålandsøernes undtagelser i forbindelse med Finlands indtræden i EU. Det interessante er ikke så meget undtagelsernes indhold som EU’s smidighed, hvis Færøerne søger en tættere tilknytning og eventuelt medlemskab.

– Det er nærliggende, at også Færøerne vil kunne opnå en permanent undtagelse, hvor færøske myndigheder f.eks. har fuldstændig kompetence, når det gælder fiskeri og forvaltning af ressourcerne i færøsk territorialfarvand, idet dette har vital betydning for den færøske økonomi, mener Edmund Joensen.

– På den anden side kan man næppe forvente permanente undtagelser uden indrømmelser. Færøerne må yde noget til gengæld. Prisen for en særlig aftale om Færøerne kan være, at samarbejdet inden for fiskerierhvervet med EU bliver udvidet, stadig med Færøerne i førersædet. Muligvis også et intensiveret samarbejde inden for olieudvinding, hvis og når der stødes på olie i den færøske undergrund. Eller noget helt tredje.

– Vi ved det ikke, før Færøerne går i dialog og forhandling med EU-kommissionen, slutter Edmund Joensen. (Dj/160413)