Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har sat sig en pædagogisk opgave med at forklare alt og alle i EU-systemet, at den private bruttogæld ikke er et problem, eftersom den modsvares af aktiver i mursten og pensionsopsparinger.
VESTAGER: EU TAGER FEJL OM DANSKE HUSEJERE OG FINANSPOLITIKKENS STYRKE
Af Claus Djørup
Konkurrenceevne og den private gæld og er fremhævet som problemfelter i EU-kommissionen vurdering af dansk økonomi, der er foretaget i det såkaldte ’scoreboard’ om mulige nationaløkonomiske trusler – makroøkonomiske ubalancer – som led i det såkaldte europæiske semester, der handler om opsyn med hovedtallene i næste års finanslov.
Regeringen er enig i det første og desto mere uenig i det andet, som i virkeligheden drejer sig om det danske realkreditsystems soliditet.
Danske husejere og husholdninger er velpolstrede
– Vi driver nærmest folkeoplysning om realkredit. Det er vigtigt, at kommissionen og EU-parlamentet ved, at dansk realkredit er det mest stresstestede boligfinansieringssystem i verden – et velfungerende gammelt boligfinansieringssystem, sagde Margrethe Vestager i europaudvalget fredag 8. februar forud for økonomi- og finansministerrådsmødet i Bryssel 12. februar.
– Vi mener ikke, at den private bruttogæld udgør en risiko for vor finansielle stabilitet, for bruttogælden modsvares af aktiver – de meget store formuer i form af boliger, finansiel opsparing og pensionsopsparing. Danmark har også taget en del af tilpasningen i den private gældsætning, som steg væsentligt inden krisen. Vi ser et helt andet opsparingsmønster i dag, fortsatte Margrethe Vestager.
EU-kommissionen undervurderer fiskal holdbarhed
Scoreboard-processen inddrager i denne omgang 14 EU-lande med mulige ubalancer målt på 11 indikatorer. For Danmarks vedkommende peger kommissionen på konkurrenceevnen og den private bruttogæld som mulige ubalancer. Kommissionen bemærker at der er sket forbedringer på begge områder, noterer Margrethe Vestager.
– Danmark har en udfordring angående konkurrenceevnen og har en ambition om at styrke produktiviteten, som i hvert fald på kort sigt vil være en fordel for konkurrenceevnen, erklærer Margrethe Vestager.
En anden rapport om den finanspolitiske holdbarhed i 2012 viser, at på langt sigt bør EU-landene stramme de offentlige finanser med gennemsnitlig 2,6 procent af bnp – og Danmark ligger præcis på gennemsnittet.
Der er tale om forværring på 2,8 procentpoint siden 2009. Imidlertid skyldes en stor del ændringer af udgangspunkt og ændret datagrundlag. Holdbarhedsgabet ville være 0,7 med 2011 som udgangspunkt, dvs. et krav om langsigtet 0,7 bnp-procent stramning i form af besparelser og/eller flere skatteindtægter.
Uenighed om ældeudgifter og arbejdsudbud
Danmark og kommissionen er tillige uenige om udgifter til ældrepleje og velfærdsaftalens beskæftigelsesvirkning.
– EU’s måde at beregne struktursaldoen på er ikke retvisende for Danmark. Regeringens egne vurdering er, at de offentlige finanser er holdbare på langt sigt, og det samme gør Det økonomiske Råd (vismændene, red.), fastslog Margrethe Vestager i europaudvalget.
Danmark definerer selv beregningsmetoden
– Hvem bestemmer, hvis der uenighed mellem EU-kommissionen og Danmark? På et tidspunkt kommer kommissionen med en henstilling, og så ikke smart hvis den kommer på baggrund af en beregningsmetode, som vi er uenige om, sagde Finn Sørensen (EL)
Margrethe Vestager forsikrede med hånden på rattet, at Danmark selv bestemmer beregningen af den strukturelle saldo, så der kan tages højde for særlige forhold som Nordsøolie og pensionsbeskatning.
– Det er os, der definerer den, og den er basis for vores basislov (budgetloven), svarede Margrethe Vestager. I øvrigt er det den faktiske saldo og ikke den strukturelle, som udløser en EU-henstilling.
Hun koblede budgetlovens loft på det årlige strukturelle underskud på ½ procent til ØMU-kriteriet om højst 3 bnp-procent offentlig gæld.
– Uden det første skrider man hurtigt over det næste. Vi tror ikke på, at det strukturelle underskud må være mere end en halv procent (om året, red.), for så risikerer at vi at overskride grænse på minus 3 procent. Det er det vigtigste i forhold til at være sikker på ikke at få en henstilling på et fejlagtigt grundlag, sagde Margrethe Vestager.
Finanspolitikken kører på kanten af ØMU-kant
Nikolaj Villumsen (EL) slog et slag for en mere lempelig finanspolitik, for den stramme finanspolitik i EU fører til mindre dansk eksport. Skal vi fortsætte denne cirkel af nedskæringer?
– Der er udsigt til et underskud tæt ved 3 procent, og følsomheden er ret stor. 2,8-2,9 procent er ikke en stor sikkerhedsafstand, svarede Margrethe Vestager.
– Et underskud på 3 % betyder 50 mia. kr. med slag på tasken. Det er ikke småpenge – de skal finansieres og forrentes. Vi bruger i forvejen flere penge end vi har. Vi synes, at det er på et håndterbart niveau og gælden ikke vokser så meget, at det glider os ud af hænde. Henstillingen har lagt bånd på den økonomiske politik de seneste år, for henstillingen har været afgørende for at sikre tilliden til dansk økonomi, sluttede økonomiministeren. (Dj/110213)