Grønlands råstofsektor mangler nye projekter og dansk kapital

Geologer: Opret dansk-grønlandsk råstoffond

Af Claus Djørup

Apollonie Josiassen i Nanortalik blev ringet op fra råstof-departemen-tet i Nuuk kort før jul. Hun havde vundet første-præmien på skattefrie 55.000 kroner i den årlige konkurrence om det mest interessante geologiske fund. Ujarassiorit hedder mineraljagten på grønlandsk.

I Illorsuit nord for Nanortalik havde vinderen fundet en sten med sulfidmineraliseret gnejs. Prøven indeholder 0,24 procent zink og usædvanlig høj værdi af indium (In) på 0,1 %. Indium findes typisk i forbindelse med zinkmalme, oplyser departementet.

Det er måske begyndelsen til en ny mine om føje år. Det er et stort måske, for rigsfællesskabet mangler en råstofstrategi.

– Danmark forpasser chancen og muligheden for at få en del af kagen, siger Grønlands tidligere landsstyreformand, nuværende folketingsmedlem og formand for grønlandsudvalget, Aleqa Hammond (løsgænger).

Hun undrer sig over den danske passivitet. Det samme gør to geologer. De mener, at fødekæden er brudt, dvs. at der ikke er en kommerciel sammenhæng fra begyndelse til minedrift.

Investér i den tidlige fase
– Der kommer ingen råstofindustri i Grønland, hvis man glemmer den tidlige del af efterforskningen, siger Anders Nørby-Lie og Claus Østergaard.

De to geologer er partnere i 21st North i Svendborg, som de omtaler som det eneste tilbageværende efterforskningsselskab i rigsfællesskabet alene med fokus på Grønland.

De foreslår en grønlandsk-dansk investeringsfond, der kan sætte skub i en kontinuerlig og langsigtet udvikling af den grønlandske mineral- og råstofudvinding på basis af helt nye projekter.

– Hvis man vil have en bæredygtig råstofindustri i Grønland, skal man have nye projekter ind. I dag arbejder man med en arv af gamle i øvrigt oprindeligt statsstøttede projekter, der skifter hænder mellem selskaber. Fødekæden for en bæredygtig råstofindustri er brudt, siger de.

I denne branche kan der gå flere årtier mellem det første stenfund og udvinding.

Jernbrydning i Isua i bunden af Godthåbsfjorden er et eksempel på et historisk endnu ikke realiseret projekt med store forhåbninger. Der blev prøveboret første gang i 1971.

– Det er kun et ud af 100 projekter, som ender med en økonomisk ressource, og måske kun ét ud af 1000, bliver en verdensklasseressource. Der skal rigtig mange idéer gennem pipelinen, siger de.

Forslag til strategi
Anders Nørby-Lie og Claus Østergaard opsøgte Folketingets grønlandsudvalg i efteråret for at plædere for en investeringsstrategi for mineral- og råstofsektoren, der opretholder en kontinuerlig fremvækst af nye projekter – ‘start-ups’.

21st North opfordrer bl.a. de grønlandske myndigheder til at studere, hvordan man gør i Canada, Sverige og Finland.

Deres oplæg til en råstofstrategi kan opsummeres i fem punkter:
1) Fælles grønlandsk-dansk strategi til styrkelse af græsrodssektoren, dvs. den tidlige fase.

2) Politisk mandat der opfordrer til pensionskasser m.fl. at investere i den grønlandske råstofsektor.

3) Øremærkning af fond/finansiering til græsrodsefterforskning.

4) Etablering af offentligt finansieret organisation med fokus på fødekæden.

5) Fordelagtige skattefradrag.

Liden interesse hos danske kapitalfonde
– Vi har været i kontakt med stort set hele det danske investeringsmarked om udvikling af græsrodsaktiviteter, dvs. tidlig fase. Vi mødes normalt med det-forstår-vi-ikke, eller vi filtreres fra, fordi vi ikke er biotech, hightech eller greentech, siger Anders Nørby-Lie og Claus Østergaard.

Man altså være tæt på minestadiet, hvis man vil rejse penge i dag. Det vil Anders Nørby-Lie og Claus Østergaard gerne ændre. Sammenlignet med nabolande med en sammenlignelig geologi som Canada, Norge og Sverige burde være muligt at generere tilsvarende store indtægter fra Grønland.

EU har også behov for at investere i en sikker forsyning af kritiske metaller og andre mineraler, påpeger de.

Drøftes med statsministeren
Oplægget fra 21st North vil indgå i grønlandsudvalgets næste møde med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), oplyser udvalgsformand Aleqa Hammond.

– Der er en stor efterspørgsel på mineraler på verdensplan. Alle gode hoveder siger, at efterforskningen efter mineraler vil stige markant, siger Aleqa Hammond.

– Private investorer vil gerne have den danske stat med, men den danske regering udviser ikke interesse. Danske selskaber er kun med i to procent af efterforskningstilladelser og ansøgninger i Grønland (licensareal, se grafik, red.). Det er synd, for Grønlands fremtidige udvinding af mineraler kan være til gavn begge veje.

– Man behøver ikke oprette en decideret investeringsfond, men bruge eksisterende danske efterforskningsselskaber, slutter Aleqa Hammond.

Grønland presser for arktisk investeringsfond
– I 2015 besluttede et flertal i Inatsisartut (landstinget, red.) at undersøge muligheden for en arktisk investeringsfond. Naalakkersuisut (selvstyreregeringen) skulle tage kontakt til regeringen om samarbejde om en sådan investeringsfond, oplyser Aaja Chemnitz Larsen (IA).

– Formålet med fonden er at sikre risikovillig kapital fra investorer, hvor staten og Naalakkersuisut går sammen om at lægge en bund i den arktiske investeringsfond med henblik på at kunne tiltrække endnu flere private investorer.

– Det hænger sammen med renten – om den 0,5, 2 eller 10 procent. Hvis staten og Naalakkersuisut lægger en bund, bliver det mere attraktivt at investere, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Hun har drøftet forslaget med stats- og finansministrene, men længere er man ikke nået.

– Der er sådan set en åbenhed over for det, men det er også op til Grønland at presse på, hvis man ønsker en arktisk investeringsfond, slutter Aaja Chemnits Larsen.

Regeringen snakker og snakker med aktører om arktisk fond
Siden har udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) besvaret Aaja Chemnitz Larsens spørgsmål om regeringens bebudede initiativ til en arktisk investeringsfacilitet.

”Som del af arbejdet med initiativet har regeringen i løbet af efteråret bl.a. haft indledende sonderinger med diverse aktører inden for investeringer og finansiering samt relevante brancheorganisationer,” hedder det i svaret.

”Arbejdet med afdækningen fortsætter i strategiperioden 2017-2018 (regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2017-2018 fra juni 2017, red.) og inkluderer løbende kontakt med relevante kolleger i Grønland og Færøerne om dette og strategiens øvrige prioriteter,” slutter Anders Samuelsen.

Mine nummer to på vej
Naalakkersuisut håber, at landets operative mine nummer to starter til foråret i Najaat ved Kangerlussuaq. Der er ”Hudson”s udvinding af anorthosit. Den eksisterende mine i drift åbnede så sent som i maj sidste år. Det er rubinminen ved Fiskenæsset cirke 130 km syd for syd for Nuuk.

Tilbage til de grønlandske amatørgeologers årlige Ujarassiorit.

Andenpræmien gik til en bjergart af ukendt karakter, men med interessant kemisk sammensætning. Den er karakteriseret ved forhøjede værdier af grundstoffet strontium (0,31 gramprocent), sjældne jordartsmetaller, cerium (over 500 gram per ton) og lantan (308 g/t) sammen med forhøjede mængder af fosfor, thorium og zirkonium.

De ene tredjepræmie blev givet til et fund af hydrotermalt (afsat af varmt vand) omdannet gnejs, som er rig på mangan (8,6 %), jern (23,3 %) og barium (>1 %) samt forhøjede værdier af cerium, fosfor og yttrium.
Den anden tredjepræmie er tildelt en prøve af glimmerskifer, som er rig på flaget grafit, som i stigende grad anvendes i lithium-baserede batterier og derfor er en vigtig komponent i moderne el-bilers batterier.

De fire fjerdepræmier gik til fund af 1) rusten gnejs med spredte sulfidmineraler med 0,23 % kobber, 2) nikkelholdig magmatisk bjergart med 0,33 % nikkel og 0,16 % kobber, 3) sulfidførende gnejs med kobber, strontium og lette sjældne jordarter som cerium og lantan, samt 4) massiv pyrrhotit, som er et vigtigt indikatormineral for egentlige malmforekomster.

Naalakkersuisut fastholder udbudsprogram for olie og gas
I den søværts råstofindustri er interessen for olie- og gasefterforskning for tiden nul.

Ingen havde søgt, da fristen udløb 15. december 2017 for olie- og gasudbudsrunden for Baffinbugten, der er havet mellem Thule og Kangerlussuaq.

Desuagtet gennemføres en ny udbudsrunde som fastlagt i Naalakkersuisuts olie- og mineralstrategi, der udløber ved årets slutning.

”Det er Naalakkersuisuts ønske at følge strategien, da afvigelser fra strategien kan have en uheldig signalværdi for Grønland som investeringsland,” erklærer departementchef Jørgen T. Hammeken-Holm i en pressemeddelelse. (Dj/100118)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.