Dansk politi og dommere skal stadig være suveræne også i sager om EU-svindel, mener regeringen. Foto: Fagpressen.eu

Af Claus Djørup
EU-kommissionen accepterer modtagelsen af et såkaldt gult kort angående EU-kommissionens forslag om en anklagemyndighed. Det fremgår af en bekræftelse fra EU-kommissionens generalsekretariat til folketingsformand Mogens Lykketoft (S).

Kommissionen vil tage det pågældende forslag op til fornyet overvejelse og beslutte, om det skal opretholdes, ændres eller trækkes tilbage, meddeler direktør Jordi Ayet Puigarneu.

Der er ifølge kommissionen 18 stemmer fra i alt 14 nationale parlamentskamre bag indsigelserne, hvilket er mere end det krævede minimum. Hvert land har to stemmer. I flere lande har kun det ene kammer udtalt sig mod forordningsforslaget.
Folketingets EU-sekretariat kommer frem til 19 stemmer af i alt 56 mulige. Forskellen ligger sandsynligvis i Slovenien, hvor der findes et slags andetkammer – et korporativt nationalråd – bestående af diverse udpegede samfundsrepræsentanter, som EU-kommissionen betragter stemmeberettiget, selv om landets folkevalgte forsamling siger det modsatte. På Wikipedia beskrives det slovenske system som ufuldstændigt tokammersystem.

Det gule kort har kun konsultative konsekvenser, som det indirekte fremgår af EU-kommissionens brev. EU-kommissionen skal genoverveje sit forslag og forventes i givet fald begrunde, hvis forslaget opretholdes uændret. Dette instrument blev indført i Lissabontraktaten som en mulighed for nationale parlamenter at deltage i kontrollen af nærhedsprincippet.

Parlamenternes begrundede udtalelser er ikke enslydende. Flere peger på, at forslaget er alt for vidtgående, oplyser EU-oplysningen.

DANMARK IMOD OVERNATIONAL EU-ANKLAGEMYNDIGHED
Danmark er skeptisk over for oprettelsen af en europæisk myndighed, fastslog justitsminister Morten Bødskov (S), da han fremlagde forslaget i europaudvalget fredag 4. oktober 2013. Han blev ikke modsagt, tværtimod.

Alligevel har folketinget ikke udtalt sig om anklagemyndighedsforslaget. Det skyldes den danske egenforståelse af retsforbeholdet.

Den europæiske anklagemyndighed står i Lissabontraktaten og har været på vej siden en grønbog i 2002, men Danmark deltager ikke i vedtagelsen og er heller ikke bundet af forordningen takket retsforbeholdet.

– Hvis forslaget ikke var omfattet af vores retsforbehold, ville det f.eks. betyde, at det var den europæiske anklagemyndighed og ikke den danske, der ville skulle stå for danske straffesager om svig med EU-midler, sagde Morten Bødskov, da han fremlagde forslaget.

DANSK POLITI OG DOMSTOLE OVERTRUMFES
– Det ville også være den europæiske anklagemyndighed, der ville kunne pålægge danske myndigheder at foretage efterforskningsskridt eller anmode danske domstole om f.eks. at give tilladelse til ransagninger, uanset om den danske anklagemyndighed er enig heri, fortsatte justitsministeren.

”Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det danske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater,” hedder det i Justitsministeriets notat til europaudvalget.

I dag samarbejder og koordinerer EU-landene via politiorganet Europol og statsadvokatorganet Eurojust.

Den danske anklagemyndighed varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet, pointerer regeringen. Den konkluderer, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed ikke vil sikre en mere effektiv beskyttelse af unionens finansielle interesser.

Noget tilsvarende om end stærkere formuleret lyder i Sverige, som i øvrigt ifølge en hollandsk oversigt er det land, som hyppigst påberåber sig nærhedsprincippet. Riksdagen anfører, at det vil få store konsekvenser for svensk lovgivning og svenske myndigheders arbejde, hvis en europæisk anklagemyndighed får enekompetence til at føre sager om svig med EU-midler ved de nationale domstole, skriver Europaportalen.se.

Flere parlamenter mener, at kommissionen ikke i tilstrækkelig grad har argumenteret for, at en europæisk anklagemyndighed kan løse opgaven med at bekæmpe svig med EU-midler bedre end de nationale myndigheder.

GULT KORT FRA MINDST OTTE LANDE
De 19 stemmer kommer fra 14 kamre fordelt på 11 lande, hvoraf otte lande omfatter hele parlamentet og ikke kun et kammer, fremgår det af EU-sekretariats optælling. En fjerdedel af de samlede stemmer er tilstrækkelig til at udløse et gult kort i denne type sager.

Etkammerlande:
• Riksdagen, Sverige (2 stemmer)
• Slovenski parlament, Slovenien (2 stemmer)
• Országgyűlés, Ungarn (2 stemmer).
• Βουλή των Αντιπροσώπων (Vouli ton Antiprosopron), Cypern. (2 stemmer)
• Parlament ta’ Malta, Malta (2 stemmer)

Begge kamre i tokammerlande:
• House of Lords, Storbritannien
• House of Commons, Storbritannien
• Eerste Kamer, Holland
• Tweede Kamer, Holland
• Seanad Éireann, Irland
• Dáil Éireann, Irland

Et kammer i tokammerlande:
• Sénat, Frankrig
• Senát Parlamentu České republiky, Tjekkiet
• Camera Deputaţilor, Rumænien

BEGRÆNSNING AF KONFLIKTRET FJERNET EFTER GULT KORT
Et gule kort tvinger kun EU-kommissionen til at genoverveje forslaget, og den kunne måske ræsonnere, at de resterende lande er for forslaget om en EU-anklager.

De umiddelbare konsekvenser ville være større, hvis der var tale om et såkaldt orange kort, der kræver halvdelen af de nationale parlamenters opbakning. I det tilfælde kan forslaget stoppes af et flertal i ministerrådet eller EU-parlamentet.

Det er det gule kort nummer to. Det første blev udløst af udstationeringsdirektivforslagets indgriben i konfliktretten, som EU-kommissionen opgav. (Dj/051113/131113)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets depecher er redaktionelt materiale og må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.