Marianne Vind: EU-parlamentet nok færdig næste år med revision af transportforordningen

Af Claus Djørup / Maskinbladet / Transportmagasinet

EU-parlamentets behandling af en ny lovgivning om dyretransporter foregår så langsomt, at et dansk EU-parlamentsmedlem nøjes med at håbe på et resultat i år. Det bliver snarere næste år, at EU-parlamentets to udvalg for henholdsvis landbrug og transport får forslaget klar til førstebehandling i plenum.

-Vi har været i gang i to år, og vi er temmelig uenige, siger EU-parlamentsmedlem Marianne Vind (S, S&D) om revisionen af den snes år gamle transportforordning i EU-kommissionens forslag fra december 2023.

Uenighederne drejer sig bl.a. om dyretransporters varighed og længde, adgang til transportdata, areal, højde, temperatur, dyrlægetilsyn, sammenbringning samt definition af avlsdyr og transportegnethed.

Ministerrådet hælder til lavere transporttid, så nogle af hendes kolleger i EU-parlamentet er nærmest de sværeste at forhandle med, bemærker Marianne Vind: – Det er lidt mærkeligt. Vi plejer at være progressive, bemærker hun.

8 timer politisk umuligt
Den socialdemokratiske EU-politiker er overbevist om, at transporttiden sættes ned, men erkender, at otte timer for slagtesvin og smågrise er urealistisk.

Her står en diskussion om, hvorvidt tidsbegrænsning kun skal gælde slagtesvin eller også for smågrise.

– Jeg har svært ved at se, hvad forskellen er på at blive transporteret til et slagteri eller til opfedning i en anden stald i et andet land. Jeg forstår ikke, at man skal have dårligere forhold, når man sendes til opfedning, siger Marianne Vind.

– Forskningen er nået langt. Vi ved, hvor meget dyr lider på længere transporter, fortsætter hun. Et særligt stort problem er temperaturen, hvor diskussionen står om temperatursensorer skal placeres uden på lastbilen eller inde hos dyrene.

– Det er en dårlig business case, når de unge generationer siger nej tak til dyremishandling, siger Marianne Vind.

Venstremand klemt mellem konservative og grønne
Asger Christensen (V/Renew) er den liberale gruppes skyggeordfører. I en oplistning af sine 2026-prioriteter skriver han, at sagen er blevet et af de største politiske slåskampe.

”Nogle mener, at dyr ikke skal transporteres, men andre vil forlænge transporttiuden. Uenigheder mellem den konservative gruppe og den grønne gruppe blokerer lige nu, men vi håber at få skub i forhandlingerne hurtigst muligt,” skriver Asger Christensen.

Mandat med rød streg
Fødevareminister Jacob Jensen (V) fik europaudvalgets opbakning den 20. juni 2025 til sit forhandlingsmandat, der indeholder en rød linje. Danmark stemmer nej, hvis reglerne forringes i forhold til det nuværende niveau.

-Forhandlingerne tegner til at blive lange og svære. En gruppe på 17 medlemslande har et kvalificeret flertal, og derfor ser det ud til at være en meget svær opgave at præge forslaget i en ønsket dansk retning, påpegede Jacob Jensen ved den lejlighed.

Heri medgav fødevareministeren over for daværende EU-ordfører Claus Jørgensen (SF), at der fattes en klar definition på avlsdyr. Den underliggende frygt er, at en uklar definition bliver et smuthul for længere transporter af alle dyr.

Avlsdyr har større værdi end andre dyr, og de skal derfor kunne transportere i en større radius, for efterspørgslen rækker geografisk længere ud end for fedesvin, ræsonnerede Jacob Jensen.

Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Alternativet voterede nej til mandatet.

Vught
Danmark indgår i en alliance med fire andre lande. Vught-gruppen er kernen, der ønsker et mere ambitiøst forslag end EU-kommissionens forslag.

Vught er en hollandsk by, hvor Holland, Tyskland og Danmark indledte et samarbejde i december 2014 om dyrevelfærdspolitik. Siden har Sverige og Belgien tilsluttet sig.

EU-klimaråds landbrugsrapport
Forhandlingerne om landbrugsstøtten i den næste budgetperiode 2028-2034 er også i gang, og det drejer sig om en tredjedel af EU’s udgifter.

EU’s klimaråd ESABCC lancerede en rapport om landbrug den 17. februar, som netop fremhæver den danske tilgang. ESABCC foreslår bl.a. europæiske priser på klimagasudledninger fra landbruget og udfasning – eller snarere – omlægning af landbrugsstøtten, hvilket smager af en samlet, klimabegrundet stigning i landbrugsstøtten.

Marianne Vind får mange spørgsmål i Bryssel og Strasbourg om den danske trepart efter ESABCC-rapporten.

Hun taler for gradueret landbrugsstøtte, der belønner dyrevelfærd, arbejdsvilkår, klima og miljø.

Imidlertid bliver det svært med en europæisk trepart med den nuværende sammensætning af EU-parlamentet, erkender Marianne Vind. Det positive er den store nysgerrighed. (Dj/070426)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.