EU-domstolsformanden: En retssag vil føre til mere klar retstilstand
Af Claus Djørup
Regeringen anlægger sag mod ministerrådet og EU-parlamentet om mindstelønsdirektivet. Kravet er annullering af direktivet, og stævningen indleveres inden fristens udløb den 18. januar.
Enhedslisten og SF har samtidig trukket deres forespørgsel fra 13. december 2022 til beskæftigelsesministeren tilbage. Den skulle ellers have været afviklet tirsdag 17. januar.
Et annullationssøgsmål varer normalt halvanden til to år alt efter antal interventioner, oplyste EU-domstolens formand, belgieren Koen Lenaerts, under et besøg i København den 9. januar.
Han vurderede uden at kende den specifikke sag, at længden nok bliver to år, når dansk er processprog.
Sagsanlæg styrker EU’s retsorden
Koen Lenaerts giver medvind til sagsanlægget, for det vil blive lejlighed til afklaringer.
– Det er absolut legitimt for alle medlemslande at anlægge sager ved EU-domstolen, og det vil også gælde denne sag, som jeg ikke er bekendt med. Det er ikke et anti-europæisk skridt, tværtimod, fastslog han.
Medlemslandenes direkte sagsanlæg ved EU-domstolen i Luxembourg er led i ansvaret for den fælles retsordens holdbarhed. Et sagsanlæg er ikke udtryk for en aggressiv holdning vis-à-vis den europæiske union.
– Selv i tilfælde af, at sagen tabes, vil afgørelsen indeholde nyttige fortolkninger, konkluderede Koen Lenaerts i sin generelle udtalelse, som ikke var hæftet på det danske sagsanlæg.
Selv en tabt sag begrænser truslen
Koen Lenaerts dementerer, at sagsanlægget er en atombombe eller hvad der er sagt om det, påpeger EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL), som skulle have været hovedordfører ved den Enhedslisten og SF’s aflyste forespørgselsdebat.
Søren Bo Søndergaard afviser, at det ville være bedre at lade juraen flyde frem for at tabe sagen. Han læner sig op ad LO/FH’s juridiske rådgivning, som siger, at afklaringerne vil begrænse effekten, selv om Danmark taber sagen om indgreb over for den danske arbejdsmarkedsmodel.
Man får etableret en retstilstand om, at direktivet ikke har den påstående virkning, hvis og når EU- domstolen i sin dom siger, at annullationssøgsmålet ikke kan tages til følge, fordi det ikke har den virkning, som Danmark påstår.
– Nu er det bare nogle politikere, som siger, at det ikke har den virkning, slutter Søren Bo Søndergaard.
Tærer på politisk kapital
Man kan få en præcisering, der i virkeligheden er værre end den nuværende situation, hvor man ikke ved hvad der sker, medmindre der kommer en konkret sag for EU-domstolen, mener statskundskabsprofessor Marlene Wind, Københavns Universitet.
– Så kan politikerne sige til Fagbevægelsen, at ”vi har gjort hvad I bad os om og spurgt EU-domstolen”, og så kan situationen være endnu mere låst end før, siger Marlene Wind til Fagpressebureauet.
Dernæst kan Danmarks politiske kapital hos andre EU-lande blive presset, fordi retssagen udskyder implementeringen af minimumsløndirektivet i flere år.
– De andre lande er store tilhængere af det, og det skal vi være klar over, slutter Marlene Wind.
Margrethe Vestager beroligede
Hvis EU-domstolen efterlever Søren Bo Søndergaards snarere end Marlene Winds risikovurdering, så kunne den gøre bl.a. EU-kommissær Margrethe Vestagers forsikringer til ret.
– Det er beskyttet i traktaten, at man har forskellige måder at indrette sit arbejdsmarkedssystem på. Derfor er der ingen intention om at gøre noget, der kan genere den danske model for at fastsætte lønninger. Målet er at sørge for, at dem på det absolutte lavtlønsområde får lidt mere at gøre med, erklærede EU-kommissær Margrethe Vestager for tre år siden ved begyndelsen af direktivforslagets behandling.
Individrettighed
Det fjernede dog ikke mistroen til, at EU-domstolen kunne påtvinge Danmark til at acceptere EU-mindsteløn, hvis der blev rejst en individuel klagesag.
EU-parlamentsmedlem Marianne Vind (S) advarede dengang om, at det vil stille spørgsmål ved det danske EU-medlemskab, hvis et mindstelønsdirektiv blev vedtaget som skitseret. Det vil ikke ske fra dag til dag, men diskussionen tilspidses, hvis der indbringes en konkret sag for EU-domstolen.
Kernen er individuelle rettigheder. Hvis EU-domstolen kan finde en individrettighed i et direktiv, så kan domstolen vurdere niveauet for en rimelig løn.
Ferieloven blev ændret efter en klage
Det skete med den danske ferielov, eksemplificerede Marianne Vind. ”Enhver EU-borger har ret til fire ugers ferie med løn” har EU-domstolen tolket sådan, at man har ret til erstatningsferie, hvis man bliver syg i ferien. Det var også en klage fra en nyuddannet, der førte til en gennemgribende ændring af den danske ferielov, anførte den tidligere næstformand i HK/Privat.
– Man stirrer sig blind på, at løsningen på ‘working poor’ i Europa er, at alle garanteres en vis lønindkomst. Det er genialt tænkt, at man skal sikre alle. Problemet er, at hvis man har nul-timerskontrakt eller arbejder ud fra en platform, er man ikke garanteret en vis antal timer, og så kan man ikke bruge mindstelønnen til noget, understregede Marianne Vind.
Officiel mindsteløn fører til gule veste
-Der, hvor man har en mindsteløn f.eks. i Frankrig, ser man demonstrationer og gule veste, sagde 3F Transportgruppens formand, Jan Villadsen, ved optakten til overenskomstforhandlinger med Dansk Industri for tre år siden.
DI’s adm. dir. Lars Sandahl Sørensen, stod ved siden af og konstaterede med et kig rundt i Europa, at det ikke sætter gode standarder for medarbejderne eller skaffer virksomhederne fleksibilitet, at parlamenter beslutter mindsteløn.
SAGSANLÆGGET
Beskæftigelsesministeriet argumenterer i sit sagsanlæg for, at direktivets indhold omfatter undtagelsen for ”lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout”, og følgelig er der ikke hjemmel til at vedtage mindstelønsdirektivet.
EU-domstolen har ikke tidligere forholdt sig til et direktiv, der har regler om lønfastsættelse som sit formål. Domstolen har kun nævnt ikke-udtømmende eksempler på, hvad der forstås ved direkte indgriben i lønfastsættelsen, fremhæver den danske regering.
Videre har begrebet ”organisationsret” ikke tidligere været genstand for domstolens fortolkning.
Endelig kræves der enstemmighed for at vedtage et direktiv, der vedrører ”kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser”, anfører regeringsjuristerne om en manglende hjemmel.
Det får domstolen så lejlighed til at dykke ned i, og dommerne glæder sig utvivlsomt til at betræde jomfruelig juridisk jord. Så er det spændende, om Søren Bo Søndergaard eller Marlene Wind får mest ret. (Dj/170123)
Folketingsnote om annullationssøgsmål og direktivet om mindsteløn
Ministerrådets vedtagelse 4. oktober 2022
Tidligere artikel: Radikale Venstre alene om nej til nej-mandat
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.