Mandat til lille udskydelse for autoindustrien. Dansk minister og tysk bilboss skyggebokser om klimakrav til person- og varebiler

Af Claus Djørup
Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) kritiserer EU-kommissionen og det polske EU-formandskab for hastværk og for at undlade en konsekvensanalyse af forslaget, der lemper beregningen af CO2-krav til autoindustrien i år.

Målene for 2025 og de næste to år ændres til et gennemsnit for 2025-2027 for person- og varebiler, dvs. en mere smidig fordeling og formentlig en lille CO2-effekt.

Forslaget vil give 880.000 færre elbiler i EU i 2025-2027 end ellers, har nogen beregnet. Det trækker den anden vej, at benzin og diesel omfattes af EU’s CO2-kvotehandelssystem fra 2027. Så er der told på kinesiske elbiler og færre CO2-emissionsafgifter fra autoindustrien til EU-kommissionen, og sådan kunne man fortsætte med at arbejde sig frem mod et facit for CO2-effekten, hvilket EU-kommissionen altså undlader.

– Generelt er det utilfredsstillende, at der kommer forslag fra EU-kommissionen og også at de presses igennem, før der laves konsekvensvurderinger, erklærer Lars Aagaard.

Seks partier imod
Lempelsen sker ikke med Folketingets velvilje. Lars Aagaard kan imidlertid ikke øje et blokerende mindretal, og han vil derfor ikke stille sig udenfor ved at stemme imod, når de 27 medlemslande stemmer i ambassadørforsamlingen Coreper. Han udviser i stedet ”forståelse” for den europæiske bilindustris øjeblikkelige problemer.

En stor del af oppositionen kræver en hårdere linje, hvor der lægges afgørende vægt, dvs. stemmer imod. Et par partier, som ikke ytrede sig i mødet, kunne også tænkes at støtte lempelsen.

Liberal Alliance og Konservative Folkeparti bakkede op om forhandlingspositionen, da Lars Aagaard forelagde sit mandat for europaudvalget fredag 25. april.

Et stort mindretal voterede imod, nemlig Danmarksdemokraterne, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet samt løsgænger Theresa Scavenius. De indgik alle i den nedstemte mistillidsdagsorden dagen før med undtagelse af sidstnævnte, som anskuede sagen som udslag af et generelt problem med vidensasymmetri og lukkede forligskredse.

Målt i folketingsmedlemmer er det 110 for og 60 imod bilmandatet.

Det går da godt for VW
Den underliggende diskussion vedrører 2030- og 2035 mål. I 2035 er det slut med at producere forbrændingsmotorer, og frygten er, at den aktuelle lempelse er det første skridt mod flere lempelser. EU’s reduktionskrav til bilindustrien er 15 pct. i 2025-2029 og 55 pct. i 2030-2034 i forhold til 2021, samt 100 pct. i 2035.

El-, plugin- og hybridbiler fylder Folkevogns (VW) salg, så de er også godt på vej, og Teslas salg og aktier rasler ned, så der er et marked for den europæiske bilindustri, fremhævede Claus Jørgensen.

Bilindustrien har haft seks år til at justere, og det går godt med salget af elbiler, og hvem skal så skrue op for CO2-reduktion, bemærkede EU-ordfører Claus Jørgensen (SF) og citerede International Council on Climate Transportation (ICCT) for, at udskydelsen vil medføre et årligt merudledning svarende til Danmark eller Grækenland i 2025 og 2026.

2035-stop uantastet
– Regeringen er for slap, erklærede Lotte Rod (R). Hun krævede en meget hård linje med afgørende vægt på alle forhandlingsmandatets punkter (se nederst).

Theresa Scavenius undrer sig over, at aktører kan lave økonomiske og klimapolitiske konsekvensvurderinger, selv om EU-kommissionen ikke vil af hensyn til den tyske bilindustri. Hun tvivler på, at bilindustrien speeder op om to år

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) frygter, at også 2030- og 2035-målene lempes, men det lykkedes ham ikke at få indskrevet i mandatet, at disse mål skal fastholdes.

Der er ikke tegn på på, at 2030 og 2035 åbnes, lød Lars Aagaards begrundelse. Han glæder sig over, at forsøget mislykkes i opløbet til EU-kommissionens forslag. I givet fald skal der ændres så lidt som overhovedet muligt.

Han medgav, at mange vedtagne ting udfordres: – Vi må forudse, at i de kommende år vil det være en kamp bare fastholde det, der er.

Grøn forbrændingsmotor
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) ønsker, at forbuddet mod diesel- og benzinbiler bliver lavet om til en teknologineutral livscyklusvurdering. Det vil give mulighed for at bruge bl.a. biobrændstoffer, e-fuels og syntetiske brændstoffer og metoder såsom karbonkorrektionsfaktor.

– Det ønsker rammer virkeligheden. Der er ikke sp fedt at lave neutralitet på teknologisiden, hvis det åbner for en kæmpe ladeport for potentiel omgåelse, replicerede Lars Aagaard. Det kræver, at man kan kontrollere og håndhævet det, for der er tale om flydende brændsler, der ligner de eksisterende.

[Her kan forklares parentetisk, fossilforbuddet i 2035 gælder produktion og markedsføring af nye modeller. Der vil stadig køre benzin- og dieselbiler årgang 2034 og ældre, som skal optankes. Man kunne forestille sig en tilsætning af farvestof eller at flydende drivmidler blev grønne, hvis der ellers er økonomi i det.]

Lars Aagaard forventer, at fortalerne for teknologineutralitet vil arbejde med modeller for grøn benzin og diesel.

– Det må vi så tage til den tid. Det afgørende er, at bilerne kører på brændsler, der ikke udleder CO2, og at det er systemer, der kan håndhæves og er troværdige. Bilindustrien skal have klare signaler i forhold til, hvilke biler de skal udvikle og markedsføre, tilføjede han.

Bilindustri halter bagefter
-Bilbranchen har fået klare signaler i 2019. Hvem er så den næste branche, der også gerne vil lempe – kemikaliebranchen i Tyskland – og hvem skal så skrue op for deres CO2-reduktion? intervenerede Claus Jørgensen.

-Ingen af de revisioner eller angreb på vedtagen politik kommer fra Danmark, fastslog Lars Aagaard i en duplik.

MANDAT med tre storvægte
Regeringen lægger stor vægt på, at:
1) de vedtagne CO2-krav til nye, lette køretøjer i 2030 og 2035 fastholdes, da de udgør hjørnestenen i dekarboniseringen af EU’s transportsektor
2) forslaget indfører fleksibilitet alene for de europæiske bilproducenter i perioden 2025-2027
3) denne fleksibilitet ikke ændrer på det overordnede ambitionsniveau for dekarboniseringen i EU’s transportsektor

Bilindustri halser bagefter
– Vi har brug for den samme fleksibilitet ved milepæle som 2030 og 2035, har VWs topchef Oliver Blume udtalt på en biludstilling i Shanghai, skriver Der Spiegel, som citerer Neue Osnabrücker Zeitung lørdag 26. april.

Oliver Blume sætter spørgsmålstegn ved datoen 2035 for udfasning af nye benzin- og dieselkøretøjer i EU. Samtidig opfordrer han EU til mere politisk støtte.

Rammebetingelserne skal være i orden. Dette inkluderer ladeinfrastruktur, energipriser og bindende støtte til e-mobilitet. I Tyskland har et veludviklet ladenetværk langs motorvejene, men der er noget at indhente i byer og regionale områder, mener VW’s koncernchef.

Der Spiegel påpeger, at de 27 EU-lande og EU-parlamentets forhandlere ”teoretisk set kunne foreslå yderligere ændringer af grænseværdier og endda af forbuddet mod forbrændingsmotorer i 2035”. (Dj/020525)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.