Klimarådsmedlem: Godskriv byggetræ som CO2-lager

EU-kommissionens forslag til bygningseffektivisering (EPBD) forelægges europaudvalget

Artiklens fire sektioner:
1) Klimarådsmedlem: Brug byggetræ som CO2-lager
2) Omfattende ændringer i byggeregler
3) Bygningsenergiforslaget EPBDs indhold
4) Staten bygger kontorhus i Odense med træ

Byggeprofessor: EU’s næste direktiv for bygningsenergi bør belønne træ i nye bygninger for langvarig CO2-opbevaring

Af Claus Djørup
Bygningsprofessor Per Heiselberg fra Ålborg og medlem af Klimarådet har et råd til regering og folketing angående EU-forslaget til et direktiv om bygningers energimæssige ydeevne kaldet EPBD (Energy Performance of Buildings Directive).

Fokusér mere på byggematerialers CO2-indhold – især beton – og genanvendelse. Godskriv byggetræ som CO2-lager!

Per Heiselbergs anbefaling er rettet mod forslaget om EPBD, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) for første gang forelægger mundtligt i folketingets europaudvalg den 23. juni. Der lægges dog ikke op til, at energiministeren anmoder om et forhandlingsmandat til EU-kommissionens forslag til et nyt direktiv for bygningers ydeevne.

EPBD kunne blive den store løftestang for energi- og klimaeffektivisering i byggeriet – både nybyggeri og renoveringer.

Imidlertid fokuserer EU-kommissionens forslag på driftsenergi, dvs. energiforbruget, mens man undlader at indregne klimabelastningen ved byggematerialer og byggemetoder og negligerer mulighederne for genbrug af byggematerialer, påpeger Per Heiselberg, som er uddannet bygningsingeniør og professor ved ”Build – instituttet for Byggeri, By og Miljø”.

Klimarådet gemmer energieffektivisering til næste år
Den svage fokus på effektivisering gælder såmænd også Klimarådet selv. Den årlige status fra 25. februar er mere konkret om kostråd end energieffektivisering.

- Det afspejler nogle af de prioriteter, vi har haft i de sidste års arbejde. Vi har ikke haft tid til at lave en grundig analyse på energieffektiviseringsområdet. Det er helt klart et af de områder, vi er nødt til at kigge på, forklarer Per Heiselberg.

Det vil ske i den næste status om et år.

CO2-reduktion i byggematerialer og byggemetoder
Han tilføjer, at der dog er energieffektiviseringstiltag. Det er eksempelvis energiafgiften, der skulle tilskynde til energieffektivisering, og en CO2afgift vil tilskynde til mere elektrificering.

- Jeg er enig i, at potentialet er meget større, og vi har også brug for virkemidler ud over de økonomiske for at få potentialet indfriet, pointerer han.

Per Heiselberg opfordrer derfor Folketinget og klima- og energiminister Dan Jørgensen til at lægge større vægt på drivhusgasreduktion via byggematerialer og byggemetoder i EU.

I 2023 indfører Danmark de første krav om, at man skal beregne bygningers CO2-belastning, herunder også byggematerialers CO2-belastning.

Der ligger også en plan om, at de krav skal løbende skærpes frem mod 2030, så byggeriet tvinges til at tænke i alternativer.

- Når vi taler om 2030-målet, så handler det kun om den danske byggevareproduktion. Krav til byggeriet i Danmark får også indflydelse på produktionen af byggevarer i andre lande, dvs. vi er med til at skubbe en udvikling i gang, når de skal dokumentere, hvad CO2-emissionerne er fra deres varer. Dermed får vi også en global indflydelse på ressourceforbruget og klimabelastningen i byggeriet, siger Per Heiselberg.

Prissignal ikke nok
- En økonom vil sige, at vi kan nøjes med prissignalet, men i byggeriet er der store barrierer, som skal overvindes. Det handler både om nye byggematerialer og håndværkere, der skal lære at bygge på nye måder. Forbrugere skal vænne sig til, at byggerier ser anderledes ud – man skal ikke efterspørge det samme hus som for 10 år siden. Vi er nødt til at have andre tiltag for at skubbe dette i gang. Økonomien gør det ikke alene, fortsætter Per Heiselberg.

Han henviser til en nylig schweizisk rapport om, at omkring 80 procent af klimabelastningen fra beton i byggerier kunne reduceres. Det er under forudsætning af, at man fokuserer på hele værdikæden fra cementproduktion, optimerede konstruktioner, opførelse til genanvendelse.

Træ bedre end CCS
Træbyggeri fungerer som et CO2-lager. CO2 frigives først, når byggeriet ikke står længere, så man kan se på byggeriet som et lager – det er lige så godt som at brænde biomassen af og gemme CO2 i jorden. Ved nedrivningen kan træet måske genanvendes eller det kan brændes af og CO2 opsamles til permanent lagring.

Der er stort potentiale for at erstatte beton med træ, men man kan ikke udfase beton og nøjes med træ. Det afhænger blandt andet af bygningstype. Næsten al beton kunne fjernes i parcelhuse ved at bruge skruefundamenter af stål, mens substitutionsmulighederne er meget mere begrænsede i højhuse, p-kældre, svømmehaller og lignende. Her vil der stadig væk være fundamenter og trappekerner af beton.

Fordeling af CO2-gevinsten
Per Heiselberg fremhæver to ting ved Klimarådets statusrapport.

For det første er energieffektivisering stadig væk relevant.

Det andet vedrører biomasse. Hvordan skal den tages med i betragtning i byggeriet?

Gevinsten ved biomasse tilskrives andre sektorer – landbrug og skovbrug – som skal levere negative udledninger. Værdien i byggeriet er langvarig lagring af CO2.

-Det sætter andre tanker i gang om, hvad formålet er med at bruge biomasse i byggeriet og hvor skal vi bruge biomassen. Den skal måske ikke anvendes til at beklæde bygninger, som måske kun holder i 10-15 år. Tagspær kan holde i evigheder, slutter Per Heiselberg.

– –

EPBD MEDFØRER GENNEMGRIBENDE ÆNDRINGER I BYGGEREGLER

Af Claus Djørup
Det forslag fra EU-kommissionen til et nyt direktiv om bygningsenergi, der forelægges europaudvalget 23. juni forud EU-rådsmødet for energiministre den 27. juni, vil få gennemgribende betydning både for byggeregler og økonomisk.

Det kan måles på antal – 10 – bekendtgørelser, som skal ændres, samt forventning om nye bekendtgørelser.

Forelæggelsen sker uden anmodning om et forhandlingsoplæg, så hvad skal de danske forhandlere på repræsentationen i Aarlenstraat/Rue d’Arlon i Bryssel/Bruxelles rette sig efter?

Dansk fokus på fjernvarme
Overordnet er klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ifølge politikernotatet enig i, at der er et stort potentiale for energieffektivitet gennem forbedringer i bygningsskallen, omstillingen til elektriske varmepumper eller fjernvarme og udviklingen af ”smarte bygninger”.

I regeringen er man særlig glad for, at EU-kommissionen giver mulighed for nationalt fastsatte krav til drivhusgasemissioner eller brændselsform i opvarmningsanlæg, som ligger i forlængelse af udfasning af fossile brændsler i den individuelle opvarmning, der er aftalt af ni partier i ”Klimaaftalen for Energi og Industri 2020”.

Sidste punkt i regeringens foreløbige holdning er lige mulighed for at anvende VE leveret fra det kollektive elnet på linje med egenproduktion eller VE-fællesskaber. Egenproduktion bør ikke være et mål i sig selv, da den danske model om fælles energiforsyning skaber et omkostningseffektivt alternativ, understreger Dan Jørgensens embedsværk.

– –

HOVEDPUNKTERNE I EPBD

Af Claus Djørup
EU-kommissionen foreslår, at den europæiske bygningsmasse er emissionsfri i 2050 (Zero Emission Building, ZEB), hvor bygningernes energiforbrug dækkes af VE fra fjernvarme, fjernkøling og solceller på taget. Nye bygninger skal være nulemitterende i 2030, og det gælder for offentlige bygninger i 2027.

Fra 2030 skal kravet til gennemgribende renoveringer svare til nulemissionsbygninger.

National database over bygningers energimæssige ydeevne.

Beregningsmetoden for bygningers energimæssige ydeevne skal mere præcis afspejle det typiske energibehov i bygninger mere præcist

Renoveringsplaner
Medlemslandenes renoveringsplaner skal indeholde:
* Oversigt over den nationale bygningsmasse
* Køreplan med nationale mål for den årlige renoveringsrate, fordeling af energimærker, energiforbrug samt drivhusgasudledning for 2030, 2040 og 2050
* Oversigt over gennemførte og planlagte politikker
* Oversigt over den nødvendige finansiering.

Bygningens direkte emissioner og den indlejrede energi i byggematerialerne skal indgå i deklaration af nye bygningers klimapåvirkning for hele bygningens livscyklus.

Minimumsstandarder for eksisterende bygningers energimæssige ydeevne (Minimum Energy Performance Standards, MEPS) på EU-niveau for at sikre, at der foretages renovering af ineffektive bygninger.

Renoveringspas
Et frivilligt bygningsrenoveringspas, der skal beskrive en handlingsplan for den trinvise renovering af en bygning.

Skærpede krav til etablering af ladestandere og cykelparkering.

Udveksling af data. Ejere, lejere og administratorer får direkte adgang til deres bygnings systemdata og kan dele disse data med tredjepart.

Smartbygningsindikator (Smart Readiness Indicator, SRI). Denne ordning blive obligatorisk for store bygninger med et varme- eller kølebehov på over 290 kW.

De eksisterende bestemmelser i bygningsdirektivet om finansielle incitamenter udvides. Ikke-økonomiske barrierer for bygningsrenoveringer fjernes i landenes lovgivninger.

Fossilforbud
Forbud mod støtte til installation af kedler, som anvender fossile brændsler.

Medlemslandene skal prioritere finansiering til personer ramt af energifattigdom. Finansiel støtte til renovering af udlejningsejendomme skal være til fordel for både ejer og lejer.

En harmoniseret energimærkeskala fra 2025. Den danske konsekvens vil være flere bygninger rykker ned i energimærke G.

Anlæg med størrelsen 70–290 kW efterses mindst hvert femte år, og anlæg større end 290 kW vil efterses mindst hvert andet år.

– –

STATEN BYGGER KONTORHUS I TRÆ

Af Claus Djørup
Klimarådsmedlem Per Heiselbergs opfordring angående materialer og byggemetoder i EU-regler er på sin vis omsat i statens nye kontorhus i Odense til 10 institutioner. Det bygges med træ som bærende konstruktioner.

”Det vil betyde, at staten går forrest inden for udviklingen af bæredygtigt træbyggeri i Danmark,” skrev daværende boligminister Kaare Dybvad for to år siden i aktstykket om ”Knudepunktet” på 31.000 kvadratmeter.

Bevillingsansøgningen var fortrolig indtil mandag 20. juni. Den 20. maj blev NCC udpeget som vinder af totalentreprisen.

Den eksisterende bygning på Lerchesgade 35, der ligger mellem havnen og banegården i Odense, rives ned til fordel for et større og mere rentabelt kontorhus til 1600 medarbejdere, kan kan rykke ind i 2024.

Bygningsstyrelsen satte prisen til omkring 800 mio. kr. i januar, og det holder sig inden for den bevilgede ramme på 860 mio. kr.

I 2020 skønnede Bygningsstyrelsen, at de årlige driftsomkostninger vil falde med knap 10 procent. Energistandarden er ”A2020” og dermed bedre end de fraflyttede lejemål i Odense, der ligger mellem energimærke E og B. (Dj/210622)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.