Danske betjente udelukkes fra Europols app

Efterspil om ja-partiers bekymring for svækket politisamarbejde

Af Claus Djørup
Hvor mange danske politibetjente kunne have fået direkte adgang til Europols kommende app-database, hvis det var blevet et ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015?

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) hverken kunne eller ville skønne over omfanget, da han på foranledning af EU-ordfører Søren Bo Søndergaards (EL) var i samråd i rets- og europaudvalgene tirsdag 22. august om forståelsen af udtrykket ”den enkelte betjent”.

Efter alle ni partiers aftale 12. december 2016 om politisamarbejdet Europol ærgrede flere ja-politikere som partiformand Mette Frederiksen (S) og Søren Pape Poulsen sig over, at aftalen ville være forældet, når ”den enkelte betjent” i europollandene får adgang til at søge direkte i andre landes databaser via deres mobiltelefon.

”Absurd forkert påstand”
Det kan forstås som alle betjente på gaden, men det dementeres af Europol, som taler om ”udvalgte politifolk”, der ”arbejder med alvorlig, organiseret kriminalitet og terror”, konstaterer Søren Bo Søndergaard.

Han kritiserer ja-politikere for at sprede en ”absurd forkert påstand” for at underminere værdien af Danmarks mellemstatslige aftale om tilknytning til Europol, dvs. der blev tegnet et unødigt dramatisk katastrofebillede fra ja-siden.

Uklar formulering
Der er tale om en misforståelse og uklar kommunikation, medgiver Søren Pape Poulsen, som konkurrerer med nej-siden om at udtrykke glæde over europolaftalen.

”Den enkelte betjent” skal ifølge justitsministeren ikke forstås som alle 10.000 betjente i Danmark eller samtlige betjente i EU, men skal forstås som de relevante betjente, som det enkelte lands politi giver adgang til det kommende søgesystem QUEST.

Søren Pape Poulsen kan ikke give et tal for antal eller hvem, der kunne have fået adgang herhjemme eller får adgang i de andre lande til QUEST. Det er tilsvarende svært for justitsministeren at definere, hvem der ikke er frontlinepersonel. Det afhænger af funktionen.

- Det er det enkelte lands politi, der skulle vurdere for hvilke betjente, dette vil være relevant. Da vi (Danmark, red.) ikke får muligheden, har vi heller ikke lavet den vurdering. Jeg skal ikke på vegne af rigspolitiet vurdere for hvem, man synes dette er relevant, siger Søren Pape Poulsen.

QUEST klar i efteråret
Europol er ved at lægge sidste hånd på et system kaldet QUEST (Querying Europol Systems), der gør det muligt for medlemslandenes såkaldt frontlinepersonel at søge i nationale systemer og dele af Europols system EIS (Europol Information System) i en samlet søgning på en app.

Det operationelle system er klar omkring 1. oktober og er underkastet logningskontrol.

Dansk politi stilles ringere end deres europæiske kollegaer allerede til oktober, siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V): – Tak for ingenting til modstanderpartierne.

Danmark er storbruger
Danmark bruger EIS ekstraordinært meget kører daglige indrapporteringer gennem EIS og er dermed lagt mere fremme i skoen end de øvrige medlemslande i proaktiv anvendelse, pointerede rets- og EU-ordfører Zenia Stampe (R): – Det kunne være en moderne grænsekontrol at tjekke udenlandske nummerplader (nummerpladefotografering, red.) frem for at vinke nede ved grænsen.

Retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) opfordrede regering og politi til at overveje karakter og omfang af personfølsomme oplysninger, der lægges ind i Europols database, som tusindvis betjente bl.a. i Østeuropa kan anvende og misbruge.

Utilbørlig korrektur

Søren Bo Søndergaard greb Justitsministeriet i dokumentfusk, hvilket udløste en beklagelse fra Søren Pape Poulsen. Udtrykket ”på gangen” er omskrevet til det korrekte ”på gaden” i et citat fra det originale forhandlingsdokumentet. (Dj/230817)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.