Samira Nawa: Bilindustrien bedst tjent med stop for nye benzin- og dieselbiler i 2035

Artiklen omtaler to mandater:
1) Revision af forbud mod produktion og slag af fossilmotorbiler i 2035
2) Digitalisering af energi- og dækmærkning

Af Claus Djørup
I Litauen kan man stoppe op ved splinternye el-tankstationer, hvor der er mere gang i kiosken end i opladningen. Man lader op til de elbiler, der allerede er småt på vej, uanset om fossilforbuddet lempes.

Danmark er blandt de mest hårdkogte lande, der står vagt om stoppet for europæisk produktion og markedsføring af nye benzin- og dieseldrevne personbiler fra 2035, som blev vedtaget i 2023. Presset fra ikke mindst tysk bilindustri udvirker en opblødning, der giver plads til forbrændingsmotorer.

-En lempelse af den europæiske klimaregulering er ikke vejen frem, hvis man ønsker at understøtte europæisk bilindustri, erklærer klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R).

På tysk, fransk og tjekkisk
Den tager vi lige på tysk, fransk og tjekkisk:

Eine Lockerung der europäischen Klimavorschriften ist nicht der richtige Weg, wenn man die europäische Automobilindustrie unterstützen will.

Un assouplissement de la réglementation climatique européenne n’est pas la solution si l’on veut soutenir l’industrie automobile européenne.

Uvolnění evropské regulace klimatu není cestou vpřed, pokud chcete podpořit evropský automobilový průmysl.

Hver fjerde danske bil er eldreven
Danmark kan acceptere en lille uspecificeret lempelse, men stemmer imod, hvis fossilforbuddet udhules for kraftigt. Smertegrænsen lader til at være en lempelse på 10 procent. Det kan udledes af det forhandlingsmandat, som Samira Nawa hentede i europaudvalget fredag 9. oktober, hvor alene Dansk Folkeparti voterede imod.

De 10 % er langt mere end de aktuelle salgstal hertillands. 97 % af husholdningernes nye biler kører på el, skriver Danmarks Statistik i sin seneste månedsopgørelse, dvs. 3 % er benzin- og dieselbiler. Udskiftningen er så fremskreden, at knap hver fjerde personbil er en elbil – 718.300 el-personbiler ud af knap 3 millioner.

Energiministeriet skønner, at EU-kommissionens forslag mindsker salget af nye nulemissionsbiler i 2035, så det vil udgøre 95 % frem for 100 %. Klima- og miljøregningen sættes til 0,1 mia. kr., mens den samfundsøkonomiske gevinst ikke mindst fra afgifter beregnes til 1,5 mia. kr.

1,64 mio. batterielektriske biler blev solgt i EU i årets første otte måneder, oplyser den grønne NGO ”Transport & Environment”. Det er 45 % flere end året før. I 2. kvartal i år overhalede elbiler tilmed benzinbiler.

Grønne hensyn vejer tungest
Dansk Erhverv kritiserer, at lempelsen og dermed ”fjerner for meget incitament for producenterne til at udvikle fremtidens mobilitet”. Erhvervsorganisationen opfordrer til et kompromis mellem den vedtagne ordning og EU-kommissionens forslag.

Den tilgang er Samina Nawa uenig i, meddelte hun måske overraskende i et svar til EU-ordfører Birgitte Bergman (K). Forslaget er udarbejdet efter pres fra bilindustrien og billande, og det bekommer ikke den danske regering, men forslaget afspejler et sammenstød mellem grønne hensyn, ”som regeringen vægter højt på en pragmatisk facon”, og konkurrenceevne.

Kattelem for at stemme imod
-Det er et kæmpe tilbageslag for klimapolitikken at åbne for, at det kan udvandes, sagde EU-ordfører (EL), som dog voterede ja, da ministeren er enig.

Eva Flyvholm borede i mandatets afgørende vægt, dvs. mulighed for at stemme imod. Samira Newa vedgår, at det en elastik at erklære, at man til ” fastholde så høje CO2-krav som muligt til nye person- og varebiler fra 2035″.

-Danmark er imod lempelsen af reglerne, og regeringen arbejder for at fastholde en så ambitiøs klimaregulering af de lette køretøjer som overhovedet muligt, erklærede Samira Newa. Den elastiske formulering gør det muligt at stemme imod, hvis udvandingen bliver for voldsom, om end hun håber at kunne indgå i en alliance, der begrænser skaden..

DF: Mandat mere skørt end EU
EU-ordfører Malte Boehm Larsen (DF) deltog ikke i ærgrelsen over udvanding af fossilforbuddet.

-Slap lige af med krav til bilindustrien. Politikere er vågnet op til virkelighedens verden fra den grønne feberfantasi, som nogle befinder sig i, hvor man tror, at man inden for en kort årrække kan fuldstændig udfase brugen af benzin- og dieselbiler, uden at det har mærkbare konsekvenser for konkurrenceevnen, økonomien og forbrugernes privatøkonomi, sagde Malte B. Larsen.

-Regeringens forhandlingsoplæg er mere skørt end det, der kommer fra EU. Man er endelig kommet bare lidt til fornuft i Bruxelles i forhold til det ret skøre totalforbud, som man har vedtaget tidligere, tilføjede hans partifælle Mette Thiesen (DF).

Varebiler
Samira Nawa afviste aktuelle bekymringer og indvendinger om ladeinfrastruktur. Hun forventer en acceleration – kraftig vækst i ladestandere – de næste ni år.

Det samme gælder varebiler. Her er en tredjedel af nysalget elektriske, og klimafremskrivningen regner med 90 % i 2030, altså langt over EU’s nuværende mål. Til sammenligning lempes EU-kravet for varevogne fra 50 % til 40 % i 2030.

Samtidig melder importørorganisationen Mobility Denmark, at el-varebilers danske markedsandel passerede 50 procent i august.

Batteriets vægt trækkes fra varebilens vægt, så elektriske varebiler kan registreres som varebiler, selv om vægtgrænsen overskrides. EU-elvægtgrænsen sættes op fra 3½ til 4¼ ton.

Frem til 2030 vil små eldrevne elbiler tælle med en faktor 1,3 i beregningen af, om en bilfabrikant opfylder CO2.kravene. Det giver lidt mere rum til at producere biler med forbrændingsmotor.

DTL: Urealistisk
Blandt de bekymrede for infrastrukturen og elforsyningen er DTL-Danske Vognmænd, som noterer, at omstillingen i mange EU-lande går væsentligt langsommere end i Danmark. Det oprindelige 2035-mål om et de facto forbud mod salg af fossile køretøjer må i lyset heraf anses som urealistisk, konkluderer vognmandsorganisationen.

Rådet for Bæredygtig Trafik advarer mod biobrændstoffer til forbrændingsmotorer efter 2035. Plastindustrien skriger efter råmaterialer i takt med, at olien skal udfases. Biobrændsler er dårlig omsætning/udnyttelse af solens energi til biler, mener foreningen.

DI Bilbranchen og DI Transport anbefaler, at elementet om grønt stål fjernes fra forslaget og løftes over i industripolitikken, så CO2-kravene fastholder fokus på køretøjernes direkte klimaaftryk ved kørsel.

Energimærke
De to DI-brancheforeninger konstaterer, at der indføres nye og mere omfattende mærkningskrav til bilforhandlere, når de sælger eller leaser nye og brugte personbiler samt lette erhvervskøretøjer.

Samira Nawa kvitterer med en pind i mandatet, hvor hun lægger stor vægt på, at energimærkningen ikke bliver byrdefuld for hverken erhvervsliv eller myndigheder.

EU-kommissionen foreslår et EU-bilenergimærke, der skal omfatte både nye personbiler, varebiler og nyere brugte biler solgt af forhandlere uanset brændstoftype, oplyser energiministeriet i politikernotatet
. Mærket vil inkludere nul- og lavemissionskøretøjer, herunder el- og plug-in-hybridbiler. Mærkningskravene skal gælde både ved fysiske salgssteder og i digital markedsføring.

Endelig oprettes en offentlig EU-database om alle køretøjsmodeller, som sælges i Europa.

Mandat med begrænset lempelse
Mandatet angående lemelse af fossilforbuddet lægger afgørende vægt på, at
1) fastholde så høje CO2-krav som muligt til nye person- og varebiler fra 2035

Videre lægges stor vægt på, at
2) CO2-kravet fra 2035 i hvert fald ikke reduceres til mindre end 90 %
3) CO2-kravet ikke udvandes gennem tekniske definitioner
4) et så højt CO2-krav som muligt til nye varebiler i perioden 2030-2034 og ikke reduceres til mindre end 40 %
5) kravene til energimærkning udformes klart og proportionalt, så de ikke medffører uforholdsmæssige administrative og økonomiske byrder for erhvervsliv og myndigheder

Videre lægges vægt på
6) kompensation i form af grønne brændstoffer og grønt europæisk stål for de resterende 10 % CO2-udledninger, som vil være tilladt efter 2035
7) det foreslåede loft på maksimalt 3 % brændstofkreditter ikke øges
(Dj/121026)
www
31 III 2026: To forhandlingsmandater vedrørende bilpakken
2 V 2025: EU-kommissionen lemper bilkrav uden analyse
— —

FÆLLES DATABASE UDEN DÆK – digitalisering af energi- og dækmærkning
Dansk Folkeparti lader deregulering overtrumfe nye EU-beføjelser

Af Claus Djørup
Dækfabrikanterne skal overføre alle relevante test- og produktdata til EU’s produktdatabase EPREL (European Product Registry for Energy Labelling), foreslår EU-kommissionen.

Det sker i den 12. forenklingspakke, der handler om digitalisering af energi- og dækmærkning. Papir erstattes af link, og CO2-udledning, trafikstøj og forurening med mikroplast fra dækslid reduceres.

Forordningen om dækmærkningsforordning indeholder en paragraf om, at bilimportører og bilforhandlere skal dele dækmærkninger for alle tilbudte dæk til et køretøj. Det indebærer, at bilforhandlere i nogle tilfælde skal vise op til seks forskellige dækmærkninger, selv om kunden ikke nødvendigvis kan foretage et valg.

Dette krav fjernes med begrundelsen, at de mest solgte bilmodeller ofte sælges med flere forskellige dækfabrikanter for at sikre forsyningssikkerhed, fremgår det af energiministeriets politikernotat.

Besparelsen angives til 3 mio. kr.

Enstemmighed trods nye beføjelser til EU-kommissionen
– Der er tale om et mindre og teknisk forslag, forklarede klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 9. oktober. Alle partier bakkede op om hendes forhandlingsmandat, der koncentrerer sig om afbureaukratisering, forbrugerinformation og digitalisering.

Det bliver lettere at opdatere energiklasserne for dækmærkningen, bekræftede Samira Nawa over for EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA). Lovprocessen forenkles, så EU-kommissionen kan foretage ændringer via en delegeret retsakt (bekendtgørelse) fremfor en decideres lovændring af forordningen.

-Derved mister man en form for parlamentarisk kontrol med de opdateringer, der måtte ske, indvendte Thorbjørn Jacobsen.

-Det vil være tungt at foretage ændringerne via lovgivning. I et forsøg på at gøre tingene mindre tunge er det den rette vej at gå. Medlemslandene involveres også i de delegerede retsakter, replicerede en mindre bekymret Samira Nawa.

Dansk Folkeparti voterer ofte nej på grund af delegerede retsakter, men denne gang lod partiet nåde gå for ret.

– Det er så afgørende en dagsorden at få dereguleret på det området, at vi støtter forhandlingsoplægget, voterede EU-ordfører Malte B. Larsen (DF).

Thorbjørn Jacobsens ja-votum blev fulgt af et ønske om endnu mere fokus på afbureaukratisering: – Jeg er sikker på, at man kan komme endnu længere.

Dækbranchen bekymret for flere byrder
Intet forslag er så lille og så teknisk, at det ikke betragtes med andre øjne af branchen end af ministeren. Således også med dæk.

Dækimportørforeningen og Dækbranchen Danmark er skeptiske. De er bekymrede for øget usikkerhed om regulering, tekniske hindringer og unødvendig kompleksitet, hedder det i politikernotatet.

Udvidelse af produktinformationsark og mærkningskrav kan øge administrative byrder uden klar forbrugerfordel, påpeger de.

Undersøgelser viser, at forbrugere har begrænset kendskab og brug af eksisterende mærkningsværktøjer, og prioritet bør være at forbedre forbrugernes forståelse og anvendelse af nu værende information frem for nye krav. De slår et slag for at øge opmærksomheden på EU-dæklabel og i særdeleshed forbrugerinformationssiden Daeklabel.dk.

Dækmontører og forhandlere
DI Bilbranchen fremhæver, at dækmontører og dækforhandlere anerkendes tydeligere i regelsættet. Organisationen ønsker mådehold i reglernes udformning, så dækforhandlere og virksomheder med dækhotel- og dækopbevaringsabonnementer ikke pålægges unødige administrative krav.

Mobility Denmark støtter forslaget, som udvider mulighederne for at give forbrugerne de relevante oplysninger digitalt, hvor fysiske labels og plakater forekommer mindre relevante eller praktisk anvendelige.

Mandat med forenkling og digitalisering
Forhandlingsmandatet lægger stor vægt på:
1) forenklingsarbejdet på EU-niveau med henblik på at reducere unødvendige administrative byrder for erhvervslivet og myndigheder,
2) forbrugernes adgang til korrekt og sammenlignelig information i købsøjeblikket, når det vurderes om et produkt skal ledsages af et trykt energimærke eller ej
3) sammenhæng mellem digitale EU-systemer for at sikre effektivisering og undgå digital fragmentering på tværs af digitale løsninger

Videre lægges vægt på, at
4) forenkle og styrke efterlevelsen af energimærkningsområdet ved at stille krav om digital indlæsning af eksisterende teknisk dokumentation
5) markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser præciseres med henblik på at sikre at reduktion af produkters synlighed og visning af advarsler i EU’s produktdatabase først kan ske, efter at der er truffet afgørelse om ulovlighed
6) fleksibiliteten til at opdatere de tekniske krav ikke indebærer, at de færdselssikkerhedsmæssige hensyn bag dækmærkningsforordningen nedprioriteres
7) forpligtelserne om at formidle mærkning af dæk til forbrugere samlet set ikke forringes i dækmærkningsforordningen
(Dj/121026)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.