Færøforfatning tillempet grundloven

Det færøske udkast til forfatning overholder grundloven, vælger Justits-ministeriet at vurdere.

Underdrejet regeringssvar om færøsk forfatningsudkast

Af Claus Djørup
Forslaget til en færøsk forfatning Stjórnarskipan Føroya passerer kronjuristernes nåleøje, om end det sker på visse forudsætninger.

Det fremgår af Justitsministeriets vurdering og et høringsbrev fra statsminister Lars Løkke Rasmussen til lagmand Aksel V. Johannesen.

Grundloven, hjemmestyreloven og overtagelsesloven står uantastet i det aktuelle forslag i modsætning til forslaget fra 2010, vurderer regeringen. I givet fald vil stjórnarskipan ifølge kronjuristerne være uden retsvirkning, hvis denne retlige rangorden ikke respektere .

Sådan læser kronjuristerne i hvert fald to ændringer, der fastslår, at stjórnarskipan ikke sætter eksisterende forfatningsretlige overenskomster og internationale aftaler ud af spil.

Selvstændighed kræver folketingets samtykke
Formuleringen om selvstændighed læser regeringen i København som en henvisning til grundlovens § 19 om, at rigets område hverken kan indskrænkes eller forøges uden folketingets samtykke.

Færøerne kan dog godt iværksætte en proces mod selvstændighed uden at overtræde § 19.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tilføjer en politisk bemærkning om, at „regeringen naturligvis vil respektere, hvis det færøske folk på et tidspunkt måtte ønske, at Færøernes oprettes som en selvstændig stat.

Han kritiserer forslaget for hverken at omtale relationerne mellem Danmark og Færøerne eller afspejle, at Færøerne i dag er en del af rigsfællesskabet med Danmark og Grønland.

Ufuldstændige rettigheder
Menneskerettighedsbestemmelserne i stjórnarskipan svarer ikke til grundlovens ditto, påpeger Justitsministeriet i sit notat.

Det drejer sig bl.a. om personlig frihed, fængsling, forsamlingsfrihed og domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser.

Færøsk fortolkningsstrid om statsministerens fortolkning

- Færøerne er nu indenfor rammerne af grundloven, konstaterer lagmand Aksel V. Johannesen (S), som kalder stjórnarskipan for et identitetsdokument.

- Vores identitet skal ikke være det, som vi er uenige om, men det vi er enige om, erklærer lagmanden.

Imidlertid bliver det svært at få oppositionen om bord. Sambandspartiets formand, Bárður Nielsen, mener, at Justitsministeriet ikke blåstempler landsstyrets forslag.

Den danske regering er lige så kritisk som i 2010, siger Bárður Nielsen til Kringvarp.

Han fortolker svaret således, at det nærmest kun er gældende, hvis Færøerne bliver selvstændigt. Desuden sår Justitsministeriet tvivl om præamblen.

Folkeafstemning 25. april
Forslaget til stjórnarskipan sendes til folkeafstemning den 25. april 2018.

Forfatningsforslaget er et kompromis mellem de tre landsstyrepartier, Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne, løsrivelsespartiet Tjóðveldi/Republikanerne og det lille Fremsøkn. (Dj/260817)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.