EU-kommissionen vægter N-fikserende efterafgrøder lavt

Venstre tilfreds med Dan Jørgensens melding om EU-miljøarealer

Af Claus Djørup
Kvælstoffikserende efterafgrøder og afgrøder såsom kløver og lucerne bør have samme vægt ved beregningen af miljøfokusarealer, så bønder ikke stilles forskelligt i Europa, fastslår fødevareminister Dan Jørgensen (S).

- Det regner vi med bliver taget til efterretning. Jeg følger sagen nøje og hvad vi kan gøre, hvis man ikke lytter til os, sagde Dan Jørgensen i europaudvalget fredag 11. april, da han havde oplæst en regeringserklæring på engelsk

Det skete på foranledning af et spørgsmål fra fødevareordfører Erling Bonnesen (V) om EU-kommissionens forhøjelse af omregningsfaktoren for en række afgrøder og foranstaltninger, der kan bruges til at leve op til kravet om fem procent miljøfokusareal.

N-fikserende afgrøder er forhøjet fra 0,3 til 0,7, men ikke N-fikserende efterafgrøder, hvilket ikke bekommer dansk landbrug vel (0,3 betyder, at 10 ha svarer til 3 ha miljøfokusareal, mens 0,7 svarer til 7 ha, hvilket kræver hhv. 33,3 ha og 14,3 ha for at få 10 ha miljøfokus).

- Jeg er tilfreds med fødevareministerens svar om, at han vil tage sig af sagen. Det duer ikke, at man andre steder i EU kan medregne en hektar til faktor 0,7 og kun 0,3 her i Danmark. Som det er nu skal danske landmænd udlægge et meget større areal end andre, siger Erling Bonnesen.

- Det handler i sidste ende om lige konkurrencevilkår for danske landmænd, og den konkrete sag handler om opfølgning af landbrugsreformens fem procent miljøfokusarealer, slutter Erling Bonnesen.

Regeringen har besluttet, at herhjemme kan landmænd anvende N-fikserende efterafgrøder, men ikke N-fikserende afgrøder.

Den danske beslutning skal dog først meddeles EU-kommissionen ved udgangen af juli, så Erling Bonnesen håber, af regeringen ændrer signal, så danske landmænd får lov at anvende N-fikserende afgrøder og ikke blot efterafgrøder.

RISIKO FOR STØRRE AREALKRAV
Det samlede landbrugsareal udgør knap 2,7 mio. ha. Landbrugsreformen pålægger landmænd, der har et dyrket areal på over 15 ha og ikke er økologiske producenter, at udlægge fem procent af deres omdriftsarealer til miljøfokusområder såsom randzoner, efterafgrøder, GLM-landskabselementer (fortidsminder og små søer), brak og lavskov som eksempelvis energipil, oplyser Fødevareministeriet.

Her advarer man kollektivt landbruget mod at pløje for mange permanente græsarealer op og omlægge dem til andre typer arealer, for så stiger omdriftsarealet.

- Dermed skal der findes øget areal til miljøfokusarealer på bedriften, meddelte Naturerhvervstyrelsen den 4. april.

Styrelsen anbefaler at vente med beslutninger om udlægning af den fem procent til efter høsten, når de endelige regler er på plads.

Regeringens vækstplanaftale for landbruget 2. april med de fire borgerlige oppositionspartier skaffer flertal for, at de målrettede efterafgrøder på 140.000 ha fra 2015 bortfalder. I stedet forhøjes det generelle krav om efterafgrøder med 60.000 ha fra 2015. (Dj/170414)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.