EU-partier alene om bankmandat

Margrethe Vestager: Realkredittens bidrag til afviklingsfond skal give fordele. Foto: Fagpressen.eu

Boligejere pålægges kontingent til bankernes nødfond, hvis Danmark ellers vælger at gå med i bank-unionen

Af Claus Djørup
De danske real-kreditforeninger kommer efter alt at dømme til at bidrage til den fælles fond til bankredninger på i alt 55 milliarder euro (410 mia. kr.).

- Hvis realkreditten skal indbetale til en afviklingsfond, vil det afspejles i fordele – garantistillelse og likviditet – hvis det kommer dertil, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

De guldrandede realkreditobligationer bliver altså endnu mere sikre, hvilket kan afspejles i en højere rating end ellers og dermed kompenserende højere kurs/lavere rente.

Imidlertid vides ikke, hvordan realkredittens bidrag skal beregnes, da der ikke er tale om indlån som i banker.

Regeringen kan kun love at arbejde for, at der tages hensyn til det unikke danske realkreditsystem i forbindelse med en krisehåndtering og afviklingsfondens krav til kapital- og gældsinstrumenter.

”I forhold til realkreditinstitutterne vil regeringen endvidere arbejde for, at bidrag fra realkreditinstitutterne til den fælles afviklingsfond står i passende forhold til institutternes risikoprofil,” hedder det i politikernotatet.

BANKFINANSIERET REDNINGSFOND
De politiske forhandlinger i Bryssel om bankunionens afviklingsmekanisme handler om opbygning af sektorfinansieret fond på 55 milliarder euro (410 mia. kr.), der svarer til én procent af dækkede indskud.

Regeringen må nøjes med de fem EU-aftalepartiers støtte til det såkaldte andet led i bankunionen (den fælles afviklingsmekanisme), mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance sagde nej i europaudvalgets lukkede møde fredag 8. november.

- Det er afgørende fra dansk side, at afviklingsfonden er en sektorfinansieret fond. Vi har gode erfaringer med, at sektoren selv og ikke skatteyderne står for regningen for oprydning, siger Margrethe Vestager.

STATSFOND BAG AFVIKLINGSFOND
Denne redningsfond er såmænd kun et mindre element i den samlede undsætningsmekanisme, der måske udbygges med en bagstopper i form af offentlige lånegarantier kaldet ’backstop’, der skal aktiveres, hvis afviklingsfondens midler er utilstrækkelige.

- Overvejelsen om ’backstop’ er ikke en del af direktivet, men en sideløbende diskussion om, hvad man gør hvis afviklingsfonden ikke har penge nok. Skal det være muligt at få en garanti af en offentlig fond til at låne i markedet, eller skal man kunne låne direkte? spørgesvarer Margrethe Vestager.

Nikolaj Villumsen: Banker betaler skræmmende lidt til afviklingsfonden. Foto: Fagpressen.eu

ENHEDSLISTEN: SKRÆMMENDE LILLE REDNINGSFOND
EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL) frygter, at skatteborgerne skal betale regningen for fremtidige bankkrak i det øvrige EU, når en meget lille, fælles afviklingsfond træder i stedet for nationale afviklingsfonde.

Bagstoppermekanismen og dermed skatteborgernes penge og måske også de nationale budgetter kommer til at betale regningen ved fremtidige krak, mener han.

- Argumentationen for en skræmmende lille fond er, at reglerne er blevet gode nok. Jeg frygter bare, at reglerne er langtfra gode nok. Belært af krisen bør vi forberede os på det værst tænkelige scenarie, så skatteborgerne ikke skal betale regningen endnu engang, siger Nikolaj Villumsen.

- Det kan blive rigtig dyrt for Danmark at gå med i en afviklingsfond. Man er gået den forkerte vej med bankpakkerne. Man burde i stedet opdele disse spekulative mastodonter i den finansielle sektor, slutter Nikolaj Villumsen.

BANKUNION PÅ TO SNARERE END TRE BEN – INDSKYDERGARANTI HÆNGER
Bankunionens tre komponenter er fælles finanstilsyn, fælles afviklingsmekanisme og fælles indskydergaranti. Den sidste haster det åbenbart mindst med.

- Der er ikke taget aktiv stilling til, om en fælles indskydergaranti skal være en del af bankunionen eller ej, siger Margrethe Vestager efter mødet.

Hovedfokus er på fælles finanstilsyn, der er under konkret opbygning, og fælles afviklingsmekanisme, som forhandles under et kontant tidspres, oplyser Margrethe Vestager.

Det rejser spørgsmål om, hvorvidt Danmark skal tage stilling til deltagelse i bankunionen alene på grundlag af de to første led.

- Vi forhandler med den målsætning, at vi reelt skal kunne tage stilling til det, dvs. at der ikke er noget i mekanismen der på forhånd udelukker, at Danmark kan være med, og partierne kan så reelt tage stilling til de politisk-økonomiske ved at deltage i tilsyn og afvikling, siger Margrethe Vestager.

EU-JULETOPMØDE
Afviklingsinstansen skal etableres som et EU-agentur per 1. januar 2015 og indfases over 10 år, hvis der ellers opnås enighed på EU-topmødet 19.-20. december.

Bankunionen er åben for ikke ØMU-lande. Danmark vil først beslutte sig for deltagelse, når den endelige udformning kendes. Deltagelse skal i givet fald gælde både finanstilsynet og afviklingsmekanismen, som sagerne står p.t.

Afstemningsreglerne er blandt de danske kernepunkter. Bankunionen er i sin grundstruktur tænkt som en ØMU-udbygning, men Danmark sidder ikke i ØMU-organerne, så der skal findes ligeværdige vilkår mellem euro- og ikke-eurolande. (Dj/101113)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets depecher er redaktionelt materiale og må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.