EU-parlamentet efterlyser objektiv metode til fordeling af mandater mellem landene

Af Claus Djørup
Danmark får endnu et mandat i EU-parlamentet ved valget i juni næste år, og det sker som led i en aftale om udvidelse af EU-parlamentet med 11 mandater.

Tildelingen er politisk købslåen for at rette op på seks skævheder, der bryder med hovedprincippet om faldende proportionalitet, dvs. større lande får flere pladser end mindre lande, men ikke proportionalt lige så mange. Jo større befolkning, desto flere vælgere skal der til et mandat.

Et andet princip er, at intet land må miste sæder. Bulgarien stod ellers til at miste et mandat.

Der er ikke vedtaget en matematisk formel, som automatisk regulerer mandattildeling for nye medlemslande eller ved befolkningsændringer, men det forsøger EU-parlamentets konstitutionsudvalg AFCO at sparke i gang.

Sammenhængen mellem befolkningsstørrelse og EP-mandater beskrives i den vedhæftede graf, som er et polynomium af 4. grad, der er beregnet af ekstern lektor Steen Toft Jørgensen, DTU Compute, på Fagpressebureauets opfordring.

En større præcisering med et 8. grads polynomium afdækker de indre spændinger i tildelingen af mandater. Kurven slanger sig blødt som en dansk motorvej indtil man når de største lande, som trods relativt færre mandater har for mange i denne variant. Alle varianter kan ses her.

Modificeret proportionalitet
Kernen i faldende proportionalitet er en kvadratrod (√). Den ønskede karakteristik er entydig i den illustrative 4. grads polynomium, der har udgangspunkt i minimumsmandattallet 6 (Malta, Luxembourg og Cypern). Det traktatmæssige maksimum er 96.

En proportional tildeling ville give Malta 1, Danmark 9 og Tyskland 133 mandater.

Med et rent kvadratrodssystem ville tildelingen være 6, 19 og 72.

Den halve sum af de to metoder giver henholdsvis 3, 14 og 102.

Ved det næste EP-valg er tildelingen hhv. 6, 15 og 96

Ramírez-metoden
Victoriano Ramírez González udarbejdede i 2007 en formel, som Piotr Dniestrzański fra universitet i Wroslaw omtalte i 2016. Ramírezparabolen er et godt bud, som politikere og embedsmænd kan skele til ved justeringer.

EP’s konstitutionelle udvalg – AFCO – lægger i betænkningen om mandatforøgelsen op til at igangsætte/genoptage arbejdet med et permanent system til fordeling af pladserne eventuelt i samarbejde med Eurostat.

De to betænkningsskrivere er den rumænske ungarer Loránt Vincze (EPP) og den italienske franskmand Sandro Gozi (Renew).

Europaparlamentets tekst, som blev vedtaget af under halvdelen af de 705 medlemmer den 15. juni, ”understreger på det kraftigste behovet for i fremtiden at have et permanent system, der er baseret på en klar matematisk formel, og som fordeler EU-parlamentets pladser på en objektiv, retfærdig, varig og gennemsigtig måde under overholdelse af princippet om degressiv proportionalitet som defineret i artikel 1 i afgørelse (EU) 2018/937.”

Imidlertid erkender parlamentarikerne, at det ikke på dette tidspunkt er politisk bæredygtigt at foreslå et sådant permanent system, der kræver yderligere overvejelse og bør indføres i god tid inden valg til Europa-Parlamentet. I stedet ønsker de at komme videre med undersøgelse af de matematiske muligheder.

EP-pres for tværnationale lister
EU-parlamentets fordeling skal godkendes enstemmigt af EU-topmødet den 29.-30. juni, som igen skal accepteres af EU-parlamentet.

Her gemmer sig en potentiel konflikt, for EU-parlamentet vedtog tillige, at der etableres en fælles valgkreds – transnationale lister, spitzenkandidatpulje – mellem de 27 medlemslande med 28 mandater. Nogle ser det som store landes forsøg på at få valgt flere, for deres kandidater vil alt andet lige være mere kendte i andre lande.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fik 26. maj europaudvalgets mandat til at stemme nej. Det ligger i, at regeringen lægger afgørende vægt på, at der ikke reserveres sæder til transnationale lister.

Tanken om tværnationale opstillinger har aldrig fløjet særlig højt hos regeringerne i ministerrådet, og det bliver formentlig fejet af bordet i rådet, vurderer Morten Løkkegaard (V/Renew).

Det vil næppe bringe Danmarks 15. mandat i fare, men det er op til forhandlingerne i rådet, hvordan pakken ender med at blive.

-Jeg har grunde til at tro, at vi slipper af sted med at få det 15. mandat uden at betale med transnationale lister, siger Morten Løkkegaard.

0,9% lavere spærregrænse
Det første mandat er stensikkert i hus med 6,25 % af stemmerne ved valget om 15 EP-sæder, der formentlig afholdes 9. juni i Danmark. I 2019 var spærregrænsen 7,14 % med 13 EP-sæder.

Med andre ord sænkes spærregrænsen med ca. 0,9 procentpoint med to mandater flere. Ved Storbritanniens udtræden af EU fik Danmark sit mandat nr. 14, og den yderligere udlodning af 11 tidligere britiske mandater bringer antallet op på 15.

Spærregrænsen skal her forstås som begyndelsen af en spærrezone. Alt efter antal valgforbund falder den uafvendelige spærregrænse, kaldet den d’Hondtske metodes repræsentantionstærskel. Den er 5,26 % om knap et år med fem valgforbund.

Otte partier over spærregrænse
Hvilke partier kunne tænkes at hive et mandat hjem af egen kraft? Folketingsvalg, EP-valg og opinionsmålinger 11 måneder før er en tågeindhyllet krystalkugle, men ifølge Voxmeter (19. juni) ligger otte partier over den bløde spærregrænse på 6¼ procent.

Det er Socialdemokratiet, SF, Liberal Alliance, Venstre, Danmarksdemokraterne, Moderaterne, Enhedslisten og Det konservative Folkeparti.

Med 13 danske mandater ville de to sidste partier befinde sig i den usikre spærrezone.

R og DF under hård spærregrænse
Blandt de eksisterende EP-partier ligger Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti klart under repræsentationstærsklen, medmindre de indgår i valgforbund og ellers slår opinionsmålingstendensen.

De fire folketingspartier under den hårde EP-spærregrænse er Det radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet. Dertil kommer Folkebevægelsen mod EU.

S, SF og Alternativet har indgået det første valgforbund.

Ved 2019-valget ville et 15. mandat være tilfaldet Socialdemokratiet.

Med EU-parlamentets forøgelse med 11 til 716 medlemmer er der stadig 35 medlemmer til nye medlemslande, da det maksimale antal sæder er 751 efter Brexit. (Dj/220623)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.