Supermarkedskæder skal ophøre med underbetaling af europæiske landmænd, fordrer EU-parlamentet. Foto: Jerry Bergman
Danskerne stemmer for færre slagtilbud i supermarkeder
Af Claus Djørup
Samtlige 13 danske EU-parlamentsmedlemmer var blandt de 600, som stemte ja i afvigte uge til en resolution om foderkornfirmaer, slagterier og supermarkedskæders unfair handelsmetoder over for de forhandlingssvage landmænd, der en bloc producerer mere end EU’s halve milliard mennesker selv kan konsumere.
Polakken Edward Czesak fra regeringspartiet PiS, som er gruppefælle med Dansk Folkeparti i EU-parlamentet, er hovedordfører for resolutionen, som er opfølgning på tidligere resolutioner og rapporter.
Den lange resolution vender sig imod, at (her anvendes EP’s pressetjenestes oversættelse) “salg til priser under produktionsomkostningerne og store detailhandleres misbrug af basale fødevarer som mejeriprodukter, frugt og grønt som slagtilbud på længere sigt truer bæredygtigheden af produktionen af disse fødevarer i EU”.
Kræver EU-lovgivning
”Der er ingen EU-regler til bekæmpelse af illoyal praksis mellem forskellige aktører i fødevarekæden. Illoyale handelspraksisser er kun delvist dækket af konkurrencelovgivningen,” hedder det om behovet for rammelovgivning på EU-niveau.
Resolutionen er næppe møntet på situationen i Danmark, for den henviser til eksemplet med andelsselskaber. De ”sikrer, at værditilvæksten i forarbejdningsleddet kanaliseres tilbage til landbrugerne”.
Landbrugskommissær Phil Hogan (som holder borgermøde i Århus den 20. juni) lover, at kommissionens ”Agricultural Markets Task Force” vurderer spørgsmålet om unfair handelspraksis. Videre vil det frivillige ”Supply Chain Initiative” blive revideret.
Svensk konservativ advarer mod nyttesløse regler
Alt dette lyder som bitter sødsuppe hos Anna Maria Corazza Bildt (Moderaterna). Hun stemte nej sammen med 47 andre parlamentarikere og var den eneste skandinav, som ønskede eller fik mulighed for at deltage i plenumdebatten i Strasbourg den 6. juni.
Løsningen er håndhævelse af eksisterende regler såsom betalingsdirektivet frem for nye regler, som vil være en byrde for mindre virksomheder, påpegede Anna Maria Corazza Bildt, som er gruppe- og partifælle med Bendt Bendtsens (K).
Konkurrencelovgivning er nøglen – i detailledet og alle andre steder – til at sikre lige konkurrencevilkår. Kommissionen har gjort det klart, at EU-lovgivning ikke løser problemet, pointerede hun.
– Vi skal ikke give vore landmænd, mindre virksomheder og forbrugere illusionen om, at problemet kan løses med et hurtigt fix fra Bryssel, sluttede den svenske politiker.
15 metoder at tryne producenter
Illoyal handelspraksis omfatter ifølge resolutionen:
1) forsinket betaling
2) begrænset adgang til markedet
3) ensidige ændringer eller ændringer med tilbagevirkende kraft af kontraktvilkår
4) manglende forelæggelse af tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om eller tvetydig formulering af kontraktvilkår
5) afvisning af at indgå en skriftlig kontrakt
6) pludselig og ubegrundet annullering af en kontrakt
7) urimelig overførsel af kommercielle risici
8) krav om betaling for varer eller tjenesteydelser, der ikke har nogen værdi for den ene part i kontrakten
9) betaling for fiktive tjenesteydelser
10) overførsel af transport- og oplagringsudgifter til leverandører
11) tvungen inddragelse i reklamefremstød, betaling for varer på fremtrædende placeringer i butikker og andre yderligere gebyrer
12) overførsel til leverandører af omkostningerne for at promovere varer i salgsområder
13) påtvungen ubetinget returnering af usolgte varer
14) udøvelse af pres for at sænke prisen på varerne
15) hindring af handelspartnere i at foretage køb i andre medlemsstater (territoriale forsyningsbegrænsninger)
(Dj/130616)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.