Enhedslisten er med i mandat til 2027-budgetforhandlinger, mens Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne voterer imod. En diskussion i europaudvalgets budgetdiskussion er en folkeafstemning om retsforbeholdet. Regeringen påtænker kun en analyse.

Af Claus Djørup
Der er så mange gode takter i regeringens forhandlingsmandat vedrørende klima, Ukraine og håndtering af budgettets stigning, at Enhedslisten bakker op trods den store sten i skoen i form af migrationspolitikken.

Alene Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti voterede imod, da finansminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) forelagde de danske forhandlingspositioner til de afsluttende forhandlinger om EU’s 2027-budget (ikke at forveksle med den syvårige budgetramme 2028-2034) for europaudvalget fredag 26. juni.

– EU’s grænsekontrol er i strid med menneskerettighederne, tilføjede EU-ordfører Eva Flyvholm (EL), efter at hun havde fremhævet mandatets positive sider. Enhedslistens ja til mandatet borger langtfra et ja til det endelige forslag.

Her udelukker Peter Hummelgaard Thomsen såmænd ikke, at Danmark stemmer nej eller undlader at stemme i ministerrådet (økofin), selv om mandatet ikke indeholder en ‘afgørende vægt’ (dvs. en trussel eller løfte om at stemme nej i ministerrådet).

Det bekræftede finansministeren over for EU-ordførerne Jacob Jensen (V), Thorbjørn Jacobsen (LA) og Eva Flyvholm. Det afgøres, når regeringen bedømmer resultatet forventeligt medio juli i forhold til mandatets storvægte.

Det danske EU-bidrag står til at blive ca. 30 mia. kr. (ca. 4 mia. euro) i 2027, hvilket ville være en stigning på 3,3 mia. kr. (443 mio. euro) i forhold til 2026, hvis EU-kommissionens forslag vedtages uændret. Det er allerede indarbejdet i det politiske disponeringsrum for det næste år, som finansministeren udtrykker det.

Danske prioriteter
Peter Hummelgaard Thomsen afstår fra at angive, hvor smertegrænsen eller den røde linje ligger for budgetstigningen, men angiver blot, at den danske stillingstagen vil ske ud fra en samlet vurdering.

Den danske tilgang er skarpe omprioriteringer til fordel for grøn omstilling, digitalisering, migration, forsvarsområdet samt margen til uforudsete begivenheder. Administration er blandt de udgiftsposter, som til gengæld beskæres, vel at mærke i det danske oplæg.

Udrejsecentre i tredjelande er de deltagende landes eget ansvar og indgår ikke i EU-budgettet.

For EU-ordfører Jacob Jensen (V) virker EU-kommissionens budgetforslag som en excelfremskrivning, der ikke tager højde for den reelle virkelighed med migration, forsvar og sikkerhed.

– Vi er grundlæggende enige om, at migration, forsvar og sikkerhed skal prioriteres højt, pointerede Peter Hummelgaard Thomsen.

Fra grænsekontrol til retsforbehold
EU-ordfører Mette Thiesen (DF) er lige så kritisk over for grænsekontrollen som Eva Flyvholm, blot med omvendt fortegn.

De ydre grænser skal være hermetisk lukkede, vi skal have pushbacks og massive hjemsendelser og ikke blot styrket grænsekontrol, fremførte hun.

Mette Thiesen afviste udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) tanker om en ny folkeafstemning om retsforbeholdet (3. december 2015), hvilket ville “sikre den yderste venstrefløjs meget, meget landsskadelige udlændingepolitik”.

De remigrationslignende bemærkninger antændte dog ikke en heftig debat.

– Asyl- og migrationspagten har samlet set styrket EU’s muligheder for at kunne værne om sine egne grænser og større kontrol over migrationen. Så kan jeg i øvrigt godt være enig med Mette Thiesen langt hen ad vejen, at vi har brug for endnu stærkere og solide værktøjer hvad det angår, så det er fint, at der prioriteres midler til det arbejde, replicerede Peter Hummelgaard Thomsen.

Analyse af politisamarbejdet
– Regeringen har ikke anmeldt, at der skal være en afstemning om retsforbeholdet, fortsatte han og udlagde teksten på et initiativ i regeringsgrundlagets side 36.

10 år efter folkeafstemningen den 3. december 2015 er det på tide at analysere udviklingen i international og især økonomisk kriminalitet, og om retsforbeholdet på enkelte eller mange punkter står i vejen for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

I det bemeldte afsnit vil regeringen “undersøge, om der er mulighed for at give politiet stærkere værktøjer mod den grænseoverskridende kriminalitet som f.eks. menneskesmugling, økonomisk kriminalitet, miljøkriminalitet, mv. – herunder om Europol-aftalen er tilstrækkelig.”

Lovbundne stigninger
Forhandlingsmandatets omlægning af støtte til Ukraine, den grønne omstilling og løsning af migrationsudfordringen passede Liberal Alliances Thorbjørn Jacobsen, men han kunne godt tænke sig, at der blev lagt afgørende vægt fremfor stor vægt på færre udgifter til administration.

Det meste af stigningen på 2,9 % skyldes lovbundne krav til løn- og pensionsstigninger, forklarede Peter Hummelgaard Thomsen. Han mener, at de bør finansieres ved omprioriteringer.

Knap 30 % af forpligtelsesbevillingerne er klimarelateret i 2027 ifølge EU-kommissionens opgørelse. Det svarer til ca. 54,8 mia. euro (435 mia. kr.). Heraf afsættes 4,2 mia. euro (31,3 mia. kr.) til klimarelateret forskning samt 24,6 mia. euro (183,3 mia. kr.) under den fælles landbrugspolitik til mestendels særskilte ordninger for klima, miljø og dyrevelfærd.

– Danmarksdemokraterne ønsker et slankere EU, sagde Ulrik Knudsen (DD), da han voterede nej med baggrund i stigningen.

– EU mangler ikke midler, men prioriteringer. Det skal ikke gå ud over borgerne, at vi skal putte en masse flere midler ind i et større EU-budget, erklærede EU-ordfører Birgitte Bergman (K) i sit ja-votum. Hun ønsker mere fokus på kvalitet fremfor størrelse

Mandat med vægt på Ukraine, klima og forudsigelighed
Forslaget handler om det sidste årlige budget i den indeværende budgetrammeperiode. Slagsmålet om hovedlinjerne i landbrugs- og samhørighedspolitikken afgøres i forhandlingerne om den næste syvårsrammebudget, som er i gang.

Mandatet lægger stor vægt på, at
1) aftalerne om EU’s flerårige finansielle ramme implementeres loyalt, herunder at renteudgifterne finansieres i videst muligt omfang ved omprioriteringer inden for udgiftslofterne og anvendelse af eksisterende reserver

2) der sikres mere forudsigelighed i EU-budgettet mellem budgetårene

3) der i EU’s årlige budget foretages udgiftspolitiske prioriteringer med henblik på at sikre en modernisering af budgettet, støtte til Ukraine og samlet set et lavere udgiftsniveau med tilstrækkelig margen til uforudsete udgifter

4) EU’s budget bidrager til dokumentérbare og effektfulde klimarettede tiltag samt en styrket og effektiv opfølgning på klimaindsatsen

5) midler prioriteres til den grønne omstilling i budgetkategori 3

6) budgetkategori 7 (administration) administreres med en stram og budgetansvarlig linje

Videre lægges vægt på, at
7) der under budgetkategori 1 (indre marked, innovation og digitalisering) prioriteres midler til excellencebaseret forskning og digitalisering,

8) budgetkategori 2 (samhørighed, resiliens og værdier) bidrager til prioritering af udgiftsniveauet, således at de stigende renteudgifter i forbindelse med EU’s genopretningslån så vidt muligt håndteres inden for de fastsatte udgiftslofter

9) der under budgetkategori 3 (naturressourcer og miljø) afsættes realistiske bevillinger til landbrugspolitikken, (og her er det, at der dertil lægges stor vægt på at midler prioriteres til den grønne omstilling)

10) der inden for budgetkategori 4 (migration og grænseforvaltning) sker en betydelig prioritering af midler til migrationsindsatsen, som blandt andet skal bidrage til at fremme nye løsninger på EU’s migrationsudfordringer i tillæg til migrations- og asylpagten

11) der inden for budgetkategori 5 (sikkerhed og forsvar) prioriteres bevillinger, der bidrager til at understøtte regeringens samlede prioriteter for EU-budgettet, herunder relateret til et Europa, der er i stand til at tage større ansvar for egen sikkerhed samt til Ukraine

12a) er under budgetkategori 6 (naboområder og verden) sikres den nødvendige støtte til Ukraine
12b) Afrika og nærområderne prioriteres og adresserer de grundlæggende årsager til migration
12c) bevillingerne til den humanitære bistand og Grønlandsinstrumentet prioriteres

Med realistiske budgetter forstås, at der ikke underbudgetteres. Det drejer sig også om forudsigelighed i landenes egen budgetlægning, der ikke skal væltes ved ekstra EU-bidrag midt i et regnskabsår, påpeger finansministeren.

Ændringsbudget med lavere kontingent
I mappen til europaudvalgsmødet havde han tillige EU-kommissionens ændringer i det igangværende 2026-budget, der bl.a. øger landbrugsreserven med 300 mio. euro (2.235 mio. kr.) i Hormuzkrisehjælp.

Trods dette mindskes det danske EU-bidrag i denne omgang med med 244,3 mio. kr. (32,8 mio. euro) i år. (Dj/290626)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.