Mandat til ”Right to Repair” – hårde hvidevarer skal kunne levetidsforlænges for overkommelig pris

Af Claus Djørup
Støvsugere, mobiltelefoner, vaske- og opvaskemaskiner, køleskabe, frysere, computerskærme og servere er de vigtigste produkter, som udstyres med ret til at være egnet til reparation i EU-kommissionens forslag til direktiv om fælles regler til fremme af afhjælpning af varer. ”Brug og smid væk” fortrænges af ”brug og reparér”.

Forslaget kaldes populært Right to Repair-direktivet, der udspringer af EU’s Grønne Pagt fra 2019

Produkter skal designes, så de nemmere kan repareres for at dels spare ressourcer, dels skåne miljøet for affald ved at undlade en nyanskaffelse, pointerede justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) da han fik forhandlingsmandat i europaudvalget fredag 13. oktober.

EU har vedtaget andre reguleringer som led i cirkulær økonomi, herunder krav til elektronik, men ikke en decideret ret til reparation.

Reparationsordfører
– Der skal være en ny måde at forbruge på, erklærede formanden for Folketingets 2030-netværk, EU- og generationsforureningsordfører Marianne Bigum (SF), som indviede udvalget i, at hun virkelig brænder for ‘right to repair’ og i det hele taget levetidsforlængelse af produkter.

– Jeg har i mange år været aktiv i Repair Cafe Danmark.
Ideen er er få skabt en kultur for reparation. Jeg ser de lørdage, hvor det lykkes mig at komme derned, mange forbrugere, som kommer med produkter, som de ikke kan finde mulighed for at reparere, fortalte Marianne Bigum.

– Det hjælper vi dem så til, hvis det ikke er i konkurrence med andre virksomheder, der tjener penge på det, men det er svært at finde frem til de virksomheder, som gerne vil reparere, fortsatte hun.

– Repair Cafe Danmark laver et fremragende arbejde. Direktivet skal fremme en meget større reparationskultur i hele Europa. Vi har i alt for mange år nok kørt med en markedsøkonomisk model, hvor vi bruger og smider væk, kvitterede Peter Hummelgaard Thomsen.

Platform
Det diskuteres, om reparationsmarkedsplatformen skal være national eller – som det spanske EU-formandskab lægger op til – om EU-kommissionen skal drive en samlet hjemmeside, hvor indholdet kategorises på medlemsstatsniveau.

Marianne Bigum støtter en markedsbaseret onlineplatform for reparationsydelser og reparatører, om end hun er skeptisk over for en samlet europæisk platform.

EU-ordfører og fritidslandmand Christian Friis Bach (R) har ikke betænkeligheder ved den europæiske løsning, for dagen før fandt han straks sit økologicertifikat hos EU, mens det roder hos Fødevarestyrelsen.

Kompromisforslaget peger på en EU-platform med national opdeling ved bruig af faner, som såkaldt nationale kontaktpunkter – typisk en myndighed – bidrager til, svarede Peter Hummelgaard Thomsen.

Købeloven
Forslagets to centrale dele drejer sig om forbrugeroplysning om reparation og muligheden for at kræve reparation.

Der indføres en standardformular for reparation kaldet ”afhjælpningsoplysningsskema”, som forbrugeren kan kræve udfyldt af reparatører for at sammenligne reparationstilbud herunder prisoverslag, reparationstid og mulighed for lån af et erstatningsprodukt, oplyste Peter Hummelgaard.

Kravet om reparation omfatter specifikke produktgrupper, som er omfattet af reparationskrav i EU-retsakter såsom den kommende ecodesignforordning om at tænke reparation ved produktets tilblivelse.

Denne ret supplerer den køberetlig mangel ved at gælde for slid eller skade. Til gengæld kan fabrikanterne kræve betaling for reparationen.

Reparation bliver også prioriteret i en ændring af varedirektivet om forbrugerens ret angående et mangelfuldt produkt, dvs. reparation kan ske i stedet for at få udleveret et nyt produkt. Justeringen af de køberetlige misligeholdelsesretlige beføjelser skal i givet fald skal afspejles i den danske købelov.

Gør det nemt for forbrugerne
Forslaget kommer på et fantastisk tidspunkt, jublede EU-ordfører Karin Liltorp (M), som er den ene næstformand for folketingsmedlemmernes 2030-netværk (Birgitte Vind er den anden næstformand (S)). Netværket fokuserer i år netop på cirkulær økonomi.

Karin Liltorp håber, at mærkningen bl.a. i ecodesignforordningen bliver simpel enkel og overskuelig.

– Min store frygt er, at forbrugerne bliver begravet i information om produktet, og det dermed ikke får den ønskede virkning. Det skal være nemt for forbrugerne at få den information, opfordrede hun.

Det modtog Peter Hummelgaard Thomsen bekræftende.

Han bekræftede over for Christian Friis Bach, at der vil være byrder, men det danske fokus i forhandlingerne vil være at undgå bureaukratiske regimer eller at byrderne overstiger gevinsterne ved reparation, der reducerer klimabelastningen ved produktion og affaldsmængden.

Bildata
EU-ordfører Alexander Ryle (LA) undrede sig EU-kommissionens estimat af besparelser for sælgere og producenter på 15,6 mia. euro (116,2 mia. kr.) i alt de næste 15 år. Han ræsonnerede ud fra et økonomisk rationale, at sælgere ville gøre det af sig selv uden at få pålagt, hvis det er billigere.

Han tog bekymringen op hos Bilbranchen/DI for udveksling af oplysninger om design, data og sikkerhedssystemer med uvedkommende.

Peter Hummelgaard Thomsen henviste til arbejdet med en fælles platform i EU-regi, og udformningen diskuteres.

Det slår ned i striden dels mellem fabrikanter og frie værksteder, dels om elektronisk adgang til reparationsnødvendige data skal forbeholdes professionelle eller være tilgængelig for alle.

Christian Friis Bach luftede tanken om at udvide boligjobordningen til at omfatte reparationer.

Delegerede retsakter
Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod, da justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen de øvrige partiers opbakning til forhandlingsmandatet.

De tre imod-partiers EU-ordførere tilkendegav deres respektive votum ved forhåndsbesked.

– Forslaget udvider totalharmoniseringen. Samtidig indeholder det delegerede retsakter, ligesom der potentielt er forringelser af forbrugerrettigheder, mente Søren Bo Søndergaard (EL).  

– Bøvlet bureaukrati, for høje udgifter, delegerede retsakter, var Alex Ahrendtsens anke ved dette som andre mandater i dagens møde.

– For uambitiøst, var holdningen hos Helene Liliendahl Brydensholt (AL).

Det sidste er i øvrigt det samme, som ingeniørforeningen IDA siger i sit høringssvar: Forslaget er uambitiøst, da det ikke indeholder en generel ret til reparation udenfor reklamationsperioden eller en ret til billigere reparation, og det er begrænset til visse produktgrupper. (Dj/201023)

KALENDER
Lørdag 21. oktober er international reparationsdag. Repair Cafe Danmark uddeler en pris på dagen kl. 16 i Kulturhuset Byens Hus i Gentofte.

Onsdag 25. oktober: Det tyske EU-parlamentsmedlem, socialdemokraten René Repasi (S&D/SPD), som er betænkningsskriver (rapporteur) på reparationsretforslaget ((KOM(2023)0155), holder onlinepressemøde kl. 8.30 om ændringsforslag. Det sker forud for afstemning om betænkningen i indremarkeds- og forbrugerbeskyttelsesudvalget, IMCO kl. 10.

Mandag 20. november: EU-parlamentets plenum i Strasbourg diskuterer Repasi-rapporten. Forventet afstemning en af de to følgende dage.

Torsdag 7. december: Ministerrådet for konkurrenceevne forventes at vedtage sin position på forslaget, hvorefter det er klart til de endelige forhandlinger mellem erhvervsministerrådet, EU-parlamentet og EU-kommissionen (trilog).

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.