EU-kommissionens forslag om kønskvoter i bestyrelser fejes af bordet af ikke-regeringspartierne, mens regeringen støtter fremsættelsen af retskommissær Viviane Redings forslag til ”direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer”.
Af Claus Djørup
Det strider mod nærhedsprincippet, erklærer EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL) på linie med de fire borgerlige oppositionspartier.
Kirke-, nordens- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) mener derimod, at ”målet om ligelig kønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser efter kommissionens opfattelse bedre kan opnås ved regulering på EU-plan” bl.a. fordi ”landene endnu ikke selvstændigt har formået at opnå en ligelig kønsfordeling i børsnoterede virksomheders bestyrelser”.
På europaudvalgets dagsorden 14. december
Den vurdering af subsidiaritetsprincippet er modsat regeringens egen vurdering i sit høringssvar til EU-kommissionen i september, anfører EU- og ligestillingsordfører Pia Adelsteen (DF). Dengang skrev Manu Sareen nemlig, at den danske model (frivillighed) vil medføre flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
– Der står i nærhedsprincippet, at formålet med et forslag må ikke i tilstrækkelig grad kunne opfyldes ved at medlemslandene selv lovgiver. Derfor er det underligt, at regeringen ikke mener, at nærhedsprincippet ikke er overtrådt, for det kan udledes af høringssvaret, pointerer Pia Adelsteen.
Europaudvalget diskuterer fredag 14. december den videre behandling af forslaget. Som optakt fik europa- og ligestillingsudvalgene torsdag 13. december en teknisk gennemgang ved en embedsmand fra EU-kommissionen, som nærmest systematisk fortalte sig ved at sige ’kvote’ i stedet for ’målsætning’. Det gjorde ikke Venstrefolkene mildere stemt.
Enhedslisten: Dansk model er la la
Nikolaj Villumsen er såmænd tilhænger af kønskvoter for bestyrelsesmedlemmer og ledelser, men de to lovforslag fra ligestillings- og erhvervsministrene (L2 og L17) er uden en obligatorisk kvote. Enhedslisten støtter dog de to lovforslag, mens de borgerlige partier stemmer nej.
– Inden valget var vi enige med S, SF og R om at gøre noget ved det. Derfor er det skuffende, at de ikke har indført en lov sammen med os i Danmark. Nu bliver det en la la-lov, men det er ikke nødvendigt, at EU lovgiver på dette område, siger Nikolaj Villumsen inden trediebehandlingerne fredag 14. december af de to lovforslag.
– Der er intet til hinder for, at landene kan vedtage politikker på området, og derfor er det i strid med nærhedsprincippet. Vi opfordrer regeringen og andre EU-lande til at indføre det for at fremme en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser, slutter Nikolaj Villumsen.
Regeringen vil arbejde for tydeligere direktiv
De tre regeringspartier siger som sagt god for, at EU-kommissionen fremsætter direktivforslaget. Ikke desto mindre erklærer de sig imod kvoter for kønsfordelingen i bestyrelser, fremgår det af ligestillingsudvalgets indstilling til europaudvalget.
S, R og SF er bl.a. skeptiske over for en række uklarheder i Viviane Redings forslag. Det gælder ikke mindst, om det bindende er metoden for at opnå målsætningen på 40 procent af det underrepræsenterede køn eller selve målsætningen på 40 procent.
– Regeringen vil arbejde for, at direktivet i den grad bliver tydeliggjort, så der overhovedet ikke kan være nogen tvivl om, at det ikke drejer sig om kvoter, og det er vi i fuld gang med, sagde Manu Sareen ved andenbehandlingen af sit lovforslag den 13. december.
Gult kort til EU-kommissionen
En trediedel af medlemslandenes parlamenter kan give EU-kommissionen et såkaldt gult kort. Den danske armvridning om det nærhedslegitime i kommissionens forslag handler også om muligheden for at tromme et tilstrækkeligt antal parlamenter sammen til en revolte mod Viviane Reding.
Ligestillings- og europaudvalgene har et åbent samråd med Manu Sareen om sagen den 9. januar kl. 8.30 på foranledning af ligestillingsordfører Fatma Øktem (V). (Dj/131212)