Andreas Mogensen: Dansk rumfartsindustri fortjener hurtigere forhøjelse af bidrag til ESA

Af Claus Djørup
Astronaut Andreas Mogensen lagde stjernestøv til præsentationen af regeringens strategi for rumforskning og -innovation, hvor forskningsminister Christina Egelund (M) og erhvervsminister Morten Bødskov (S) øger den samlede indsats med en halv gang over de næste 10 år.

Den samlede skattefinansierede rumforskning, ruminnovation og rumteknologi øges fra 522 mio. kr. i 2025 til 771 mio. kr. i 2035.

Der etableres et nationalt rumforskningsprogram 2025-2031 på samlet 360 mio. kr., og Danmarks årlige bidrag til europæisk rumforskning via ESA (European Space Agency) mere end fordobles fra 280 mio. til 580 mio. kr. om året.

Fordoblingen er til et passende niveau ifølge den danske ESA-astronaut, men gået på klingen så han gerne fordoblingen ske over et par år i stedet for 10 år.

I ESA får landene sine bidrag retur i form af kontrakter, og det kunne begrænse Danmark, som kan være med på højeste niveau.

-Dansk rumfartsindustris potentiale er meget stort. Vi kunne godt spille en større rolle også i ESA-regi. Danske forskere og virksomheder inviteres med på nogle af de største NASA-missioner, for vi kan levere noget af det bedste teknologi, fastslår Andreas Mogensen efter strategilanceringen i Tycho Brahe Planetarium mandag 18. november.

Forventer større EU-budget
– Det er så ambitiøst, som sektoren kan bære, siger Christina Egelund om strategiens finansielle indhold.

– Kan man forestille sig flere penge også i europæisk regi til rumforskningsaktiviteter? Jeg kan overhovedet ikke forestille mig det modsatte. Det er et forskningsområde og en industri i kæmpe vækst.

– Når jeg taler med europæiske kolleger om dette område, så kigger alle én vej, og det er opad. Der er en bred erkendelse af, at det er en industri, som vokser både i politisk og i industriel betydning.

Formandskab om raketautonomi
– Med denne strategi står Danmark tydeligt på, at vi vil det her, og vi også engagerer os europæisk og også har nogle værdier for den fremtidige anvendelse af rummet, siger Christina Egelund

Strategien klæder altså regeringen på til forhandlingerne om EU’s rumprogram, som den danske rumfartsminister har en chance for at forhandle under det danske EU-formand om godt syv måneder.

Timingen afhænger af, hvor højt den ny EU-kommission vil prioritere rumområdet. Forhandlingerne skal dreje sig om rumprogrammet i EU’s næste syvårige budgetramme 2928-2034.

– Hvis jeg kan få indflydelse på det, handler det om at sikre europæisk autonomi i forhold til rummet, at via EU har medlemslandene adgang til raketopsendelser fra det europæiske kontinent eller et sted, som er sikret af EU. Rummet bliver mere og mere kommercialiseret med store aktører, og der er det vigtigt, at vi (europæerne, red.) har vores egen uafhængige adgang til rummet, pointerer Christina Egelund.

Vestens rumkodeks
De geopolitiske skel sætter sig også spor i rummet. Danmark har netop 13. november meldt sig ind i ”Artemis Accords” , der er en NASA-ledet aftale om sikker adfærd, forskning, fredelig udnyttelse, transparens omkring data, rumaffald, gensidig assistance i rummet samt konkrete månemissioner.

Christine Egelund håber efter underskrivelsen, at Artemis-aftalen giver danske forskere og virksomheder adgang til rummissioner.

Blandt de nu 55 medlemslande er Indien, Brasilien, Saudi-Arabien, Australien, Japan og Sydkorea.

Et parallelt samarbejde er etableret af Kina og bakket op af Rusland og Iran, bemærker Christina Egelund.

Geopolitik undgås ikke i rummet
Særligt med henblik på overvågning i Arktis klargør Christina Egelund, at der er lande, som man ikke vil dele nye teknologier med. Det understreger behovet for endnu tættere samarbejde med ligesindede lande. Det udelukker ikke samarbejde med Kina om eksempelvis grøn omstilling, biomangfoldighed og smartere byer.

– De fronter gør ikke, at vi ikke gør alt for at etablere fælles internationale regler i erkendelse af, at uanset hvordan geopolitikken udvikler sig nede på jorden, så er vi fælles om rummet, forsikrer hun.

Med denne strategi rykker vi endnu længere frem i den globale kamp om nye teknologier, og her eksplicit med bedre vilkår for samarbejdet mellem erhvervslivet og forsknings- og udviklingsmiljøerne, istemmer Morten Bødskov.

Han fremhæver kvanteteknologen, som er en stor satsning for Danmark, iværksætterpakken.

Rugekasser for raketnørder
Regeringens rumstrategi inddrager ikke foreninger og universitetsgrupper, som på fritidsbasis arbejder med raketopsendelser såsom Als Rocketry Club i Sønderborg, Copenhagen Suborbitals på Refshaleøen og Danstar på DTU i Lyngby.

Christina Egelund taler kærligt om ”det fantastiske vækstlag af engagerede nørder, der indgår i en super vigtig fødekæde”.

– Det sidste, det miljø har brug for, er, at vi blander os i, hvad de gør. De er præget af nysgerrighed, engagement og entusiasme, som er vildt spændende. Er det en vigtig fødekæde til udenlandske forskningsmiljøet og industri? Ja, helt vildt. Jeg håber, at de også lader sig inspirere af det, der sker i den så at sige mere professionelle del af sektoren.

Astronautansøgninger
ESA’s næste rekruttering af astronauter foregår i 2028, hvis ambitionen holder om seks år mellem astronautudvælgelserne.

Andreas Mogensen håber, at der i hvert fald ikke går lige så lang tid som mellem hans hold i 2009 og det næste i 2022. (Dj/191124)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.