Danmark stemmer blank til forslag om tredjelandes ubæredygtige fiskeri

Af Claus Djørup
Danmark stemmer blank til et forslag fra EU-kommissionen, der kunne optrappe en konflikt mellem EU og Færøerne eller for den sags skyld Grønland om fiskeri.

Det handler om skærpelse af EU’s eksisterende sanktionsinstrument, der giver mulighed for sanktioner over for tredjelande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri. Kernen er en præcisering af, hvad der forstås ved ”manglende samarbejde”.

Redskabet er anvendt én gang, nemlig under silde- og makrelstriden i 2013-2014, hvor danske fiskenetproducenter blev afskåret fra at levere til færøske trawlere og danske havne ikke måtte modtage færøsk fangen fisk. Dengang støttede Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance EU-kommissionen mod Færøerne.

EU holdes væk fra kyststatsaftale
– Regeringen vil afstå fra at stemme af hensyn til rigsfællesskabet, erklærede fødevareminister Jacob Jensen (V), da han fik europaudvalgets ikke udelte opbakning til sit forhandlingsmandat fredag 15. november.

-Det er svært ikke at se forslaget som et politisk signal, idet den nuværende situation, hvor det ikke er lykkes at indgå en kyststatsaftale i Nordatlanten for sild, makrel og blåhvilling. Generelt bør en anvendelse af instrumentet over for tredjelande kun ske som en absolut sidste udvej, når alle forsøg på forhandlingsløsninger er udtømte, erklærede Jacob Jensen.

-Det er en vanskelig sag for Danmark, hvor der også er særlige hensyn at tage i forhold til rigsfællesskabet, fortsatte han.

I givet fald må handelspolitiske foranstaltninger over for samarbejdspartnere være i overensstemmelse med internationale forpligtelser herunder WTO-reglerne om fair og proportional, understregede fødevareministeren om forslaget, der skaber et link mellem handels- og fiskeripolitik..

Universelle regler må gå forud for Færøerne
Alexander Ryle (LA), Zenia Stampe (R) og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej, fordi de ønskede, at den danske regering stemmer ja frem for at tage hensyn til Færøerne. Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede også nej til mandatet.

– Jeg forstår godt, at det kan være følsomt med rigsfællesskabet, men disse regler er universelle. Det er ikke kun fordi Færøerne er i risiko at overtræde nogle regler. De gælder for alle tredjelande, så Danmark skal vel have en holdning på trods af rigsfællesskabet, mente EU-ordfører Alexander Ryle (LA).

– Det handler ikke kun om Færøerne, men om hele verden, istemte Zenia Stampe om ”ikke-mandatet”.

-Vi skal håndhæve reglerne og bruge handelsinstrumenterne til det. Der bliver Danmark bare nødt til at repræsentere det, som jeg opfatter som vores principielle holdning. Det er ærgerligt, at en del af rigsfællesskabet er uenig, men det kan ikke holde os tilbage fra at håndhæve den praksis, som handler om ikke kun Færøerne, men alle mulige andre lande, sagde Zenia Stampe.

– Jeg støtter, at vi er mere restriktive i forhold til bæredygtighed. Fra dansk side sklulle vi være mere progressive både eksternt og internt, begrundede løsgænger Theresa Scavenius sin afvisning af mandatet.

Fiskeriaftale med Grønland for 2025 klar til vedtagelse
EU’s nye fiskeriprotokol med Grønland, der fastlægger regler og mængder for EU-fartøjers fangst, ventes vedtaget i nær fremtid, så fiskeriet kan påbegyndes eller undgå afbrydelse den 1. januar 2025.

Det drejer sig om gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri med det grønlandske landsstyre og den danske regering.

EU’s finansielle godtgørelse til Grønland vil årligt beløbe sig til 17,3 mio. euro (ca. 129 mio. kr.). Samtidig er der forudset en gradvis stigende betaling fra rederne.

Der er overordnet tale om en reduktion af EU’s fiskerimuligheder i forhold til den nuværende protokol, hvilket skyldes den biologiske situation for vigtige bestande, hedder det i Fødevareministeriets politikernotat.

Bytter kvoter
EU har fortsat adgang til at fiske torsk, rødfisk, hellefisk, rejer, lodde og skolæst samt bifangst.

Danmark har i praksis hele rejekvoten til rådighed, da Frankrig overfører sin kvote til Danmark. Danmark har 85 pct. af EU’s loddekvote. Andre medlemsstater med fiskeriinteresser i aftalen er bl.a. Tyskland, Sverige og Frankrig.

Estland, Litauen og Polen udviser ligeledes stor interesse i aftalen som følge af mulighederne for at fiske kvoter, der ikke er fuldt udnyttede af de kvoteholdende medlemsstater

EU anvender traditionelt en del af kvoterne fra Grønland i sin bilaterale aftale med Norge om udveksling af fiskerimuligheder.

Mandat til nære farvande
Fødevareminister Jacob Jensen fik tillige europaudvalgets opbakning fredag 15. november til de altid vanskelige forhandlinger om næste års fiskekvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, som involverer Norge og Storbritannien.

Et mindretal bestående af SF, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej til dette mandat. (Dj/201124)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.