Skarp kritik af Energinets skuffende forudseenhed. Bruttoliste kan ikke bruges som facit, svarer Energinet. Elproducenternes brancheorganisation foreslår en hastelov om el-transmissionsnettets udbygning, så snart regeringen er dannet.

Af Claus Djørup
Varmeværker kan ikke få el til varmepumper, vognmænd kan ikke få strøm til el-lastbiler, industrivirksomheder må ty til dieselgeneratorer, solcelle- og batteriparker og mange andre energiprojekter kan ikke blive tilkoblet elnettet til den ønskede tid.

Det var nær ved at koste Lars Aagaard (M) sin ministerpost sidste år, så det overrasker ikke, at statsrevisorerne er ude med riven i bedømmelsen af Energinets udbygning af elnettet. Den nuværende hastighed er 120 km, og behovet er årligt 250 km elnet de næste 25 år for at nå målene for grøn omstilling.

Statsrevisorernes kritik er skarp, oplyste statsrevisor Mikkel Irminger Sarbo (R) på pressemødet torsdag 9. april.

”Skarp kritik” er den næst slemmeste kritik, som en minister og embedsværk kan udsættes for fra statsrevisorerne. I deres skriftlige udtalelse findes udbygningen af elnettet ”kritisabel”, hvilket er ensbetydende med skarp kritik i statsrevisorernes begrebsverden.

Vurderer ikke årsager
Det har en eftersmag af bagklogskab, for Energinet (oprindelig Energinet.dk) er født med opgaven at holde trit med behovet og ikke at foregribe et måske imaginært behov for el-transmissionsledninger – eller hur?

Mikkel Irminger Sarbo afviser dette argument, for Energinet er bagud i forhold til det statslige infrastrukturselskabs egne behovsvurderinger. Til gengæld medgiver han, at rigsrevisionsrapporten og statsrevisorernes kritik ikke vurderer årsagerne til forsinkelserne.

-Energinet har regelmæssige vurderinger, hvad behovet er. Vi har kigget på, hvordan efterlevelsen er af de behov, de selv har vurderet. De er ærlige om, at de kører med en kadence, der er under halvdelen af, hvad den skulle være, siger Mikkel Sarbo, der er statsrevisorernes førstemand på denne sag.

-Når man kører med halv kraft, bliver forsinkelserne større og større i forhold til de mål, man har brug for og som man også har stillet i udsigt, tilføjer han.

Afventer forklaringer
Fagpressebureauet gætter gerne på forklaringer såsom finanspolitisk tilbageholdenhed af frygt for at overophede entreprenørmarkedet, kraftigt stigende priser, mangel på kompetencer og arbejdskraft, lokal modstand, lange behandlingstider og meget andet. Imidlertid gætter en statsrevisor ikke.

– Vi kommer ikke til at gætte. Vi imødeser, at der kommer nogle yderligere forklaringer. En af de ting, der er efterlyst, er større gennemsigtighed i årsager til forsinkelserne, svarer Mikkel Sarbo. Klimas-, energi- og forsyningsministeriet har to måneders svarfrist.

Han opfordrer Energinet til at gøre det, som Energinet faktisk er i gang med, nemlig at prioritere til fordel for de vigtigste projekter.

Det går langsomt
Han hæfter sig ved, at det oprindelige mål for den indeværende periode frem 2026 var 720 km. Det blev nedvurderet til godt 400 km, og deraf har man kun nået halvdelen, så med Mikkel Sarbos er man endnu mere forsinket i forhold til den oprindelige ambition.

– Vi har kigget på, om der er blevet leveret på de ting, som man (Energinet, red.) selv har vurderet, der var behov for. Der må man bare sige, at det går for langsomt! Vi har ikke haft en årsagsvurdering, siger Mikkel Sarbo.

Der er sat tre kategorier op, men de er for overordnede for statsrevisorerne. De kan eksempelvis ikke se, om langsommelig myndighedsbehandling skyldes Energinet selv, eller om det ville være mere hensigtsmæssigt at købe samlet ind frem mod de enkelte projekter.

– Der er masser af gode årsager, og dem må vi kigge ned i. Nu har vi konstateret, at forsinkelserne er enorme, og det er en politisk ambition, at vi skal leve op til 2030- og 2050-målsætninger (klimamål, red.). Hvis initiativerne ikke er nok til at lykkes med det, så må man politisk revurdere, at virkeligheden muligvis har ændret sig og nogle ting er blevet sværere end forventet – og hvad gør vi ved det, fortsætter Mikkel Sarbo.

Epilog om ministerstorm
Blandt nye oplysninger i rigsrevisionsrapporten er ifølge statsrevisorformand Mette Abildgaard (K), at den første advarsel tilflød ministeriet i maj 2023 om risikoen for flaskehalsproblemer for den grønne energi, og først i efteråret 2024 satte ministeriet initiativer i gang.

Ministeriet har reageret for sent på de informationer, siger Mikkel Sarbo.

De hårde ord om informationsniveauet handler om en periode, hvor Lars Aagaard (M) var udsat for ministerstorm om netop forsinkelserne. Statsrevisor Monika Rubin (M) kom da også sin partifælle og nyvalgte MF til undsætning ved at bemærke, at Energinet ikke har et tilstrækkeligt overblik over årsagerne til forsinkelserne.

Mikkel Sarbo noterer med tilfredshed, at ministeriet får lavet en ekstra analyse af rammerne for Energinet, selv om han gerne havde set den tidligere.

Energinets langsigtede plan er en bruttoliste
Energinet er dybt uenig i kritikken på et punkt.

”Det er misvisende, at Rigsrevisionen bruger den Langsigtede Udviklingsplan (LUP) som facitliste for udbygningen af elnettet. LUP’en indeholder mulige projekter, der potentielt kan imødekomme det langsigtede behov. Projektlisten er et katalog af foreløbigt identificerede projekter og ikke en endelig investeringsplan,” skriver driftsdirektør Søren Dupont Kristensen i Energinets kommentar.

Først når konkrete analyser viser, at behovet for en given forstærkning kan dokumenteres i overensstemmelse med §4 i lov om Energinet, modnes et konkret eludbygningsprojekt til konkret investeringsbeslutning, fortsætter driftsdirektøren og understreger, at der er tale om et bud, som med stor sandsynlighed vil ændre sig undervejs frem mod 2050, når rammevilkår og teknologiske muligheder forandrer sig.

Overordnet anerkender Energinet, at udbygningen af transmissionselnettet er forsinket, og at opgaven med at bygge nyt transmissionsnet generelt er udfordret.

”Vi tager Rigsrevisionens beretning til efterretning og noterer, at vi i løbet af 2025 har iværksat tiltag, der imødegår en række af kritikpunkterne,” skriver Søren Dupont Kristensen.

Tsunami af ansøgninger
I 2025 eksploderede ansøgninger fra datacentre, batteriparker og andre storforbrugere, der vil tilsluttes eltransmissionsnettet. Energinet havde ved årsskiftet ansøgninger liggende på til sammen 33,5 GW nyt forbrug, oplyser han. Elnetselskaberne (distributionsselskaber) har også modtaget mange ansøgninger.

– I alt løber det op i en ottedobling af det danske elforbrug, hvilket er langt, langt større end de officielle prognoser har forudsagt.

– Selv om det formodentlig langt fra er alle projekter, der realiseres, er den store pipeline af tilslutningsprojekter dog også en realitet, som Energinet er nødt til at planlægge efter, ganske enkelt fordi vi er forpligtet til at tage udgangspunkt i de tilslutningsansøgninger, der lander hos os og distributionsselskaberne, indtil andre prioriteringsmekanismer eksisterer, slutter Søren Dupont Kristensen.

Sagstid 6¼-doblet
Energinet har udsendt flere redegørelser under forløbet bl.a. om et tre måneders moratorium fra 2. marts frem til begyndelsen af juni, hvor en ny prioritering er udarbejdet.

I Infrastrukturforvalterens oplistning af årsager springer det i øjnene, at myndighedernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid for miljøscreening af Energinets anlæg er vokset fra ca. 120 dage til 750 dage, altså fra fire måneder til 25 måneder.

Rigsrevisionen tager Energinets markedslogik til sig om, at solcelle- og vindmøllevirksomheder vil kræve en større risikopræmie, når der er usikkerhed om tidspunkt for tilslutnnigen.

El-lastbiler venter på elkobling
El-lastbiler er inde i en hastig markedsmodning, der løber fra Energinet. Vognmandsbranchen kræver, at vejafgiften ændres, når det ikke kan lade sig gøre at oplade hjemme hos vognmanden.

Branchen oplever lange ventetider på op til 2½ år for at få tilsluttet ladestandere, mens nye tilslutninger midlertidigt er sat på pause, anfører adm. dir. Erik Østergaard, DTL/Danske Vognmænd.

Han opfordrer den næste regering til at revidere vejafgifter og øvrige incitamenter, så de afspejler den faktiske kapacitet i elnettet.

Elproducenter ønsker hastelov
Brancheforeningen for strømproducenter stemmer i med kritikken. Adm. dir. Kristian Jensen, Green Power Denmark, opfordrer til en hastelov, som klart angiver, hvordan Energinet og netselskaberne skal prioritere mellem dem, som ønsker at blive tilsluttet elnettet.

Akutplanen skal indeholde strategisk placerede batterier og flere transformere, så mere strøm kan komme ud på det decentrale net, skriver grønkraftforeningens direktør i sin pressekommentar.

Videre skal den langsommelige investeringsproces blødes op, og endeligt bør en kommende regering tage politisk beslutning om strategiske transmissionslinjer, så hele Danmark kan få grøn strøm.

70 %-reduktionen er ikke i fare
Forsinkelserne har foreløbigt fordyret elnettets udbygning med 10 mia. kr., bemærker statsrevisorerne.

Deres kritik slutter med en opfordring til, at ministeriet skaber overblik over, hvordan forsinkelserne påvirker opfyldelsen af klimamålet frem mod 2030.

Det må betragtes som et supplement af Klimarådets status – eller omvendt.

Energiministeriet har ellers meddelt Rigsrevisionen, at 70 %-målsætningen ikke er i fare i 2030 på grund af forsinkelserne, da ”Klimastatus og -fremskrivning 2025” indeholder en overopfyldelse på 1,5 mio. ton CO2. Heri ligger en erkendelse af, at den grønne omstilling forsinkes om end lidt.

Overset i Klimarådets status
En ny fremskrivning skulle komme her i slutningen af april eller når en minister er (gen)udnævnt. Her bliver det spændende at se, om dels forsinkelserne i udbygningen sætter sig spor, dels revurderingen af 2030-mankoen i lyset af Klimarådets status.

Rigsrevisionen og statsrevisorerne sætter fingeren på en problematik, der forunderligt er fraværende i Klimarådets årlige status den 26. februar (en time før valgudskrivelsen).

Klimarådet trak sidste års godkendelse tilbage af klimapolitikken, fordi det ikke længere er anskueliggjort, hvordan man når 2030-målet om 70 % CO2e-reduktion i forhold til 1990. Det drejer sig om maksimalt 1,3 mio. ton CO2, så reduktionen måske kun bliver 68,3 %. Blandt årsagerne til tilbageslaget nævnes ikke Energinets forsinkelser. Klimarådet koncentrerede sig i stedet om landbruget. (Dj/120426)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.