EU-bremse på EU-dreven afskovning

Fem mandater og en tommelfingerregel

Artiklen indeholder:
Mandat vedr. skovrydning og skovforarmelse (hyperlink)
Samråd om tommelfingerregel for mandatforelæggelser
Mandater til CO2-byrdefordeling og LULUCF
Fortroligt mandat efter ophævelse af forsvarsforbeholdet
Mandat til Bulgarien, Rumænien og Kroatiens fuldgyldige Schengenmedlemskab (hyperlink)

EU FORSØGER AT STOPPE SIN EGEN AFSKOVNING I VERDEN

Af Claus Djørup
EU-landenes miljøministre forhandler om at stoppe eller begrænse den EU-drevne afskovning og skovforringelse. Det er er formålet med et forslag til forordning fra EU-kommissionen.

Miljøminister Lea Wermelin (S) ser gerne, at EU-kommissionens forslag udvides til dels andre økosystemer såsom vådområder og savanner, dels flere produkter. Det fik hun bred opbakning til i europaudvalget den 23. juni. Alene Nye Borgerlige voterede nej.

- Jeg har store forhåbninger til denne regulering. Der er stort behov for ikke alene passe på den natur, som vi har, men at vi også får kigget på det, der globalt driver tabet af biodiversitet. Der er afskovning en af de helt store trusler, erklærede Lea Wermelin.

Imidlertid får hun næppe held til at hæve barren i denne omgang, men hun ser frem til revisionen om to år.

Træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao og kvæg og en række afledte produkter må ikke omsættes på EU’s indre marked eller eksporteres fra EU, hvis de har bidraget til skovrydning, skovforringelse, ikke er produceret i overensstemmelse med lovene i oprindelseslandet og ikke er omfattet af en due diligence-erklæring, fremgår det af politikernotatet.

Dansk Træforening nævner møbler, videreforarbejdede trævarer, trækul, bøger ogt rykt materiale som yderligere produkter, der burde omfattes af den ny regulering.

Tænketanken Concito opfordrede i sit høringssvar regeringen til dels at inkludere en stillingtagen til forslagets klimaeffekt, dels slå på samarbejde med producentlande for at understøtte omlægning af produktionen.

EU-parlamentet skal også forholde sig til forslaget.

REPRIMANDE SOM OVERGANG TIL SAMRÅD OM SENE FORELÆGGELSER
Lea Wermelin undgik dog ikke kritik for den sene forelæggelse.

Udvalgsformand Eva Kjer Hansen (V) foreholdt miljøministeren, at sagen afgøres i ministerrådet fem dage senere, og så har europaudvalget reelt ingen indflydelse så sent i forhandlingsforløbet, men agerer blot som gummistempel.

Det er en ofte forekommende forsyndelse, men Lea Wermelin var så uheldig at levere et eksempel til det næste punkt på dagsordenen, nemlig et samråd med regeringens EU-koordinator – om sene fremlæggelser.

Lea Wermelin undskyldte dels med det forcerende franske EU-formandskab, dels forklarede med interessen i at få sagen afsluttet før, at Tjekkiet overtager det roterende EU-formandskab den 1. juli og Sverige den 1. januar.

Endelig har det taget tid at få klarlagt de erhvervsøkonomiske og statslige omkostninger, så alt i alt har det været en ”meget presset proces”.

Tommelfingeregel for rettighed
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fremhævede i samrådet, at rettigheden dog var forbedret under den nuværende regering i forhold til tidligere regeringer, underforstået også Venstre-ledede regeringer, hvor den nuværende udvalgsformand var minister.

Han er med på en tommelfingerregel om, at sager skal forelægges senest to måneder – eller otte uger – før. Med andre ord forbeholder regeringen sig ret til at komme senere på grund af forhandlingsdynamikken i Bryssel.

Eva Kjer Hansen mener dog, at regeringen godt kan forelægge forhandlingsmandater tidligere uafhængigt af formandskabet.

EU-ordfører Anne Sophie Callesen (R) opfordrede regeringen til at forpligte sig mere til at aflevere til tiden som hovedregel og ellers give en begrundelse, når det ikke lykkes.

Jeppe Kofod vil ikke love at lave om på virkeligheden i Bryssel.

- Det er afgørende, at det bliver en tommelfingerregel for den danske beslutningsprocedure, for vi kan ikke udstede garantier for, at den altid kan efterleves. Der kan være forhold i Bruxelles, som gør, at man afviger, sagde Jeppe Kofod.

Det kan jo ikke overraske, at et formandsland forsøger at afslutte en masse sager i slutningen af formandskabet., så EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) og Eva Kjer Hansen kunne ikke forstå den snak om forhandlingsdynamikker. De regne med, at regeringen er vel forberedt på det og har klarlagt de politiske prioriteter ikke mindst ved at hente mandat i europaudvalget.

-Meget af det tidsmæssige ville blive løst med en tidlig forelæggelse i fagudvalgene, plæderede Eva Kjer Hansen ærgerlig over, at det ikke indgår i en reformgruppes anbefalinger. Det ville også sikre bedre inddragelse af folketingsgrupperne.

– –

DANSK CO2-REDUKTION LANGT OVER EU’S GENNEMSNIT
Energiminister Dan Jørgensen (S) fik to mandater til henholdsvis byrdefordelingsaftalen om EU’s CO2-reduktioner frem til 2030 og ændringer af LULUCF-forordningen.

Her voterede Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige imod i europaudvalget torsdag 23. juni.

Danmark accepterer det højeste reduktionsmål på 50 pct. i 2030 i forhold til 2005, men er utilfreds med, at andre lande slipper med helt ned til 10 pct.

Sverige, Finland og Luxembourg skal også reducere med 50 pct. nationalt, mens Bulgarien slipper med 10 pct. og Rumænien med 12,7 pct. EU-gennemsnittet tegner til at blive 40 pct. i forhold til 2005 (55 pct. i forhold til 1990).

Danmark har særlige udfordringer med udledning i 2026-29 i LULUCF-sektoren (emissioner fra landbrug og skove), fordi mange danske skove er hugstmodne, om end den største udledning fortsat kommer fra jorde og særligt lavbundsjorde, oplyste Dan Jørgensen.

Danmark ønsker en særlig regulering af landsektoren fra 2031, når det ikke kan blive nu,.

EU-kommissionens er uambitiøs i sine forslag til byrdefordeling og LULUCF, når man skal opfylde Parisaftalen, og det bliver ikke bedre af, at regeringen lægger vægt på fleksibilitetsmekanismen, der kan udvandet forslaget yderligere, forklarede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) om sit dobbelt-nej. Han er tillige bekymret for, at skovbruget bliver brugt til at forskåne landbruget for CO2-reduktioner.

Store indrømmelser til skeptiske lande
Dan Jørgensen har taget initiativ til et brev fra i alt 10 lande, som understreger, at store indrømmelser til skeptiske lande på bekostning af de overordnede klimamål.

Videre omfatter Dan Jørgensens dagsorden på energiministerrådsmødet 27,. juni og klima- og miljøministerrådet 28. juli revisioner af VE-, energieffektiviserings- og bygningsenergihandelsdirektiverne, forordningen om CO2-krav til person- og varebiler, bygningseffektiviseringsdirektivforslaget EPBD, flybrændstoffer, CO2-handelssystem for transport og bygninger (opvarmning), en social klimafond samt reduktioner af metanemissioner i energisektoren.

– –

FORTROLIGT FREDSMANDAT
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fik bag lukkede døre tidligmandat i europaudvalget 23. juni til forslaget om en europæisk fredsfacilitet (den engelske forkortelse er EPF). Alene Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej.

Forslaget angår instrumentet under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), der har ”indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, som ministerrådet måtte træffe afgørelse om.”

Aktuelt kunne det sigte på Ukraine og Vestbalkan.

Danmark har hidtil som eneste EU-land ikke deltaget i EU’ sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i militære anliggender, hvilket folkeafstemningen den 1. juni ændrede på.

Forsvarsminister Morten Bødskov (S) har søgt om en bevilling på 12,2 mio. kr. for resten af året til EU’s Satellitcenter og Den Europæiske Fredsfacilitet.

Danmarks medlemskab af PESCO – EU-landenes strukturerede samarbejde på forsvarsområdet- og forsvarsagenturet vil dog først ske, når folketinget formelt afskaffer forsvarsforbeholdet efter sommerferien, oplyser Jeppe Kofod.

Udenrigsministeriet er ved at udarbejde et notat om europaudvalget og udenrigsnævnets inddragelse i sager, der tidligere var underkastet forsvarsforbeholdet.

Videre undersøger regeringen eventuel deltagelse i militære EU-operationer.

– –
BULGARIEN, RUMÆNIEN OG KROATIEN MED I SCHENGEN
Bulgarien, Rumænien og Kroatien bliver fulde medlemmer af EU’s pasfremvisningsfrie område (Schengen) med dansk støtte.

Alene Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede nej til integrationsminister Kaare Dybvads (S) forhandlingsmandat i europaudvalget tirsdag 21. juni.

Den danske regering forudsætter, at EU-kommissionen gennemfører nye (frivillige) evalueringer i forhold til de to første lande, efter at deres indre grænser er blevet ophævet og de har fået adgang til at udstede Schengenvisa.

Kroatien laver ‘pushback’ (tvinge flygtninge tilbage over grænsen) og hindre muligheden for at søge asyl, hvilket er i strid med Schengenreglerne, anførte Søren Bo Søndergaard (EL).

Det er ikke hensigtsmæssigt at korrupte lande kan udstede Schengenvisa, og regeringen forholder sig ikke til, om der er sket forbedringer siden 2011 hvad angår korruptionsbekæmpelse og retssikkerhed (CVM, Mekanismen for Samarbejde og Kontrol) i Bulgarien og Rumænien, fortsatte Enhedslistens EU-ordfører.

Kim Valentin (V) istemte, at det er relevant med et skriftligt svar, for man må antage, at det bliver løst som forudsætning for mandatet.

- Vi kan ikke slække på retsstatsprincipper og bekæmpelse af korruption, understregede Anne Sophie Callesen (R) formanede, at det ikke må skride med pushbacks og CVM.

Kaare Dybvad henholder sig til, at man må stole på vurderinger af Kroatien, som ogå forholder sig til, om der sker pushbacks.

CVM, der kun gælde Rumænien og Bulgarien, er ikke knyttet til Schengen og fortsætter for at sikre, at de to lande lever op til Københavnskriterne, oplyste Kaare Dybvad. (Dj/270622)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.