EU-parlamentet bliver medio februar klar til trilog om mikrochipforordningen, der hjemler statsstøtte til teknologisk suverænitet

Af Claus Djørup
EU er ved at skabe en ny industripolitik, der tillader mere statsstøtte uden at være protektionistisk. EU-parlamentets industri- og energiudvalg ITRE vedtog tirsdag 24. januar to betænkninger om halv- og kvanteledere og investeringer. Målet er at gøre EU til en aktør på dette felt, som kan spille med i den globale konkurrence.

Når et EU-parlamentsmedlem Niels Fuglsang (S, S&D) taler om Globalisering 2.0, så kunne en krise-, krigs- og kinatræt tilhører tænke, at det nok er mere 0 end 2.

Det er dog 2, forsikrer Niels Fuglsang. Det er handelssamarbejde uden monopolisering – og med politiske rammer.

1.0 var et frit marked, hvor alle var velkomne til at købe hvad som helt og til at udkonkurrere europæiske virksomheder med subsidier i ryggen.

– I den ny globalisering prøver vi at rette op på det. I Globalisering 2.0 er politik ”back in business”, hvor det handler om at sætte politiske rammer for markedet, siger Niels Fuglsang.

– For det første vil vi ikke være afhængige af kinesere og russere. De skal ikke købe vores kritiske infrastruktur og energiforsyning. For det andet vil vi ikke finde os i at blive udkonkurreret af Kinas subsidierede selskaber. Vi har været for naive og har lidt under det f.eks. på mikrochips og solceller.

Niels Fuglsang sidder i industri- og energiudvalget, hvor man i forslag om europæisk mikrochiproduktion åbner for statsstøtte, hurtigere tilladelser og uddannelser

Han er chefforhandler (rapporteur) på forslaget til et nyt direktiv om energieffektivisering, som også handler om uafhængighed af Putins gas. Nordstream 2 var ikke bare et kommercielt projekt, som daværende kansler Angela Merkel sagde.

– Vi erkender, at politik og økonomi er blandet sammen. Vi vil ikke blive ved med at gennemføre den forfærdelig dårlige energipolitik, som EU har haft. Vi må have høje krav til energieffektivitet og vedvarende energi, så vi kan blive uafhængige.

EP blokerer investeringsaftale
Niels Fuglsang er medlem af EU-parlamentets Kina-delegation uden udsigt til at besøge landet i den egenskab. Kina sanktionerer delegationens formand, og så sanktioneres tilbage ved at blokere EU’s ellers grydeklare investeringsaftale med Kina.

– Investeringsaftalen skal godkendes af europaparlamentet, og vi vil ikke stemme for den, fastslår han.

Det betyder, at europæiske virksomheder ikke kan udnytte aftalens bedre adgang til det kinesiske marked.

– Kineserne giver nogle udmærkede indrømmelser i investeringsaftalen i forhold til offentligt udbud og industrihemmeligheder. Jeg støttede aftalen, indtil Kina begyndte at sanktionere medlemmer af EU-parlamentet. Der er flertal i parlamentet for at blokere aftalen.

Sanktionsspiral
Det første krav for en godkendelse er ophævelse af Kinas målrettede sanktioner af EP-medlemmer, men det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. Kina har også sanktioner Anders Fogh Rasmussen og andre Kina-kritikere, påpeger Niels Fuglsang.

EU sanktionerer målrettet nogle af de kinesiske topembedsmænd, der står for overgreb mod uighurerne i Xinjiang-provinsen.

Derimod sanktionerer EU ikke medlemmer af folkekongressen, så Kina har så sige kørt sanktionsspiralen op til et nyt niveau, anfører han.

– Kina blev sur over, at vi kritiserer hvad der foregår i Xinjiang, Hong Kong og i forhold til Taiwan, så vi holder os ikke tilbage for at kritisere Kina. Det er kineserne ikke tilfreds med, men sådan må det være.

Slut med naivitet
Er Niels Fuglsang og hans MEP-kolleger udsat for et pres for at ratificere aftalen?

– Der er stor bekymring i europæisk erhvervsliv omkring, at kineserne ikke har samme syn på fri konkurrence som os. Vores samhandel bærer præg af, at de subsidierer deres selskaber og udkonkurrerer os på det europæiske marked, mens vi ikke kan komme ind på deres marked, svarer Niels Fuglsang.

– Jeg tror, at mange vil sige, at vi gerne vil have samhandel med Kina, og det havde investeringsaftalen hjulpet på, men vi bliver også nødt til grundlæggende at have en mindre naiv tilgang til Kina at sige f.eks. at de kan ikke kan komme ind på vores marked med subsidier i ryggen. Mit indtryk er, at de europæiske industriledere gerne vil handle med Kina, men de ønsker også en ny politik i forhold til Kina.

Betænkninger om mikrochips
ITRE’s to betænkninger om halv- og kvanledere blev vedtaget med store flertal.

Heri fremhæves internationalt samarbejde med partnere som USA, Japan, Sydkorea og Taiwan. Videre bør EU-kommissionen etablere et chipsdiplomati for at imødegå enhver fremtidig afbrydelse af forsyningskæderne.

Trilogforhandlinger med ministerrådet og EU-kommissionen kan begynde, når EU-parlamentets plenum har forholdt sig til betænkningerne tidligst 13. februar i Strasbourg.

Europas andel af den globale produktionskapacitet for halvledere er under 10 %. EU-initiativet er en fordobling til 20 %, hvilket i virkeligheden er en firdobling, eftersom markedet ventes at vokse med 100 pct. frem til 2030.

Den finansielle ramme for mikrochipforordningsforslaget er 43 mia. euro (320,4 mia. kr.).

– Budgettet skal ikke kun stå i forhold til udfordringerne og finansieres med friske penge, men vi vil sikre, at EU er førende inden for forskning og innovation, at det har et erhvervsvenligt miljø, en hurtig tilladelsesproces og investerer i en faglært arbejdsstyrke til halvledersektoren, erklærer den ene hovedforhandler, den socialdemokratiske rumæner Dan Nica (S&D) i EU-parlamentets pressemeddelelse.

– Mikrochips er en integreret del af EU’s digitale og grønne overgange såvel som vores geopolitiske dagsorden. Vi efterlyser ny finansiering, der afspejler den strategiske betydning af Europas Chips-sektor. Europas partnere og konkurrenter investerer også kraftigt i deres halvlederfaciliteter, færdigheder og innovation. Vi har måske ikke USA’s enorme finansielle ildkraft, men det budget, som EU-kommissionen og ministerrådet tilbyder, skal afspejle udfordringens alvor, understreger den anden rapportør, den konservative bulgarer Eva Maydell (EPP) .

Statsstøtte til teknologisk suverænitet
EU-kommissær Margrethe Vestagers analyse er i kort form, at USA’s svar er traditionel protektionisme, mens EU holder sit marked åbent.

– Det er vigtigt fra EU kommissionens side, at vi stadig har et globalt markedsperspektiv. Europa er den foretrukne handelspartner for 74 lande, og dette gør vi ikke for at Europa skal lukke sig om sig selv. Det er noget vi gør for at Europas konkurrenceevne er stærk i forhold til USA, hvor der bliver givet massiv støtte inden for de forskellige grønne sektorer, sagde Margrethe Vestager kort før jul i forbindelse med den amerikanske “Inflation Reduction Act” (IRA).

EU’s modsvar er lempeligere statsstøtteregler, der åbner for noget ekstraordinært i forhold til at investere i de sektorer, som er afgørende for den grønne omstilling, og hvor der er en ny konkurrencesituation i forhold til investeringsbeslutninger med amerikanerne.

– Hvor meget, det kommer til at påvirke den den enkelte statskasse, er ikke noget som vi vil bestemme. Det bliver en mulighed, som landene kan bruge, understregede den danske EU- kommissær. (Dj/250123)

www Om mikrochipforordningsforslaget på dansk

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.