To kommunalpolitikere: Lovgivning bremser fjernvarme til 20.000 mennesker i Næstved

Af Claus Djørup
Den norsk-dansk-polske gasledning Baltic Pipe kunne forsyne 20.000 mennesker – halvdelen af Næstved – med 35 Mega Watt overskudsvarme fra det statslige systemansvarsselskab Energinets gaspumpestation ved Everdrup. Det er der imidlertid ingen plan for, fordi rentabiliteten ikke lever op til Finansministeriets samfundsøkonomiske kalkulationsrente.

Det var før 24. februar. Efter Ruslands invasion af Ukraine rokeres rundt på prioriteter og procedurer tromles flade. Kommunalbestyrelsen i Næstved øjner en ny mulighed for at udnytte overskudsvarmen i hvert fald for de omkringliggende landsbyer.

- Baltic Pipes kompressorstation i Everdrup vil lave en masse overskudsvarme. Det vil vi gerne have fat i lokalt, siger kommunalpolitikerne Charlotte Roest (S) og Rune Kristensen (K) efter deres foretræde i energiudvalget torsdag 12. maj om lokale varmeløsninger i forbindelse med større infrastrukturprojekter.

Spørgsmål til minister
Deres besøg på Christiansborg udløste to specifikke udvalgsspørgsmål til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), som gerne skulle svare inden fire uger:

1) Hvilke ændringer i lovgivningen vil det kræve, for at Næstved Kommune kan benytte overskudsvarme fra kompressorstationen i Everdrup?

2) Er der planer for kommende ændringer af reguleringen, så Næstved Kommune på den baggrund kan igangsætte planlægningen?

Det kan bedre betale sig at fyre for fugle
De to spørgsmål illustrerer, at den eksisterende lovgivning ikke er indrettet til en hastig frigørelse fra (russisk) naturgas.

Kan det betale sig med et fjernvarmeprojekt i Everdrup, Brøderup og Tappernøje med knap 4000 borgere? Rune Kristensen, som er formand for Næstved Kommunes klima- og miljøudvalg, ræsonnerer, at hvis Næstved ikke kan få varmen, så er det da bedre med de tre bysamfund end at lade hele varmen ryge op i atmosfæren.

-Hvad kan betale sig og hvad kan ikke betale sig? Det er den model, vi udfordrer, siger Rune Kristensen.

Kalkulationsrenten bremser VE-projekter
De to kommunalpolitikere kritiserer Finansministeriets krav til beregning af samfundsøkonomien i energiprojekter.

- Virkeligheden er en anden i dag med krig, stigende energipriser og meget større klimafokus. Områder i Næstved by kan ikke få lov at få fjernvarme, vores nye DSB-værksted kan ikke få lov at få fjernvarme, byerne omkring kompressorstationen kan ikke få lov at få fjernvarme af den ene grund, at det skal være samfundsøkonomisk bæredygtigt. Modellen tager ikke højde for, at alternativer til naturgas skal begunstiges i det regneark, siger Rune Kristensen.

Forlæng lånetid til 45 år
- Lånemulighederne er 30 år, men rørene holder i 50 år. Hvorfor kan man ikke strække lånet til 45 år, for så ville højst sandsynligt være samfundsøkonomisk rentabelt for fjernvarme, siger Charlotte Roest, som bor i Everdrup og er medlem af Tappernøje Lokalråd (Snesere og Everdrup Sogne).

Næstved by opvarmes med affaldsvarme og naturgas. Kommunen har en ny varmeplan i høring, som er baseret på situationen før krigen i Ukraine.

- Fjernvarmen er stort set kun Næstved by – kommunens centrum. Lokalsamfund overlades til egne energiløsninger, siger Charlotte Roest.

- Vi kan ikke komme af med naturgassen, hvis vi ikke kan sørge for, at alternativerne er fordelagtige nok, fordi man i modellen ikke vægter det som en parameter i sig selv at komme væk fra naturgas. Så er det svært at få til at hænge sammen. Lovgivningsmæssigt ville det simpelt hen være ulovligt for os og Næstved Fjernvarme at få fjernvarme i Næstved, Mogenstrup eller Tappernøje, siger Rune Kristensen.

Samskabelse
Udnyttelsen af overskudsvarmen lokalt kunne være et plaster på såret for beboerne i Everdrup, som er påtvunget naboskab til flere infrastrukturprojekter uden at kunne drage nytte af dem selv.

Charlotte Roest taler om samskabelse ved statens egne infrastrukturprojekter, der kunne vende den forståelige, lokale modstand.

- Det er alt sammen i mit lokalområde. Vi har Baltic Pipe, Googles solceller i Blangslev, Frederiksbergs kæmpe vindmøller i Store Røttinge og gasledningen fra kompressorstationen til sukkerfabrikkerne på Lolland-Falster. Der er enorm modstand mod infrastrukturprojekter, fordi det ruller bare hen over os, og lokalt får vi intet ud af det, siger Charlotte Roest.

Kortlægning af mulige nye fjernvarmevarmeområder
De to kommunalpolitikere opfordrer landspolitikerne til at tage et „større samskabende ansvar for energiplanlægning lokalt“.

De citerer energisystemprofessorerne Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen, Ålborg Universitet, for konklusionen, at „både kommuner og Energistyrelsen tager fejl i forhold til fjernvarme, fordi potentialet for fjernvarme i mindre byer er langt større end førhen vurderet“

Rune Kristensen og Charlotte Roest henviser til det detaljerede kort over potentielle fjernvarmeområder, som Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen har udarbejdet i samarbejde med Danfoss, Grundfos og det APM Holding-ejede geotermiselskab Innargi om „Varmeplan Danmark 2021“ i regi af deres ”Grøn Varme Alliance”. Den varmeplan blev præsenteret for Folketingets energiudvalg den 18. november 2021.

Lav CO2-pris i nøgletalskatalog
Finansministeriets nøgletalskatalog, som er en del af „Vejledningen for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger“, blev sidst ændret 2. marts 2021.

Her sættes skyggeprisen for CO2-reduktion til 209 kr. per ton i kvotesektoren og 261 kr. per ton uden for kvotesektoren, hvilket er langt lavere end den aktuelle markedspris på ca. 660 kr./ton og det afgiftsniveau, der er spillet ud med til en grøn skattereform. (Dj/130522)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.