DF: EU skal holde sig fra Polens indre anliggender

Fra venstre EU-skeptikeren Kenneth Kristensen Berth (DF) med afvisning, EU-skeptikeren Nikolaj Villumsen (EL) med opbakning og supereuropæeren Rasmus Nordqvist (AL) med opbakning. Foto: Fagpressen.eu:

Alternativet og Enhedslisten støtter EU-sag mod Polen

Af Claus Djørup
Den europæiske debat og strid om EU-kommissionens brug af artikel 7 – ”atombomben” – over for Polens brud på retsstatsprincipper er lige så livlig på europaudvalgets yderfløje og drejer sig ikke blot om den danske udenrigsministers reaktion.

- Det er en skandale, at man har indledt den sag mod Polen, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF).

- Udviklingen i Polen over de sidste to år kalder på en reaktion, siger EU-ordfører Rasmus Nordqvist (AL).

- Vi støtter, at alle internationale organisationer står vagt om menneskerettighederne, og det gælder også EU, siger europaråds- og udenrigsordfører Nikolaj Villumsen (EL).

Politisk styring af dommerudnævnelser
EU-kommissionen besluttede 20. december at indlede en traktatkrænkelsessag mod Polen for brud på retsstatsprincipper.

Den konkrete anledning er i alt 13 omstridte ændringer af det polske domstolssystem, som underminerer domstolenes den dømmende magts uafhængighed og giver det nuværende regeringsparti PiS store muligheder for at udpege partitro dommere.

Forfatningsdomstolen udskiftes i princippet helt, og næsten 40 procent af landets højesteretsdommere tvinges på pension, oplyste EU-kommissionsnæstformand Frans Timmermans ved bekendtgørelsen af det retlige skridt.

Dansk Folkeparti: Vi skal blande os udenom
- Det er et anliggende mellem den polske regering og den polske befolkning, siger Kenneth Kristensen Berth.

- Det er et internt polsk anliggende, hvordan man udpeger sine dommere. Hvis den polske befolkning ønsker en anden måde at gøre det på, så kan den polske befolkning afsætte den siddende regering ved næste valg, fortsætter DF’s EU-ordfører.

- EU er den helt forkerte til at udstikke retningslinjer for demokrati. I europaparlamentet får politikere, der siger noget ”forkert”, bøder og udelukkes fra den parlamentariske aktivitet i ugevis, så det virker absurd, at EU fortæller andre lande, hvordan man skal lave demokrati, fortsætter Dansk Folkepartis EU-ordfører.

Artikel 7 øger splittelse
- Dansk Folkeparti var imod Lissabontraktaten, som indfører denne sanktionsmekanisme. Det kan kun skabe større splittelse i EU, for det kommer ikke til at føre nogle vegne. Der vil med garanti ligge et veto minimum fra Ungarn i forhold til at sanktionere Polen på stemmeretten. Det udstiller bare EU’s handlingslammelse, anfører Kenneth Kristensen Berth.

- Jeg tror, at man styrker Prawo i Sprawiedliwość’ opbakning i den polske befolkning, siger han. DF sidder i gruppe med regeringspartiet Lov og Retfærdighed, PiS, i EU-parlamentet.

Ungarsk veto
Han betvivler, at man kunne omkring et ungarsk veto mod en artikel 7-beslutning i ministerrådet (kravet er enstemmighed blandt de øvrige medlemslande) ved at gøre Polen og Ungarn til én sag.

- Det er ikke inden for traktatens præmisser at føre en sag mod to lande oven i hinanden. Jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre, siger Kenneth Kristensen Berth.

DF’s ikke-indblandingsprincip gælder også Rumænien.

- Det er et anliggende mellem den rumænske regering og det rumænske folk. EU skal ikke være et organ, der korrekser medlemslande som en demokratisk overdommer.

- Min opfattelse er, at EU skal være nationernes Europa, hvor man ikke blander sig i medlemsstaternes forhold, men samarbejder om forhold, der giver mening, altså handel, miljø, forbrugerbeskyttelse, slutter Kenneth Kristensen Berth.

Alternativet: Rådet skal følge op med skarp udtalelse

- Det er rigtig godt, at EU-kommissionen rykker nu og viser, at det er alvor. EU-kommissionen har sendt et tydeligt tegn. Jeg håber, at rådet (ministerrådet, eller EU’s topmøde, red.) kommer med en lige så skarp udtalelse, siger Rasmus Nordqvist.

- Vi er et fællesskab af lande, som har valgt, at vi også bygger på retsstatsprincipper. Når lande, som før har levet op til københavnermålene (juni 1993, red.), begynder at arbejde den forkerte vej, så bliver man nødt til som fællesskab og gode venter sige ”hov, så stopper vi,” fortsætter Alternativets EU-ordfører.

Han afviser, at højrenationale regeringer ikke kan være i EU med liberale og socialdemokratiske regeringer.

- Højrenationale regeringspartier skal stadig væk respektere, at EU bygger på demokrati og retsstatsprincipper, og de principper skal man bygge sit land på, hvis man vil være med i EU, siger han.

- I første omgang kan man miste politisk pondus og penge, vurderer Rasmus Nordqvist om Polens situation i EU uanset om landet fratages stemmeretten.

Sanktionstrappen mangler trin
Rasmus Nordqvist kunne gerne ønske mulighed for mildere sanktioner, inden den såkaldte alt eller intet-optionen anvendes.

- Artikel 7 er et voldsomt skridt. Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi kan tage nogle skridt inden man kommer så langt. Vi er ikke vant til at skulle holde hinanden op på noget, fordi vi var enige om at bygge på københavnerkriterierne.

- Hvad skal vi gøre, når vi beder hinanden om at rette ind ved udemokratiske tiltag? Der børe være nogle politiske sanktioner, før man kommer helt ud på artikel 7.

- Vi er så mange lande nu og er nødt til at se på, hvilke værdier EU bygger på, hvordan holder vi op på det.

Situationen i Ungarn er forværret
Han ønsker at stoppe udviklingen i Rumænien, inden landet kommer for langt ned ad slesken.

Videre kan man atter se på Ungarn, som slap af krogen i første omgang måske fordi regeringspartiet Fidesz er medlem af EU-parlamentets største gruppe.

- Det er ikke for sent at gøre noget ved Ungarn, fordi udviklingen bliver ved, slutter Rasmus Nordqvist.

Enhedslisten: Sig fra i tide
Europaråds- og udenrigsordfører Nikolaj Villumsen (EL) er komme

- Vi bakker fuldt op om at sætte hårdt ind mod krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder i EU, siger Nikolaj Villumsen.

- Det kan ikke være rigtigt, at EU skal være en klub for lande med et langt synderegister, som situationen desværre er i Polen.

- Vi har længe presset på for at EU skulle sige fra over for de voldsomme krænkelser, der foregår af grundlæggende rettigheder i både Ungarn og Polen.

- Derudover har man problemer i Rumænien og Bulgarien. Det understreger vigtigheden af at sige fra før antallet af lande med ondt i menneskerettighederne vokser, slutter Nikolaj Villumsen.

Polsk meningsmåling
Ifølge Polens statslige readiofoni støtter 44 procent af de polske vælgere de seneste retsreformforslag, mens 43 procent er imod. Opinionsundersøgelsen er gennemført af ”Kantar Millward Brown” og bestilt af det privatejede TVN24, skriver Polskie Radio.

Polennu.dk hæfter sig ved andre aspekter af den samme meningsmåling, nemlig hvem er hovedansvarlig for konflikten mellem EU og Polen.

38 procent svarede, at det er regeringspartiet PiS. 19 procent mener, at den polske opposition er skyld i konflikten
8 procent svarede, at EU er årsagen til konflikten. 25 procent af de adspurgte sagde, at alle var lige gode om det, mens 10 procent ikke havde nogen mening, skriver Polennu.dk.

Venedigkommissionen uvelkommen
Venedigkommissionen i regi af Europarådet kritiserer den polske retsreform.

Ifølge denne overvåger af ‘rule of law’ betakkede Polen sig for et besøg i november, skriver The Warsaw Voice.

Bøde for tv-dækning af demonstrationer
Mediernes uafhængighed er også på højkant, men det nævner EU-kommissionen ikke. OSCE’s mediekommissær Harlem Désir kritiserede den 14. december en kæmpe bøde på 2,6 millioner danske kroner til Polens førende private tv-selskab for TVN24′s dækning af oppositionens demonstrationer i Warszawa 16.-18 december 2016.

EP-protest mod demohængning af polske politikere
Den 29. november forsømte EU-parlamentets ledelse en episode i Katowice, hvor demonstranter lod som om de hængte polske MEP’er tilhørende polsker oppositionspartier.

Dansk-polsk gassamklang
De dansk-polske affærer rammes ikke af Polens indenrigspolitiske tilstand.

Danmark har påbegyndt forarbejdet med gasrørledningen Baltic Pipe fra Norge til Polen, og den danske regering er ligesom Polen og andre østeuropæiske lande imod Gazprom-projektet Nordstream II.

Endelig er de to lande netop blevet enige om at genoptage forhandlingerne om grænsen mellem deres eksklusive økonomiske zoner syd for Bornholm. Det drejer sig om et havområde på 3600 kvadratkilometer. (Dj/261217)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.