EU-kommissionen firer på snævre tidsfrister

Af Claus Djørup
EU’s ambitiøse elektroniske toldsystem er svær at holde på ret kurs. Højest et halvt dusin lande har ikke rejst faresignaler over for EU-kommissionen om gennemførelsen af EU’s toldkodeks.

Anmodningerne om forlængelse af frister og krav er så mange og stærke, at EU-kommissionen indrømmer forlængelser. Imidlertid er de for korte. Den danske skatteforvaltning søger om yderligere forlængelser og forhandler med EU-kommissionen om initiativer, der kan afbøde problemerne med projektet.

Uanset fristforlængelser er ”implementeringen af EU’s toldkodeks fortsat højrisiko”, fastslår skatteminister Jeppe Bruus i en orientering til europaudvalget.

Dels er det en stor og kompleks opgave med mange gensidige afhængigheder, dels er det udfordret af Brexit, covid-19 pandemien og krigen i Ukraine, som Skatteministeriet skriver i et politikernotat.

Statens It-råd står bag kategoriseringen som højrisiko, dvs. stor sandsynlighed for overskridelse af EU-frister, budgetter og/eller manglende realisering af gevinster.

Skatteministerens brev er et forvarsel om it-aktstykker, når replanlægningen er gennemført. Bevillingsansøgninger sendes til finansudvalget snarest i 2023 om importsystemet, kontrol- og risikostyringssystemerne samt eksport- og EU-forsendelsessystemerne.

”Den nye plan opprioriterer de systemer, der er mest kritiske og vigtigst for virksomheder og andre medlemslande, og hvor brugen af de nuværende systemer ikke kan forlænges,” hedder det.

21 lande
Importsystemets anden del havde oprindelig frist 31. december 2022. Den er udskudt et år, og skatteforvaltningens plan udskyder den yderligere til medio oktober 2024. Det fordrer yderligere undtagelse fra EU-kommissionen.

Importkontrolsystemets anden del havde frist 1. marts 2023. Den er udskudt fire måneder til 30. juni, mens Skatteforvaltningen ønsker yderligere fire måneder til 31. oktober.

EU’s undtagelser betyder, at 20 lande – Østrig, Belgien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Luxembourg, Malta, Holland, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og Danmark – kan bruge papir i stedet for edb-teknikker til udveksling og lagring af oplysninger om meddelelse om frembydelse (fremvisning, red.) for toldmyndighederne (PN, akronym for Prior Notice), midlertidig oplagring (TS, forkortelse for Temporary Storage) og underretning om ankomst (AN, Arrival Notice).

15 af disse lande plus Litauen har fået undtagelse vedrørende udveksling og lagring af oplysninger i det nationale importsystem (NIS), nemlig Østrig, Belgien, Cypern, Tjekkiet, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Litauen, Luxembourg, Malta, Holland, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Danmark.

De seks lande, som ikke har anmodet om undtagelse, er Tyskland, Italien, Letland, Bulgarien, Finland og Irland.

Brugerne frygter toldkaos
Problemerne står med diplomatisk flammeskrift i EU-kommissionens egen evaluering af 2020-toldsystemet, som er dateret 18. november 2022.

– Nogle af de it-systemer, der er beskrevet i EU-toldkodeksen, er endnu blevet udviklet eller ajourført, hvilket har ført til, at de økonomiske operatører ikke ser fordelene ved EU-toldkodeksen. De giver udtryk for betænkeligheder med hensyn til kompleksiteten af it-toldmiljøet, oplyser EU-kommissionen

Så hjælper det ikke, at Told 2020-programmet har opbygget tillid mellem toldadministrationerne og deres embedsmænd og har fremmet arbejdsrelationer og udvekslinger, der fortsatte ud over de specifikke programaktiviteter, som det anføres i rapporten.

For fire år siden …
Den 2. november 2018 fik daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) europaudvalgets enstemmige opbakning til tidligmandatet angående forlængelse af frister for digitalisering af EU-toldkodeksen.

-EU-landene har besluttet at bygge 28 – det bliver nu 27 – it-systemer, der skal kunne tale sammen og administrere den samme lov. Det havde nok været bedre at bygge ét, sagde Karsten Lauritzen.

Fordel for danske havne
De første dele af EU-toldkodeksen trådte i kraft 1. maj 2016. Det nye system skal give en ensartet behandling uanset om en container kommer til Århus, Hamborg eller Barcelona.

– Det vil Danmark vinde stort på. Det kan blive en konkurrencefordel. Derfor lægger vi kræfter og penge i få gennemført EU-reglerne så hurtigt som muligt og få bygget et system, der fungerer, erklærede Karsten Lauritzen.

Digital gæld
– Vi er kommet sent i gang med at udskifte it-systemer og andet. Danmark har en rimelig digitaliseringsgrad inden for toldområdet, men det har årtier på bagen, så vi har noget digital gæld. For at være ærlig er vi først kommet rigtig i gang efter 2015, så vi skal løbe stærkere end de andre, fortsatte han.

Paradoksalt fremhævede han, omlægningen mere risikabel for Danmark end for lande, der stadig baserer sig på papirsystemer.

– Fordi vi har de gamle it-systemer, er der en større procesrisiko i at bygge det nye og administrere den ny lovgivning, samtidig med at vi er kommet sent i gang med den opgave. Forhåbentlig går alt vel, og så kan Danmark være et af de lande, der er i front på dette område, sluttede Karsten Lauritzen. (Dj/230123)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomhed